Børn i børnehaver og vuggestuer skal have mad i institutionerne. Maden skal være sund, børnene skal kunne lide den og de skal gå mætte fra bordet. Det handler om at sætte børns trivsel og sundhed i centrum og det er faktisk helt ufattelig banalt.
Hvem skal så bestemme, hvad der kan stå på menuen i en Københavnsk daginstitution? Ja det er jo også et rimeligt tåbeligt spørgsmål, for svaret er lige så enkelt: Det skal forældrenes demokratisk valgte repræsentanter i forældrebestyrelserne på den enkelte institution sammen med den lokale ledelse. De skal træffe de mest fornuftige lokale beslutninger, som er mulige indenfor de budgetter og de ressourcer, de nu engang har til rådighed.
Præcis ligesom det er de lokale forældrebestyrelser sammen med den lokale ledelse, der skal træffe beslutninger om alle mulige andre daglige detaljer.
Beslutninger skal træffes lokalt i forhold til de børn (og de forældre), der nu engang er på den enkelte institution. Og er man lokalt utilfreds med de demokratisk valgte forældrerepræsentanter i børnehaven, så kan forældrene vælge nye repræsentanter. Længere er den ikke.
Det er et sundt nærdemokratisk princip, frem for at politikere og andre meningsmaskiner konstant skal diktere helt ned i absurde detaljer, hvordan hver eneste dag skal tilrettelægges i den enkelte institution.
Eftersom der er forskellige børn (og forældre) i forskellige institutioner, så vil man også lokalt træffe forskellige valg. Derfor er der også forskel på menuen i forskellige institutioner her i København (og kan i øvrigt også være stor forskel på, hvordan det ser ud i en børnehave her på Vesterbro, hvor jeg og mine børn bor, og så en børnehave i Herning). Og derfor er der nogle institutioner i København, der har svinekød på menuen og andre der ikke har. Kød er så generelt møgdyrt, hvis det skal være af en ordentlig kvalitet, og institutionernes budgetter er meget barberede, så det er sjældent, at kødet fylder mest på menuen og mange er derfor mere eller mindre vegetariske.
Det er derfor grotesk at opleve, hvordan politikere rækkende fra Dansk Folkeparti til den Socialdemokratiske frikadellestatsminister Helle Thorning-Schmidt her i sommerens agurketid reelt agiterer for at sætte nærdemokratiet i institutionerne ud af kraft med frontalangreb mod daginstitutioner, fordi de ikke kan acceptere, hvis eksempelvis en lokal forældrebestyrelse og institutionsledelse ikke propper (nok) gris i børnene. En institution er åbenbart mindre dansk og en trussel imod vores kultur, i følge vores statsminister, hvis den eksempelvis er vegetarisk og ikke smækker frikadeller på menuen.
Og dét må siges at være en vaskeægte bombe under helt fundamentale nærdemokratiske værdier, som vi ellers sætter centralt her i landet, og et udtryk for en helt ekstrem disrespekt for forældrerepræsentanterne i de lokale institutionsbestyrelser!