Annonce

15. maj 2014 - 18:59

Hvad kan man bruge Firoozeh Bazrafkan og Jaleh Tavakoli til?

I lang tid er jeg stødt på udtalelser af iranskfødte ’islamkritikere’, Jaleh Tavakoli, tidligere BR-medlem for Enhedslisten og provo-kunstneren Firoozeh Bazrafkan.

I lang tid har jeg ikke sagt noget. Ikke fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige, men snarere hvordan det skulle siges.

Karakterer som Tavakoli og Bazrafkan er utrolige vigtige for den danske integrationsdebat – omend af de helt forkerte årsager.

For nogle dage siden delte Bazrafkan sit nyeste kunststykke. En video, hvor hun afklæder sig foran Koranen, mens en ung herre læser et digt op inspireret af Surah Al-Ahzaab, der omhandler muslimske kvinders klæder.

Formålet er at sætte fokus på kvindens ret og selvbestemmelse og muslimske kvinders ret i til at optræde frit i henhold til Koranen og islam.

Mest kendt blev hun måske med sin homage til Lars Hedegaard på hendes JP blog, hvor hun skrev: Jeg er meget overbevist om, at muslimske mænd i meget stort omfang verden over både voldtager, mishandler og slår deres døtre ihjel. Dette skyldes efter min mening som dansk-iraner, at der er tale om en defekt, menneskefjendsk kultur - hvis det overhovedet er kultur? 

En udtalelse hun dog også blev dømt for under racismeparagraffen, hvilket også var meningen, da ytringsfrihed er hendes religion.

Mit første møde med Jaleh Tavakoli i 'Islam-debatten' var, da jeg år tilbage uploadede et billede på facebook med ordene:

Blaming Islam for terrorism is like blaming Christianity for Colonialism, residential schools, slavery, genocide, world wars, famine etc.  

Til dette svarede Tavakoli:

Det var da rimelig arrogant og tragisk, at en frigjort etnisk kvinde, der bor sikkert i andedammen, vil skide på, om piger uden ophold i Danmark både bliver omskåret og solgt til gamle svin som voldtager dem – det hele legitimeret ved, at det jo bare er deres religion.

Logikken er altså, at en manglende snæversynet kritik af samtlige kulturelle og traditionelle skyggesider i lande med en muslimsk majoritet betyder støtte til det islamiske højre.

Alligevel betragtes Bazrafkan og Tavakoli i nogle kredse som kvindeforkæmpere og fortalere for muslimske kvinders kamp mod islamisk undertrykkelse og social kontrol. Den rolle, de tildeles, fordi deres ’islamkritik’ kommer straight from the horse’s mouth er både problematisk og sætter muslimske kvinder overfor et uløseligt dilemma.  

For problemet er nemlig ikke Bazrafkan og Tavakolis valg af debatemne. Der er ingen (fornuftige mennesker), der påstår, at misogyni og kvindehad ikke eksisterer i muslimske lande. Problemet er snarere, hvordan deres snæversynede tilgang til emnet påvirker debatten om kvindehad og patriarkalisme i muslimske fællesskaber.

Firoozeh Bazrafkan og Jaleh Tavakolis bidrag til debatten om muslimske kvinders rettigheder, er et symbol det dilemma, mange muslimske kvinder oplever i forbindelse med den feministiske debat.

Det er nemlig ikke en hemmelighed, at der er en tendens til, at højreorienterede ’Islam-kritikere’ forsøger at overtage kampen for kvinders rettigheder for at legitimere deres egne anti-muslimske holdninger.

Når muslimske kvinder offentligt udfordrer sexisme og kønsstereotyper i muslimske miljøer bliver deres holdninger ofte kapret af højreorienterede islamofober, der mener kvindehad og sexisme er enestående og partikulær for muslimer. Kasteskyts som både Jaleh Tavakoli og Firoozeh Bazrafkan glædeligt serverer.

Dette, tror jeg, holder mange muslimske kvinder fra åbent at diskutere kønsmæssige problemer i muslimske fællesskaber af frygt for, at deres ord bliver brugt imod dem af højreorienterede xenofober.

På samme tid bliver selvsamme kvinder beskyldt for at beskytte deres undertrykkere og undskylde ”fundamentalismen”, når de taler mod islamofobi og racisme – noget man ofte hører fra højrefløjen, når kunstnere og debattører som Bazrafkan og Tavakolis udtalelser kritiseres for at være muslimfjendske.  

Det problematiske ved disse udtalelser er, at disse to debattører mener Islam og muslimer nærmest har en iboende had til kvinder. At Islam og muslimer har en prædisposition for patriarkalisme og sexisme. Det er sådan, jeg tolker deres bidrag til debatten.

INTET samfund er fri for undertrykkelse baseret på køn – og kvindehad er IKKE et enestående fænomen blandt muslimer.

Så længe personer som Firoozeh Bazrafkan og Jaleh Tavakoli får lov til at være poster kids for muslimske kvinders frigørelse og kampen mod religiøs undertrykkelse og kvindehad hos den brede befolkning, kan vi godt pakke ethvert håb væk.

Vi bliver nødt til at anerkende, at der er kvinder derude, der hellere undlader at dele deres erfaringer i forbindelse med vold i parforholdet eller religiøs og kulturel undertrykkelse for at undgå at hælde mere benzin på det, de mener er et muslimfjendtligt bål.

Hvis håbet er, at disse kvinder tager bladet fra munden og deler deres erfaringer, kan vi ikke bruge Bazrafkan eller Tavakoli til noget som helst.  

Annonce