Annonce

18. november 2013 - 13:57

At undervise i noget ingen forstår

”Den måde, hvorpå banker skaber penge, er så simpel, at den virker frastødende på fornuften” – John Kenneth Galbraith

 

Jeg er blevet ansat som årsvikar på et gymnasium. Her underviser jeg to 3.g-klasser i samfundsfag på A-niveau. I den forbindelse er vi i gang med et forløb om penge, gæld og krise. Det er væsentligt, at eleverne bliver  klogere på den økonomiske krise og  gældspørgsmålet i Danmark og internationalt. Samtidig er det en udmærket  lejlighed til at lære noget om det økonomiske kredsløb, ekspansiv og kontraktiv finanspolitik, keynesianisme osv. Alt det er jo også en del af pensum.

 

Jeg startede forløbet  med en ukompliceret brainstorm over spørgsmålet: Hvad er penge? Det skulle jeg aldrig ha gjort! Jeg tænkte ellers, at det ville være en indgang til, at få eleverne på banen så alle kunne dele deres umiddelbare tanker om penge og gæld. Men det er endt med, at selv gymnasielæreren ikke forstår hvad fanden penge er for noget.

 

Pengeøkonomi er for underligt til undervisning

Jeg har undervist i monetarismens pengepolitik på et niveau der burde række. Der skal være styr på pengemængden. Det skaber en stabil vækst og et godt investeringsklima. Og dem der sparer op eller låner, har styr på betingelserne for lån, gæld og renteniveau. Det skaber en stabil økonomi hvor markedet kan regulerer sig selv. Jeg ville også gerne have andre perspektiver i spil,  og introducerede derfor eleverne til en kronik af pengesociologen Ole Bjerg. Her hoppede kæden fuldstændig af. Bjerg siger i sin kronik i Politiken, at bankerne selv skaber pengene. Det første eleverne sagde var: ”Aaaarh Eskil, den må du og Ole Bjerg  vist længere ud på landet med.” Jeg prøvede systematisk at gennemgå hans argument: Hvis man har to cykler, kan man kun låne to cykler ud. Sådan er det ikke helt med penge. En bank, kan låne flere penge ud end man har, sagde jeg. Det tog mig lang tid, at få eleverne til, at købe pointen. Det her perspektiv på pengepolitik er vigtigt, tænkte jeg. Selvom det stikker noget af fra lærebøgerne. Men eleverne havde en sund skepsis overfor Ole Bjerg.

 

Hvad er en bank?

Da vi nu er nået til spørgsmålet om hvordan det fungerer med boliglån, boligbobler og boligkrise, er det blevet relevant at fremlægge hvordan en bank virker.

Her blev det så nødvendigt at diskutere hvad en bank er for en størrelse, og hvad dens rolle er i forhold til sådan noget som boliglån, boligbobler og boligkrise.

Der var mange forestillinger om hvordan en bank fungerer, og de fleste var forkerte. Det gik op for mig, efter jeg  senere på aftenen  satte mig for at forstå det ordentligt. Jeg har dygtige elever, og det mest irriterende for en lærer er ikke at kunne give et ordentligt svar på relevante spørgsmål.

Men jeg kan ikke fortælle mine elever, at en bank er et serviceorgan, der opbevarer vores penge, til vi har brug for dem igen. For det er alt for simpelt, og direkte usandt.

Men jeg kan heller ikke fortælle mine elever, at en bank er et mellemled mellem en person eller virksomhed, der har for mange penge, og derfor sætter dem i banken, mens en anden person eller virksomhed, kan låne dem til investeringer eller et nyt køkken. Det er nemlig heller ikke rigtigt. For banker låner flere penge ud, end de har. De er ikke begrænset af, at skulle have kunder der sparer op, før de kan låne ud.

Men selv hvis jeg fortæller mine elever – hvad jeg hidtil har gjort – at en bank kan låne ca. 90 kr. ud for hver gang en kunde har sat 100 kr. i banken, er jeg galt på den. For en bank kan efter sigende blot låne de 10 kroner, som den er påbudt at  beholde i bankboksen af en anden bank.

Selvom min udlægning af hvad en bank er, og hvordan den virker, er upræcis og til dels misvisende, er det her undervisningen ender. Det er en forklaring alle kan leve med, så at sige. Det lyder jo lidt gak, at banker kan låne penge ud de ikke har. Bankerne skal dog, trods alt, have nogle af pengene nede i bankboksen. Det er et fornuftsbaseret kompromis mellem mig selv, eleverne og den måde det rigtigt fungerer på.

Skulle eleverne og jeg undersøge hvordan banker reelt virker, ville vi ende et sted, som er fornuftsstridigt. Og det går ikke. Undervisning og læring hænger sammen med retfærdighedsfornemmelser og meningsfulde sammenhænge. Disse findes bare ikke rigtigt i banksektoren, der virker til at være det rene kaos. Vi stopper altså undervisningen om banker, med en delvist misvisende sandhed om deres væsen. Alt andet er for besværligt.

 

Kan det virkelig være rigtigt at banker selv laver penge?

Jeg har prøvet at forklare mine elever om inflation. ”Penge er som andre varer,” har jeg sagt. Hvis der er alt for mange af dem falder deres pris.  Stiger pengemængden voldsomt så stiger inflationen. Da jeg selv gik i gymnasiet – jeg blev student i 2003 – gav det mening. I lærebøgerne stod der, at centralbanken eller Nationalbanken holdt styr på pengemængden så inflationen var stabil. Skrækeksemplet var tyskland i 30’erne hvor man skulle have en trillebør fyldt med sedler og mønter for at købe brød hos bageren. Alle mellem 25 og 35 år, der har taget en ungdomsuddannelse, har hørt den historie i samfundsfagsundervisningen. Inflationsskrækken gjorde indtryk. Man kan ikke bare trykke penge, hvis man mangler dem. Så mister de deres værdi. Det gav god mening dengang, men det er ikke en dækkende forklaring længere.

For hvis en bank kan låne penge ud den ikke har, skaber den så ikke pengene selv? Og hvad nu med den skrækkelige inflation?

Et eksempel fra undervisningen: En person sætter 100 kr. i banken. Han har 100 kr. på en konto som han kan hæve til enhver tid. Banken låner i midlertidigt de 90 kr. ud til en virksomhed, der skal udvide produktionen. Nu har personen 100 kr. i banken, mens virksomheden samtidig har 90 kr. at investere for. Resultatet er, at banken har skabt 90 kr. i gældspenge, der forsvinder igen hvis gælden bliver betalt tilbage. Men der er faktisk tale om købekraft og betalingsmidler, ja selv kontanter, hvis de hæves i banken. Det er næsten for underlig en historie, at undervise i. Den giver ingen mening. Jeg kan ikke helt overbevise mine elever om, at det er sådan sagen foreligger.

 

Kære Bankdirektør

Så kære bankdirektør. Vil du ikke være sød, at afkræfte alle de mystiske rygter, der går om, at bankerne selv kan lave penge? Kan det virkelig være rigtigt, at banker kan låne penge ud de ikke har?

Det er ganske svært, at overbevise mine elever om denne pengemultiplikator-model, som vist nok ikke engang er ordentligt dækkende for hvad der egentlig foregår i bankvæsenet. Hvis en bank kun kunne låne penge ud den havde, ville det hele være lettere at forstå for mig og derfor også, at overlevere til elever og andre interesserede. Det virker jo frastødende på fornuften, at bankerne selv laver deres penge, for at tjene – ja, flere penge – på renter. Men det er en helt anden historie.

Annonce