Annonce

28. november 2013 - 23:21

Er de leninister i Cevea?

Er Ceveas grundlæggende problem ikke, at deres ambition om at blive en professionel tænketank, reducerer deres politiske projekt til at være politik for de marginaliserede klasser, og ikke af de marginaliserede klasser?

Og inkarnerer dette problem ikke venstrefløjens problem generelt?

I næste uge har Cevea indkaldt til Ulighedens Topmøde, og spørgsmålet er om denne topmødeformulering ikke må betragtes som et freudian slip. For prisen for at deltage er intet mindre end 950 gode danske kroner. Det er en eksklusion af de fattige, der er til at tage at føle på. Det er derfor også en exceptionel god case til at forstå venstrefløjens, og ikke mindst Ceveas omfattende problemer.

Cevea vil gerne lave politik for de fattige eller arbejderklassen, men ikke med de fattige eller arbejderklassen. Med denne eklatante brøler afslører Cevea sig som et øvre middelklasseprojekt, der falder i alle de fælder som Lars Olsen udmærket har beskrevet gennem hans forfatterskab. Cevea er fyldt med DJØF’ere med selvhad. De går i slips, snakker om diskurser og har lange uddannelser. Og samtidig vil de gerne lave politik for en klasse de ikke selv er en del af.

Den måde man ofte på hyklerisk vis afhjælper dette grundlæggende repræsentationsproblem er at man inviterer et postbud, en SOSU-hjælper eller klejnsmed med til debat-arrangementerne. For så er arbejderklassen også repræsenteret. Det er altid meget godt, når det nu er dem der skal tales om. Men denne gang må man håbe, at postbuddet eller lufthavnsarbejderne er blevet inviteret i forvejen. For med en pris på 950 kroner, kan det blive svært for folk at betale. Problemet er naturligvis ikke løst ved at invitere et par arbejdere med til et arrangement. Dette understreger blot problemerne.


Professionelt topmøde

Det er fine gæster man har inviteret til Topmødet d. 3 december. En minister, et par økonomer og et par andre topfolk rundt omkring, som ved en masse om ulighed. Men der er ingen af dem man vil tale om. Problemet er, at forestillingen om ‘professionalisering’ bliver forvekslet med det at være i stand til invitere en kendis eller en ekspert. Men det er ikke professionelt, det er bare snobbet. Og det foregår sideløbende med, at man kan høre venstrefløjsfolk kværulere om, at ”arbejderne er eksperter i deres eget liv”.

For hvor gode initiativer og diskussioner der end måtte blive udviklet på et sådant topmøde, bliver idéudviklingen for de udsatte og ikke med de udsatte. Med andre ord er den gamle venstrefløjsleninisme ikke forsvundet. Og det er ikke på trods af det velpolerede, professionelle og centrum-venstre’ske Cevea-projekt. Men lige præcis på grund af dette.

Leninismen klistrer til de gode og professionelle ambitioner.


2 forskellige Lars Olsen’er

Min fornemmelse er, at Cevea har læst Lars Olsens bøger med interesse. Det er derfor også bemærkelsesværdigt at der ingen konsekvenser bliver draget af disse udmærkede bøger. Men måske er det fordi, at man kan læse Lars Olsen på 2 måder.

Den ene måde at forstå Olsens tese er, at politikerne skal huske at tage arbejderklassen og de fattige med på råd når der idéudvikles og udarbejdes politiske forslag. Man skal så at sige tale, så dem man taler om, kan forstå hvad man siger. Det er den bløde læsning, der reelt ikke har andre konsekvenser for ens politiske praksis som venstrefløjser, end at man skal lave om på sit sprog. Den pointe hører man ofte: “Tal så andre kan forstå hvad jer på venstrefløjen siger!”. Drop de fine begreber.

Den anden læsning af Olsens tese er langt mere vidtgående. Den handler om, at der er et grundlæggende problem i at forsøge at repræsentere en samfundsklasses følelser af uretfærdighed, eller politiske idéer og ambitioner. Hvis man endegyldigt har sagt farvel til den leninistiske venstrefløj, tager man denne pointe meget alvorligt. For man kan ikke lave politisk fremdrift for nogen andre. Det skal komme fra folk selv. Derfor skal man ikke have ambitioner om at kunne udvikle idéer på arbejderklassens vegne. Det må de selv gøre.

Det virker til at Cevea har valgt den første og letteste løsning. Og resultatet bliver et heldagsarrangement om ulighed, hvor arbejderklassen og de fattige ikke er inviteret. Hvis ikke dette problem bliver taget alvorligt, så kommer venstrefløjen aldrig videre.


Den reformistiske fortrop

Noget kunne tyde på, at dette topmøde faktisk er et Topmøde. For hvem er det man gerne vil have med til et møde, der koster 950 kroner? Det er her eksperterne og ledelsen mødes for at diskutere hvad der skal gøres for de fattige. Cevea må gå forrest. De må udvikle nye spændende idéer om og løsninger på ulighedsproblemet, og så må ideerne implementeres eller afstemmes senere for de fattige. Man må håbe at de fattige er med på den.


Annonce