3. juni 2015 - 20:01

Stem ikke, tag magten!

Vi lever ikke i et demokrati men i et elitestyre. Den herskende klasse, samfundets absolutte top, består af et nationalt netværk af økonomiske, politiske, mediemæssige og faglige eliter. Den egentlige magt over samfundets udvikling ligger hos denne snævre magtelite, hvis kerne består af ikke mere end 423 personer. Magteliten og den herskende klasse er selvfølgelig langt bredere og større end kun de 423 personer og vi møder dele af den hver dag når vi kigger på politikerne i tv-skærmen, topembedsmænd og spindoktorer, cheferne og direktørerne på vores arbejdspladser og vores uddannelsesinstitutioner. Det politiske system, som består af både partier, embedsapparater, medier og ”valg” er grundlaget for at opretholde, reproducere og legitimere den herskende klasse. Det er her fra eliten rekrutteres og oplæres (men også på enkelte uddannelsesinstitutioner og andre større institutioner, f.eks. toppen i fagbevægelsen).

Hele dette nationale system er yderlige indlejret i et system af udemokratiske overnationale institutioner og den nationale elite er selv en del af en bredere transnational elite. Det er disse institutioner og denne transnationale herskende klasse, der sætter rammerne for samfundsudviklingen. Endelig er dette institutionelle system indlejret i en global kapitalisme, hvor pengene og markedernes abstrakte magt dikterer alle handlingsmuligheder og hvor de store multinationale koncerner agerer som suveræne nationalstater.

Dette udemokratiske system har brug for at skabe konsensus og legitimitet. Udover at reproducere den nationale magtelite, har det vi kalder ”valg” også til formål at skabe denne konsensus. Forestillingen om det nationale fællesskab påberåbes og ”danskerne” tiltales af magteliten. Nu skal vi rigtig ud og stemme på demokratiet og for Danmark!

Men vi lever ikke i et demokrati. Ikke engang de gamle masseorganisationer, bevægelser og partier eksisterer længere, som de gjorde engang. Som en slags modvægt til det kapitalistiske samfunds magtelite og herskende klasse. Enhver antisystemisk bevægelse og modmagt er eroderet og tilbage står et atomiseret samfund af vælgere og forbrugere som professionelle politikere kæmper om. Politikerne kan ikke repræsentere befolkningen, og mindst af alt arbejderklassens, ønsker og behov, men derimod kun pengene, markederne og magtelitens diktat. En elite som de selv er en del af. Modstanden imod dette udemokratiske system kan ikke opstå fra partierne selv, men kun i en bevægelse ude i samfundet imod dette system og den herskende klasse, lige fra politikerne til direktørerne.

Den gamle, men ikke længere eksisterende arbejderbevægelse blev heller ikke skabt af professionelle politikere med smarte valgkampsmanualer. Den blev skabt af de små sammenslutninger ude i samfundet, hvor man opbyggede en modmagt imod den herskende klasse. Kun med udgangspunkt i denne sociale basis gav det mening at bruge parlamentet til at fremme bevægelsen. I dag har vi ikke andet end "moderne" professionaliserede partier, der som vedhæng til det udemokratiske politiske system agerer som virksomheder, der skal sælge en politik-vare til bestemte vælgersegmenter.

Alle partier er underlagt den samme logik og selv det angiveligt mest ”venstreorienterede” parti har været ”parlamentarisk” grundlag for en af de mest neoliberale regeringer. Der er ikke brug for flere valgkampsmanualer.

Der er brug for en ny antisystemisk bevægelse og den kan ikke komme fra professionelle politikere. Den kommer først når vi begynder at slutte os sammen med venner, kolleger og andre mennesker på vores arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner etc. og nægter at acceptere den udemokratiske måde at skabe ”politik” på: som administration af den neoliberale kapitalisme og inden for det nuværende politiske system. Det er i den proces afgørende at begynde at udøve modstand mod den samlede politiske klasse.

Der er derfor også brug for at gøre op med forestillingen om at ”valget” overhovedet handler om valg og at vi på nogen måde lever i et ”demokrati”. Der er brug for at samle den udbredte politikerlede til en protest direkte imod den politiske klasse. Derfor: stem ikke til folketingsvalget, gør noget andet, lad os tage magten tilbage fra den herskende klasse!

 

 Red. note: Se også linkbox på Modkraft Biblioteket om Valget 2015 - og venstrefløjen.

Kommentarer

ok Esben, meget sympatisk. Men hvordan skal vi "tage magten", sådan mere lavpraktisk? Jeg har ikke lige nogen kolleger, venner eller naboer at slutte mig sammen med, som brænder for at tage magten fra politikerne - kan jeg evt. få en guide til hvor jeg kan finde nogen? Indtil da bliver jeg nok i EL og stemmer på partiet. Til opklaring kunne jeg også tænke mig at vide, hvordan du ser på Podemos i Spanien. Er der håb for dem, når nu ELs søsterparti IU har floppet?

Det er i meget høj grad EU, der styrer gennem de 423 magtfulde personer.

Det er sandt nok hverdagen og ikke valgdagen, der tæller mest, og det gælder om at tage magten over hverdagen nedefra, i boligområdet og lokalområdet, på arbejdspladsen og uddannelsesstedet og gennem kooperativer og bevægelser.

MEN det udelukker altså ikke lige at bruge en halv time cirka hvert fjerde år på at stemme på det eneste Folketingsparti, der udfordrer den herskende magt og går imod EU og kapitalismen, nemlig Enhedslisten.

 

´

Stem ikke bevægelsen er en bevægelse, hvis fokus har en pointe i sig selv: en protest imod det politiske system, hele valgkampscirkusset og den samlede politiske elite. Vi laver en udenomsparlamentarisk protest, hvor det ikke at stemme er en vigtig og nødvendig del.

Vi opfordrer så også til at man bør gøre mere, hvis man vil have en rigtig demokratisk udvikling. Men vi skal starte et sted og vi starter med en protest imod den samlede politiske klasse og forsøger at bryde igennem den offentlige konsensus, der præges af hele valgkampsshowet og forestillingen om at vi lever i et demokrati med "frie" valg. Man kan jo ikke lave alt på een gang.

At lave sådan en kampagne og bevægelse med et specifikt fokus handler altså ikke om at opstille en stor forkromet vej til en total samfundsmæssig forandring. Så er man jo et parti og det er vi ikke. Vi er en enkelt kampagne eller bevægelse, der fokuserer på at opsamle den udbredte politikerlede i en protest imod det udemokratiske politiske system og det samlede politiske klasse som en slags modvægt imod hele valgkampscirkusset, og for at bryde igennem den offentlige konsensus for at forklare at vi faktisk ikke lever i et demokrati. Det gør vi fordi vi mener at det er nødvendigt sådan som situationen er lige nu. Vi kan ikke bare blive ved med at fortsætte som tingene er nu: der er brug for en protest direkte imod det politiske system.

Det er hele pointen med bevægelsen og altså ikke som et andet parti at opstille alle mulige alternativer. Det må vi skabe nye og andre bevægelser, der kan gøre. Det vi kan gøre er at pege på nødvendigheden af disse andre initiativer og bevægelser og nødvendigheden af at folk begynder at slutte sig sammen på deres arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner etc. for at kræve demorkati. Men man kan ikke gøre alt på een gang, og det er altså en kortsluttet kritik at pege på at vi ikke opstiller en eller anden samlet model for forandring af hele samfundet. Sådan fungerer bevægelser ikke og vores fokus er helt specifikt på kritikken og protesten imod det politiske system, en protest der er absolut nødvendig lige nu.

Hvis man er enig med vores kritik så kan man jo selv begynde at udvikle nye og andre initiativer. Vi skal ud af valgkampscirkusset og ud i virkeligheden i samfundet!

 

Hej Esben: Jeg har gået og grundet over nogle spørgsmål og kommentarer til hele den her ’stem ikke’-ting, der kører rundt herinde. Jeg lægger dem ved den her kommentar, fordi du opsummerer en del af pointerne meget godt her.

1)      Du laver en adskillelse mellem bevægelse og parti. Fint nok. Jeg er med på, at der er en forskel. Men jeg synes, det ser ud, som om der er en undertone af, at det at være et parti i sig selv er et problem. Kan du ikke forklare mig hvorfor? Hvad er problemet, groft sagt, med en demokratisk, gennemskuelig organisation med en samlet analyse og vision? Hvorfor er en uklar organisering uden en klar vision og analyse intrinsisk bedre?

2)      Du siger her og andre steder, at ’stem ikke’-bevægelsen ikke alene skal bestå af den handling, det åbenbart er, ikke at stemme. Kan du ikke prøve at give nogle konkrete, håndgribelige eksempler på, hvad disse andre handlinger skulle være?

3)      Du siger, at I gerne vil opsamle og kanalisere politikerleden i en progressiv retning. Fint nok. Men jeg mangler virkelig fra jeres side en grundig analyse af politikerleden som fænomen. Er folk lede ved politikere, fordi de fører den forkerte politik? Fordi de er korrupte pampere? Fordi de er grimme? Eller bare fordi de er politikere? Jeg hælder entydigt til den første tese. Og den kan man altså lige så godt håndtere ved at arbejde for at få valgt politikere, der vil føre en ordentlig politik.

4)      Du og andre synes videre at mene, at det ikke at stemme kan fratage systemets sin legitimitet. Kan du ikke give nogle konkrete argumenter for, at det er rigtigt? Der er andre, der har henvist til både EU og USA som eksempler på parlamentariske systemer, hvor folk ikke stemmer, men hvor systemet ikke er brudt sammen. Jeg ville gerne på et tidspunkt høre et modargument.

5)      I samme tråd kunne jeg godt tænke mig at høre noget konkret om, hvad I forventer jer. Hvad er jeres best case scenario? Er det en folkelig opstand? Er det otte år med underbukse-Lars, mens I udvikler en strategi for et nyt demokratisk samfund? Er det overhovedet noget, I har overvejet?

På forhånd tak

Jan

Interessant. Men jeg vil stadig gerne vide, om du så mener at der slet ikke er brug for et parti, eller det "bare" skal fungere anderledes end EL gør i dag? Ville det f.eks. have hjulpet, hvis EL havde stillet mistillidsvotum til Corydon, da han solgte DONG aktierne til spekulanter i skattely, eller mens der stod 50.000 protesterende, lockoutede lærere på Slotspladsen, i stedet for at true med det som bekvem optakt til Helles valg udskrivning?