6. juni 2015 - 22:18

Gæsteblog: Om intern debat på venstrefløjen

I de sidste dage har der været en del debat på både modkraft og facebook angående stem ikke bevægelsen. Jeg har i den forbindelse lånt min blog til Nadia Ø Zarling. Selvom hun har skrevet indlægget og det altså er hendes holdninger, der bliver fremstillet, kan jeg kun støtte op om hendes opfordring til at se det positive i forskellige strategier på venstrefløjen og støtte hinanden trods uenigheder.


Så går vi endnu en gang i totterne på hinanden.

Senest mellem nærværende Stem ikke!-kampagne og dem, der gerne vil have lov at sætte deres kryds på det mindst ringe.

Jeg ved ikke noget værre end at opleve, hvordan mennesker, jeg har kendt og mødt både på gaden og facebook og over øl gennem hele min opvækst i det venstreradikale miljø, tilfalder til arrogant tilsvining af hinanden på diverse sociale medier.

Jeg får mest lyst til at skrive sarkastisk og morbide sammenligninger eller på andre måder jorde nogle af de mest markante. Men det, der i virkeligheden går mig mest på, er at al den gode, velformulerede kritik og progressiv energi bliver ødslet væk i vores egen interne nedhakningsrunde, i stedet for at være rettet udad mod dem, der virkelig har brug for den.

Jeg begriber ikke, at så intelligente og socialt bevidste mennesker nedlader sig på at trampe hinanden over tæerne. Selvfølgelig er god kritik berettiget, men det, jeg oplever i øjeblikket er nærmere intern mudderkastning.

I bund og grund tror jeg, at frustrationen bunder i det evige misforhold mellem tanken og handling, og den betragtelige afmagtssituation, vi står i i vores kamp for at skabe en bedre verden.

De frustrationer bliver vendt indad, mens alle opfordrer til "Handling", alle snakker om handling, alle forsøger at "Gøre noget", og i sidste ende må vi nok til at erkende, at handling for os ressourcestærke danske venstreradikale foregår gennem ord, debat, viden, kritik og symbol-aktivisme.

Så ja, det er handling at lave en stem-ikke-kampagne.
Og ja, det er handling at kritisere det parlamentariske system.
Og ja, det er også handling at forsvare at stemme på det mindst ringe.

Lad os dog tage os sammen og støtte hinanden i hver vores kampe. De er alle sammen vigtige. Vi behøver ikke at trampe hinanden ned i mudderet i diverse interne facebook-grupper. Vi må støtte hinanden, hjælpe hinanden. Vi må acceptere, at mangfoldigheden er vores største styrke, hvis vi fravælger at være dogmatiske. Og at vi skal glædes over den mangfoldighed og se den som et udtryk for hvordan vi som bevægelse kan kæmpe på alle niveauer.

Så lad os give plads til hinanden. Og skulderklap. Og gode argumenter. Det er opfordringen her fra Nørrebro.

 

Red. note: Se også linkbox på Modkraft Biblioteket om Valget 2015 - og venstrefløjen.

Kommentarer

Jeg priser mig lykkelig for, at jeg har meldt mig ud af samtlige interne facebookfora i Enhedslisten. Det kan anbefales. Det letter :)

Nogle gange tror jeg, at det ville være sundt for os, hvis vi tog vores skriftlige debatter i offentlighed, ligesom man har gjort tidligere. Det giver nemlig en vis selvdisciplin at andre kan læse med, som måske kan hindre de værste svinestreger, man kan komme til at slå, når man ikke kan se de mennesker, man diskuterer med. De rigtigt interne debatter kunne vi så passende tage mundtligt og ansigt til ansigt. Det sætter som regel også visse grænser for, hvor langt man vil gå, hvis man kan se moddebattørens ansigtsudtryk, når man er lige ved at smide sin sviner. 

En ting er i hvert fald sikker. Enhedslistens interne debatfora på Facebook er efter min bedste overbevisning direkte skadelige for partiet. Så er det sagt!

Hej Nadia. Fint blogindlæg! Du har ret i, at der skal være plads til politiske og strategiske uenigheder på venstrefløjen. Diversiteten styrker os og værner os mod dogmatikken. Vi skal også holde os selv i skindet og lade være med at blive personlige. Det er en god idé, at minde sig selv om, at langt de fleste venstreorienterede er dybt frustrerede over den nuværende politiske situation - uanset om de stemmer eller ej. Det er jo nok også derfor, at debatten bliver så hidsig og skyttegravsagtig.

Når det er sagt, så kan jeg godt forstå, at folk bliver vrede over stem-ikke-kampagnen. Jeg kender mange mennesker i Enhedslisten, der har sat deres arbejde, familie og liv på stand-by i disse dage, og som knokler 24/7 for at sikre en sejr til rød blok - eller nok nærmere: For at forhindre en sejr til blå blok. Menige medlemmer som investerer al deres tid og energi i at forhindre Lars Løkke i at indtage magten og føre en nedskæringspolitik, som - trods ligheder - er langt værre end den vi har oplevet de sidste fire år.

Denne indsats bliver dog direkte modarbejdet af stem-ikke-kampagnen, af folk som angiveligt skulle være vores kammerater og allierede i kampen mod den politiske elite. Det er ubegribeligt for mig, at folk ikke kan se hvor utroligt demotiverende, det er. Ikke nok med, at vi er ekstremt pressede fra højre side - nu bliver vi også angribet fra venstre flanke. Og ja, jeg skriver "angribet". Der var intet i vejen for, at folkene bag kampagnen gik ud med budskabet: "Stem - eller lad være. Det betyder ikke det store. Det afgørende er, at vi opbygger demokratiet i hverdagen." Og at de i den forbindelse opfordrede folk til at opbygge en udenomsparlamentarisk bevægelse. 

Men i stedet valgte de at gå ud og opfordre folk til at lade være med at stemme, fordi det er provokerende og fordi de vidste at det ville sikre dem mere tid i medierne. Så på den baggrund kan jeg godt forstå, at folk er vrede. 

@ rhizo

Apropos mangfoldighed på venstrefløjen:

Du fokuserer noget forkert: Det drejer sig altså ikke om, hvor synd det er for nogle aktivister, der knokler for deres respektive partier i valgkampen.

Det handler derimod om accepten af de forskellige holdninger til parlamentets konkrete funtionsmåde og til det repræsentative borgerlige-parlamentariske system som sådan.

I arbejderbevægelsen og venstrefløjen har der altid eksisteret strømninger der af principielle politiske /strategiske vurderinger afviste parlamentarismen som en systemimmanent organisme:

Fra rådssocialistiske, anarkistiske, syndikalistiske - og til div. venstreradikale spontanistiske strømninger.

Uden en accept af disse og lignende positioneringer er der reelt ikke tale om nogen politisk mangfoldighed på venstrefløjen.

@ Alfred

Jeg synes du rammer forbi. Der er ikke nogen der taler om, at disse holdninger - rådssocialisme, anarkisme, syndikalisme, etc. - er uacceptable. Det er slet ikke det debatten handler om (og jeg kender i øvrigt ikke nogen, der mener det). Det handler derimod om timing og respekt for andre kammeraters arbejde, også selvom man ikke deler deres politiske strategi. Det er således ejendommeligt, at folk der skoser valgcirkusset og den medieopmærksomhed, som det genererer, bruger den selvsamme anledning til at profilere deres eget politiske projekt. Folk der gerne vil skabe demokrati i hverdagen, kan åbenbart ikke gøre det uafhængigt af selve valghandlingen. I stedet bruger de den til at promovere dem selv på vores andres bekostning. Det er da absurd.

Hvis du derimod mener, at venstrefløjens mangfoldighed er betinget af, at vi forholder os ukritisk hver gang folk på venstrefløjen opfører sig usolidarisk eller taktisk uklogt, så er vi uenige. Venstrefløjen har imo bedst af, at vi beholder den kritiske sans og tager hinanden seriøst. 

Rhizo

Jeg forstår slet slet ikke dit ræsonnement: "Timing og respekt for andres arbejde"??? "Angrebet fra venstre flanke"???

Det er jo skudt helt ved siden af. Vil du virkelig have, at folk der er kritiske overfor den form for parlamentarisme, som eksisterer i Danmark, skal holde op med at have den kritiske holdning, med den begrundelse at der er valgkamp? Jamen, det er jo absurd logik. Skal de sætte deres opfattelse af det danske demokratis mangler på standby i anledning af det som de er skeptiske overfor?! 

Hvornår gjorde du din entré på venstrefløjen? Du får det til at lyde som om, du tror, at der er tale om noget pludseligt opstået, men i de 25 år jeg har haft stemmeret, har den opfattelse været ganske udbredt, at man ikke stemmer, hvis man klart vil udtrykke sin skepsis ved parlamentarismen, som vi kender den nu her i landet. Det har absolut ingen nyhedsværdi. 

Alfred

Den accept kræver vel så også en gensidig respekt fra modsatte side. Når jeg har læst og set og hørt "Stem ikke", så har der været en ikke ubetydelig nedrakning af både det at arbejde for et parlamentariske system som en del af det demokrati, og selve det at stemme. 

Jeg har ikke noget videre at sige, andet end at jeg synes det er et godt indlæg og jeg bakker fuldstændig op om budskabet.


Jeg synes at dem der mener man skal stemme er ekstra aggressive i år og tænker samtidig at tomme tønder buldrer mest.

Fortsæt den gode kamp for den fuldtud legitime ret til ikke at stemme.

@ Vibeke

Nej, jeg siger jo præcis det modsatte. Fair nok at man er imod parlamentarismen og gerne vil skabe en udenomsparlamentarisk bevægelse - men skal det absolut foregå med en storstilet kampagne under valgkampen, der direkte modarbejder andre kammeraters politiske arbejde? Kan man ikke bruge den periode, hvor der ikke er valgkamp - hvilket vil sige altid, bort set fra ca. 3 uger hver fjerde år - til at opbygge en udenomsparlamentarisk bevægelse? Det mener jeg godt man kan. Det handler om timing og respekt for kammerater, der har en anden politisk strategi. Hvis stem-ikke-bevægelsen ikke kan mønstre den respekt for andre, hvorfor skulle andre så respektere stem-ikke-bevægelsen? Så bliver al den her snak om mangfoldighed, diversitet og respekt jo bare til nogle floskler. Det er dét der er kernen i denne problematik, som jeg ser det. 

Esben & co.-

Jeg er helt enig i, at vi kan være uenig om mål og midler, og det skal der være plads til. Men come on! Hvad havde du/i forventet?

Du Esben har fx været meget aktiv i at besætte Aarhus Universitet. Forestil dig jeg lavede en kampagne, der hed noget i retning af "Stop besættelsen af AU - dialog er vejen!". Så havde jeg sku heller ikke forventet du havde sendt mig blomster og en Merci æske.

En ting er, at du ikke gider være aktiv i Enhedslisten, at du ikke gider stemme, være aktiv i valgkampen eller tage parlamentarismen seriøst og primært vil arbejde udenomsparlamentarisk. Fair nok det er din sag. Men når du decideret lægger en ikke ubetydelig indsats i at modarbejde andres arbejde så står din/jeres røv altså (fortjent) i klaskehøjde.

Rhizo

Du misforstår mit indlæg, tror jeg. For min pointe er, at det primære mål ikke er udenomsparlamentarisk græsrodsarbejde, men tværtimod at markere, at man ikke tror på den form for parlamentarisme, som Enhedslisten byder ind på, når partiet stiller op til folketingsvalget. Hvis du ikke har opdaget det, så er der også medlemmer af Enhedslisten, som synes at vi skal smadre staten.... Det er vist ikke lige det projekt, der bliver realiseret bag glasdøren ved det årligt tilbagevendende finanslovsritual med efterfølgende selvros på Enhedslistens hjemmeside for alle de resultater, man mener at have opnået. 

Jeg stemmer selv, men har skam tilhørt gruppen, der ikke gør det. Netop på grund af en solid mistro den version af det parlamentariske demokrati, som er gældende i Danmark. Og dengang græd jeg godt nok kun tørre tårer, for Enhedsliste-medlemmer, der spildte deres tid i lygtepæle og vejtræer for at hænge masonitplader op til ingen verdens nytte - hvis det vel at mærke er en revolution, man ønsker sig. Hvad jeg ikke fortstår er, at man gider at være medlem af et parlamentarisk parti, hvis man har den holdning. Jeg spildte i hvert fald ikke mine ressourcer på det. Men der er altså andre, som ræssonerer anderledes.

At de ligefrem ifølge visse debattører skal have deres røve klasket, synes jeg er udtryk for total mangel på forståelse af, at endemålet for Enhedslistens arbejde ikke er - heller ikke hvis man læser principprogrammet - en version af demokratiet, som er 1:1 identisk med det, der hersker i dag. Det er for øvrigt heller ikke endemålet for Liberal Alliances arbejde eller visse andre partiers. Det gør os ikke udemokratiske. 

Til dem der er interesserede i en ordentlig diskussion af emnet kan følgende nyudgivede samling artikler anbefales: http://www.slagmark.dk/er-det-overhovedet-demokratisk-at-stemme

 

Jeg forstår altså ikke helt den måde, vi skal have den her debat på. Selvfølgelig skal vi på venstrefløjen som udgangspunkt tale ordentligt til hinanden og respektere, at alle ikke mener det samme som os. Men det er mit indtryk, at hver gang det her ’mangfoldig strategi’-kort bliver spillet, så kommer det til at handle om en problematisering af enhver form for intern kritik. Men vi er altså nødt til at udvikle de bedste strategier i en fælles åbenhjertig, kritisk samtale. Hvis man overhovedet vil tale om strategi, så må man acceptere, at uenigheder ofte opstår allerede i denne samtale. M.a.o.: Man venter ikke med at diskutere strategien, til man har fundet ud af, at den ikke virker. Så holder det op med at være en strategiplanlægning, og bliver i stedet til evaluering.

Og der kan jeg altså ikke være med. Hvis der en nogen, som jeg i større eller mindre grad kalder kammerater, der gør noget, jeg mener, er dumt – så er det da min pligt at fortælle dem det. Alt andet er da ukammeratligt. Jeg synes at kunne huske at have haft den her debat om graden af voldsparathed til forskellige demoer, hvor holdningen også blev fremført, at det var intolerant, hvis der blev fremført en kritik af volden. Som andre antyder herinde: det kan da godt være, at ikke-stemmerne føler sig angrebet af kritikken, men de er tydeligvis fuldstændig blinde for (eller ligeglade med), at det samme kunne gøre sig gældende for valgkæmperne, når det bliver kaldt skadeligt og klassefjendsk at stemme og føre valgkamp.

Jeg kan virkelig ikke se, hvordan det skulle kunne være et problem, at vi på venstrefløjen har en åbenhjertig og ordentlig strategisk diskussion af, hvorvidt det at stemme er en god ide. Men jeg oplever, at den ikke-stemmende fløj slet ikke er interesserede i det her, men meget hellere vil fortælle om, hvor stort et overgreb det er, at der er nogen, der kritiserer deres kampagnestrategi.

Så jeg vil slutte med et spørgsmål: hvordan skal vi kunne udvikle nye og bedre strategier og politikker, hvis enhver kritik af nye og gamle ideer – gode eller dårlige – bliver råbt ned som intolerance?