Annonce

3. november 2013 - 18:53

Valgplakater og hærværk

Om hvorfor hærværk mod valgplakater egentlig kan være mere demokratisk end traditionel lovlig valgkamp.

Nu har vi kommunalvalgkamp og diverse lokalpolitikeres ansigter pryder som sædvanlig alle lodrette overflader i bybilledet.

Siden streetart-bølgen for alvor tog fart i 2005 har valgplakaterne også været genstand for meget krativ omdekoræring og hærværk. I år har Rasmus Jarlov efter eget udsagn fået hevet 700 valgplakater ned. Dette får ham straks i pressen hvor han kan konspirerer om at det er venstrefløjens skyld.

Jeg tror ikke nødvendigvis at det er venstrefløjen der har været ude at pille hans plakater ned. I hvert fald ikke den parlamentariske venstrefløj der her travlt med selv at hænge valgplakater op for tiden og deltage i hvad enhedslistekandidaten Margit Kjeldgaard kalder en udemokratisk envejskommunikation.

Men hvorfor skal man egentlig overhovedet have dårlig samvittighed over at hive valgplakater ned i første omgang? Hvorfor er det demokratisk at lade politikere fra højre og venstre hænge på lygtepæle og belure os hver gang vi går i Netto?

Valgplakater = eksponering

Idéen med valgplakater er at give partierne en lige mulighed for at blive eksponeret overfor befolkningen. Derfor er der regler for hvor og hvornår de må hænges op osv. Dette er de demokratiske spilleregler bag valgarrangementet. Men hvis formålet er at sikre alle partier lige mulighed for eksponering hvorfor tillader man så partierne at købe reklamer og annoncer?

Mange partier modtager store pengesummer fra private. Enhedslisten har forsøgt at gøre op med den skjulte parti-støtte med en kampagne http://pengeklubberne.dk/. Denne private støtte til politikerne gennemsyrer dansk politik meget dybt og skævvrider de forskellige partiers budgetter alt efter hvem der er bedst venner med private pengeinteresser. Venstrefløjen har traditionelt fået penge af fagbevægelser og højrefløjen af private økonomiske interesser. For at citere min yndlingsforfatter Douglas Adams, har Enhedslisten lige så store chancer for at få synliggjort den økonomiske indflydelse på den førte politik, som en snegl har for at overleve i en supernova.

Ulige eksponering

Partiernes budgetter bliver ivrigt brugt til at reklamere på internettet, i dagblade og på reklamestandere i månedsvis før den oficielle valgkamp er i gang. Her findes ingen regler for hvornår og hvor meget partier må reklamere for deres synspunkter. Eftersom det er partiernes økonomiske midler der afgører hvor meget de har råd til at reklamere betyder det i realiteten at de riges venner altid vil vinde eksponeringskapløbet.

Eftersom det er de liberale og højreorienterede partier der reklamerer mest kan det efter min mening ikke betragtes som udemokratisk at pille deres valgplakater ned. Det er blot et forsøg på at tage demokratiet tilbage fra de økonomiske interesser der aldrig har respekteret nogle demokratiske spilleregler.

Annonce