Nu er jeg jo ikke den store taler men...

...jeg holdt en alligevel til demonstration imod politibrutalitet i lørdag. Talen jeg holdte kan ses på video her.

Men fordi jeg ikke ER den store taler er talen jeg holdt ikke helt det samme som den jeg havde skrevet. Sådan går det jo. Man kan læse den skrevne tale her.

KAMMERATER!

I lørdags blev en kvinde anholdt til en feministisk demonstration. På stationen siger en betjent ”Hende kender jeg godt. Hende skal der ikke være noget ballade med!” hvorefter han  vrider armen rundt på hende så den ryger af led og brækkede. En læge vurderer hun skal på skadestuen og tilkalder en ambulance. Samme betjent aflyser den så hun må ligge i mange timer i detentionscellen med store smærter.

Under COP15 klimatopmødet var jeg ude på Christiania hvor jeg blev passet op af 12 uro betjente da jeg gik ad volden. Civilbetjentene vil kigge i vores tasker og vi samarbejder. Da betjenten der kigger min taske igennem finder nogle komplet urelaterede løbesedler skubber han mig hårdt i brystkassen så jeg vælter ned i en busk. Der bliver jeg liggende imens han står bøjet ind over mig og råber ad mig at han godt ved hvad jeg er for en og at han overhovedet ikke er bange for at smadre mig fuldstændig. I situationen er det tydeligt for enhver at han vil straffe mig og skræmme mig fordi jeg er demonstrant og de 12 andre betjente på stedet gør intet for at stoppe ham.

Min og feministens historie har flere ting til fælles. For det første finder der politiovergreb begge to finder sted i situationer hvor vi er fuldstændig prisgivet politiet. Når du er alene på en politistation eller alene på christianias mørkeste krog med 12 urobetjente er der ingen der kan hjælpe dig. En egenskab ved politibrutalitet er nemlig altid værst når de ved at man ikke kan bevise det. Når man er på en politistation eller når der ikke er nogen kameraer der filmer dem.

Det bringer mig til den anden ting mig og feministens historier har til fælles. Det er, at sådan som systemet ser ud i dag, har vi ingen chance for at få retfærdighed indenfor klagesystemet.

Min klage blev afvist. Både fordi de pågældende betjente ikke kunne identificeres hvilket er sjovt når man tænker på at politiet altid skriver alt hvad de laver ned.

Udover det, mente statsadvokaten heller ikke, at lidt skubben og trussler var ulovligt når man tænker på at der senere på aftenen var gadekampe i den anden ende af Christiania flere hundrede meter væk.

Vi har i Danmark altså en flok betjente der ALDRIG anmelder hinanden ligemeget hvor grove overgreb deres kolleger begår. Derudover har vi et klagesystem der prøver på alle mulige og umulige måder at forsvare betjentenes handlinger helt ud i overdrevet.

Efter statsadvokaten og rigsadvokaten havde afvist mine klager indså jeg at klager over politiet aldrig kan være mere værd end det papir de er skrevet på. Derfor besluttede jeg at oprette facebook-siden Politikritik der kritiserer politiet hver gang der er noget at kritisere. Og det er desværre tit.

Jeg mener at kritik af politiet er en gave til samfundet. Men det er ikke altid lige populært.

Alt for ofte hører man de samme argumenter. ”Politiet passer jo bare deres arbejde” og ”politifolk er også mennesker”. Det er argumenter i sikkert allesammen har hørt før. Og det er jo rigtig nok at de også er mennesker.

Men hvis politiet også er mennesker som dig og mig hvorfor findes der så et retssystem der altid vægter politiets ord højere end almindelige mennesker? Hvorfor har vi et seperat klagesystem der skal behandle sager imod betjente på arbejde? Hvorfor straffes vold mod politiet tre gange så hårdt som vold mod andre borgere?

Hvis politiet virkelig er almindelige mennesker hvordan kan Politiforbundets formand Claus Oxfeldt så i ramme alvor påstå at der ikke findes politibrutalitet i Danmark. Jeg mener. Han mener seriøst at der ikke er en eneste af de 12.000 mennesker ansat det danske politi der kan have en brutal opførsel en gang imellem. Hvis politiet er almindelige mennesker som dig og mig er det simpelthen ikke muligt.

Lad mig fortælle jer noget. For mig at se er det ikke et problem at politiet er mennesker der kan begå fejl. Det er heller ikke et problem at det er svært at blive dømt i et retssystem. Det er heller ikke et stort problem for samfundet hvis der findes betjente der bare er nogle idioter en gang imellem.

Problemet den syge kultur i politiet hvor man dækker over hinanden og opfører sig som en kriminel gangster-bande så snart nogen kritiserer dem. Problemet er at vi har et retssystem der behandler dem som mere end mennesker og vægter deres ord højere end civile borgere. Problemet er at vi har en presse der alt for ofte lader politiets historier stå alene. At vi har et samfund hvor folk bliver opdraget til tro politifolk er nogle superhelte der redder prinsessen i alle eventyrerne.

Problemet er kort sagt at vi lever i et system og en kultur der altid prøver at gøre politibetjente til mere end mennesker.

Når vi har en organisation der er udenfor demokratisk kontrol og opfører sig som en kriminel bande af overmennesker er vi nød til at gøre noget. Det første skridt er at vi holder op med at være bange og minder hinanden om at de er almindelige mennesker. At vi kritiserer dem så meget som muligt. Påpeger når deres fejl. Ikke for at hævne os. Men for at minde samfundet og hinanden om at de er mennesker ligesom os og det er menneskeligt at fejle. Vi skal altså altid holde øje med dem der holder øje med os.

Men det kræver at også at vi minder dem om at de bare er mennesker. At vi viser modstand når de går over stregen. Gør det klart for politiet det bliver dyrt for dem at i popularitet og overarbejdstimer at banke vores kammerater på politistationen. At vi siger fra og reagerer imod overgrebene når vi ser dem på gaden. At vi filmer dem så meget som muligt og husker dem på at det er altid er lovligt selvom de truer og lyver for at få slukket kameraerne.

Denne demonstration bliver startskuddet på en årlig tradition hvor vi i Danmark markerer den internationale dag mod politibrutalitet. Så længe der er noget at kritisere ved det danske polti går vi ingen vegne!

Så længe vi lever i et system der ikke kan holde politiet til ansvar i retssalene vil vi mødes her for at holde dem til ansvar på gaden. Så lad os se at komme i gang. Lad os fortælle politiet at deres dage som overmennesker i samfundets øjne slutter i dag. Lad os sammen minde dem om at de de ikke er mere værd end dig og mig. At de ikke er mere værd som mennesker end den junkie de tæver i detentionen på station city. At de ikke uretmæssigt kan anholde vores kammerater uden konsekvenser. At de ikke kan være overalt. At de kan ikke stoppe nogen, men de kan ikke stoppe os allesammen. Lad os i dag minde politiet om at de, lige som vi, heller ikke er udødelige.

Rigtig god demonstration!