Lidt om arbejde i en ferietid

Hvad er arbejde egentlig? En dialog mellem en far og hans datter

Datter (11 år): Far, hvad er arbejde egentlig?

Far (41 år): Arbejde? Det ved du da hvad er. Arbejde er noget, vi må gøre for at tjene penge for at leve.

Arbejde– noget man får penge for?

D: Er arbejde altid noget man får penge for? Mor får ikke penge for alt det hun gør hjemme - Er det ikke arbejde, hun laver?

F: Jo da, det mor laver er arbejde.

D: Der er altså to slags arbejde - arbejde som vi får penge for - og arbejde vi ikke får penge for. Hvorfor det, far? - Det er jo arbejde alt sammen.

F: Det er ikke så let at svare på. Hvorfor skal du altid spørge så dumt?

D: Jamen, synes du ikke det er uretfærdigt? Tror du mor synes det er retfærdigt, far?

F. Nej, jeg tror ikke mor synes det er uretfærdigt. Desuden, hun får jo penge af mig.

D: Betyder det, at hun arbejder for dig, fordi hun får penge for det?

F: Nej - det vil jeg ikke sige. Mor arbejder jo ligeså meget for dig som for mig, ikke
sandt?

D: Jo, det gør hun måske. Men hun får ikke nogen penge af mig. Jeg forstår ikke det med penge og arbejde, far. Du sagde jo lige før, at der er to slags arbejde - arbejde man får penge for, og arbejde man ikke får penge for. Men mor, hun arbejder både for mig og dig, men hun får penge af dig, men ikke af mig.

F: Vi er jo en familie, og i familier, der arbejder alle for alle, gratis.

D: Arbejder jeg, far? Er der noget jeg gør, som er arbejde?

F: Ja, når du hjælper mor med at vaske op, rydde op i huset, handle og sådan noget, så arbejder du.

Arbejde – noget man gør for andre?

D: Arbejde det er altså noget man gør for andre, er det sådan?

F: Ja, det kan man sige.

D: Men når jeg gør noget for mig selv, for eksempel når jeg vasker mit tøj eller syr noget til mig selv - er det så ikke arbejde?

F: Jo, det er også arbejde.

D: Jamen, du sagde jo lige før at arbejde var noget man gjorde for andre - og nu siger
du at arbejde er noget, man kan gøre for sig selv.

F: Ja, vi kan arbejde for os selv og vi kan arbejde for andre - begge dele er arbejde.

D: Jamen far, så bliver jo næsten alt, hvad vi gør arbejde - det vi gør for penge, og det vi ikke gør for penge, og det vi gør for andre, og det vi gør for os selv. Er der ikke noget, vi gør som ikke er arbejde?

Arbejde – noget som ikke er leg?

F: Jo - du ville vel ikke kalde det, du gør det meste af dagen, nemlig at lege, for arbejde? Arbejde kan man sige, er noget som ikke er leg.

D: Javel, og voksne, de leger ikke, så alt det de gør, er altså arbejde. Men børn, de leger det meste af tiden, men så arbejder de altså ikke særlig meget, sådan når de hjælper til der hjemme.

F: Ja, sådan kan man sige det.

D: Jamen far, når du sidder og læser aviserne, arbejder du så?

F: Ja, det kommer an på. Du ved jo, at jeg må læse aviser for at jeg kan følge med i, hvad der sker - det er jo en del af mit job.

D: Men når jeg sidder og læser i "Børnenes avis" eller side 8 i Dagbladet, så er det ikke arbejde. Hvorfor er det ikke arbejde, når jeg læser?

F: Jamen, du læser jo bare for fornøjelsens skyld, mens jeg læser fordi jeg må gøre det
for mit arbejde.

D: Men far, må du læse alt det, du faktisk læser? Jeg synes du læser hele tiden. Læser du aldrig, fordi du synes det er sjovt?

F: Jo da, jeg læser også fordi jeg synes det er morsomt. Jeg læser jo romaner, og det er heller ikke alt jeg læser i aviserne, som jeg må læse på grund af mit job. Og det er heller ikke altid let af vide om det jeg læser, er vigtig for mit job, før efter jeg har læst det.

D: Jamen far, så ved du altså ikke, om du arbejder eller ikke før bagefter - det må da ikke være rart?

Arbejde – noget man gør med en bestemt hensigt?

F: Ja, du har ret i - at det ikke altid er rart. Om ting du gør er arbejde eller ikke, har måske
noget at gøre med, om du har en bestemt hensigt med det du gør eller ikke.

D: Og jer voksne har altid en bestemt hensigt med det I gør, så derfor arbejder I det meste af tiden? Men når jeg læser noget, så har jeg ikke nogen hensigt - jeg læser bare. Et det sådan?

F: Hm.

D: Men når jeg læser lektier, så arbejder jeg, for da har jeg til hensigt at lære noget.

F: Ja, når du laver lektier, da kan du sige, at du arbejder. Det hedder jo også at lave sit skolearbejde, ikke sandt?

D: Jamen jeg læser jo også "side 8" i Dagbladet for at lære noget, og du sagde netop, at når jeg læste det, så var det ikke arbejde.

F: Ja, når du læser for at lære noget, da synes jeg at du kan sige, at du arbejder, selv om det ikke er i skolebøgerne, du læser.

D: Men når jeg læser, ikke for at lære noget, men bare for at læse da arbejder jeg altså ikke.

F: Nej

D: Men far, nogle gange læser jeg ikke lektierne for at lære noget. Jeg læser dem bare for at læreren ikke skal blive skuffet og gal. Læreren bliver skuffet, når nogen ikke har lavet lektierne. Og jeg kan godt lide læreren og vil ikke skuffe ham.

F: Jamen selv om du kun læser lektierne for ikke at skuffe læreren, så er jeg sikker på, at du lærer noget alligevel, bare ved at læse lektierne.

D: Ja, måske. Men hvordan kan du være sikker, far? Hvordan kan du vide det?

F: Vel, jeg kan måske ikke være helt sikker. Du husker måske ikke så godt, hvis du kun
læser lektier for ikke at skuffe læreren. Men alt som står i dine skolebøger, er ting som man kan lærer noget af, ikke?

D: Jo, måske, jeg ved det ikke? Jeg tror i alle tilfælde, at meget af det som står i skolebøgerne, og som læreren siger vi må lære, er mindre vigtig at lære end mange andre ting. For eksempel så synes jeg, det er meget vigtig at lære at tage hensyn til andre, og det lærer læreren os også om. Men det er måske, når han skælder os ud, at vi lærer mest om det. Er det ikke lidt mærkeligt, far?

F: Jo, det er lidt mærkeligt.

D: Og nogle gange når læreren læser højt for os, da synes jeg også, at jeg lærer meget. Da læser han ofte fra bøger som handler om at nogle tager hensyn til hinanden uden at dem, der bliver taget hensyn til, er klar over det – eller i hvert tilfælde ikke før længe efter.

F: Ja, jeg er sikker på, at du lærer en masse af læreren på den måde. Han lægger et stort arbejde i at få jer til at forstå ting, som at tage hensyn til andre.

D: Nu kommer jeg i tanke om noget mærkeligt, far. Når læreren for eksempel læser højt og jeg bare sidder og hører på, men jeg lærer noget vigtig – arbejder jeg så? Kan bare det og sidde og høre på nogen være arbejde, far?

F: Ja, det tror jeg, jeg må sige. Og du ved, at meget af mors arbejde består "bare" i at
høre på dig og mig. Jeg ved ikke om mor betragter det som arbejde selv, men vi burde i hvert tilfælde gøre det.

Arbejde – er det hvad man selv betragter som arbejde?

D: Jeg tror heller ikke mor betragter det at høre på os som arbejde, for hun siger tit, når jeg har snakket meget: "Nej, nu må jeg tilbage til det arbejde, jeg var i gang med". Men far, når

nogen ikke selv betragter det de gør som arbejde – er det så arbejde?

F: Joo, det tror jeg man må sige.

D: Men omvendt – når andre ikke betragter noget som arbejde, men man selv gør det – er det så arbejde?

F: Ja, det mener jeg.

Er arbejde ikke noget som "er"?

D: Men når jeg mener, at noget jeg gør er arbejde og for eksempel du mener at det ikke er arbejde, hvad er da arbejde? Er arbejde ikke noget som "er"?

F: Nu begynder du at blive vanskelig. Men jeg tror du har ret i at folk ikke altid er enige om hvad der er arbejde.

D: Men det er de voksne som bestemmer, hvad der er arbejde. Jeg tror, at du synes, at det er mere arbejde det du laver end meget af det som mor laver.

F: Nej, det mener jeg ikke.

D: Jamen når du sidder på kontoret og taler med nogen, så arbejder du, siger du. Men når mor sidder og taler med nogen herhjemme, så siger hun ofte, at hun havde en lang snak, og at hun ikke fik gjort sit arbejde.

F: Vel, Der er jo forskel på, når jeg sidder og taler med folk på kontoret og mor sidder og taler med en af sine veninder herhjemme. Jeg er nødt til at tale med folk. Det er mit job.

Er arbejde vigtig?

D: Jamen mange gange når nogle af mors veninder kommer til os, så siger de også at de er

nødt til at tale med mor. Og jeg tror, det er lige så vigtig at mor taler med dem, som at du taler med folk på kontoret. Du siger jo selv, at mange af dem du taler med, hører ikke på dig alligevel.

F: Jamen, jeg er nødt til at tale med folk, enten de hører på mig eller ikke.

D: Men hvis arbejde er noget som er vigtig, og folk hører på mor mere end de hører på dig, så arbejder mor mere end dig.

F: Vel, det er ikke sikkert at det, der er vigtigst, bliver kaldt arbejde.

D: Men hvorfor det, far? Hvis ikke arbejde er det vigtigste, hvorfor snakker de voksne så altid om at arbejde er så vigtig?

F: Nej, det har jeg ikke tænkt over, min pige.

Jeg forstår ikke rigtig hvad arbejde er!

D: Jeg tror ikke jeg rigtig forstår det med arbejde far. Det er ikke kun det, man bliver betalt for, og det er ikke det som er vigtigst, det er ikke kun det man gør for andre, og det er noget, man ikke altid ved, man gør. Far, Jeg tror heller ikke du rigtig ved hvad arbejde er for noget. Og du som var så sikker, da vi begyndte at tale. Jeg tror for resten, at jeg har arbejdet for dig, mens vi har talt med hinanden.

Oversat og bearbejdet af Erik Christensen fra Cato Wadel: Det skjulte arbeid. En argumentasjon for et utvidet arbeidsbegrep. Universitetsforlaget. Oslo. 1984. s. 27-29.