Tale til demonstrationen ”Stop Israels bombninger i Gaza” d. 8. august 2014 i Odense
Kære alle sammen.
Tusind tak for invitationen. Jeg har glædet mig meget til at skulle holde tale for jer.
Jeg har deltaget i mange demonstrationer i mit liv. Og følelsen af, at man står sammen og kæmper for en fælles sag, er altid helt fantastisk. Den kan jeg også mærke i dag.
Men det er ikke den eneste følelse, der går igennem mig. Jeg kan også mærke sorg, fortvivlelse og afmagt.
Hver dag bliver flere slået ihjel og lig graves op fra murbrokkerne. Og det er svært at holde tårerne tilbage, når billederne toner frem på skærmen.
Men jeg tror, det er godt, at de bliver vist, for det minder os om, at Israels bombninger i Gaza er umenneskelige, og at de må høre op! Ingen civilbefolkning skal udsættes for det, der sker i Gaza i disse dage.
**
Som politisk aktiv er jeg meget optaget af, hvad Danmark kan gøre, hvad EU kan gøre, og hvad vores politikere kan gøre for at presse på. Og ja, Danmark er et lille land, og skal man se realiteterne i øjnene, er det nok ikke meget, Israel forhører sig hos Danmark, inden de bomber uskyldige.
Men er vi mange, der står sammen – så kan vi gøre en forskel!
Det er også derfor, jeg har været så vred på og skuffet over vores regering den seneste tid. Vores udenrigsminister, Martin Lidegaard, skulle have et ordentligt los i røven, før han overhovedet var ude og tage klar afstand til overgrebene. Og han kalder stadig Israel for ”Danmarks venner”.
Socialdemokraterne har heller ikke ligefrem brilleret den seneste tid. Når deres kolleger i de socialdemokratiske partier i Norge, Sverige og Island, har skrevet en fælles erklæring, hvor de forsømmer Israels angreb, vil de danske socialdemokrater ikke være med.
Kom nu ind i kampen! Selvfølgelig fordømmer vi i SFU også de angreb, som Hamas står bag. Drab på civile skal altid fordømmes. Men Israel har som den ubetinget stærkeste part i den her konflikt et særligt ansvar. At tale om krigen mellem Israel og Gaza som værende en krig mellem to jævnbyrdige – ja, det er i sandhed absurd!
**
Også højrefløjen og midterpartierne i EU rabler det for i disse dage. Fesne og intetsigende erklæringer bliver vedtaget, når EU skal tage stilling til konflikten, og man tør ikke bruge den store magt, man har. Spørger I mig, er det skandaløst.
Hvorfor ikke tage EU’s egen lovgivning alvorligt og kræve at Israel lever op til sin del af partnerskabsaftalen? De kunne jo starte med at overholde menneskerettighederne ved at afslutte besættelsen!
**
Men når magthaverne ikke vil handle, så må vi gøre det selv. Derfor er jeg også stolt over alle jer, der er mødt op i dag. Det gør en forskel, at vi viser vores utilfredshed. Men der er også en anden ting, jeg vil bede jer om at gøre:
Boykot Israel!
Da Villy Søvndal var udenrigsminister, meldte han ud, at der skulle tydelig mærkning på varer, der stammer fra de israelske bosættelser. Det var stærkt arbejde af Villy, men desværre har den nye radikale minister ikke samme ambitioner.
Det betyder, at vi selv må gå til værks. Derfor lige en serviceoplysning: Før i tiden kunne man gå ud fra, at en stregkode, der startede med tallene 729, betød, at varen var produceret i Israel. Men det kan man ikke længere! Ændringer af reglerne om mærkning har betydet, at varens stregkode nu viser det land, varen er registreret i, og ikke hvor den er produceret. Led derfor altid efter produktionslandet på varens etiket. Og står der Israel, så lad den ligge.
**
I dag skriver Amnesty, at der er tegn på, at den israelske hær bevidst har målrettet angreb på hospitaler, ambulancer og læger i Gaza. De seneste uger er seks læger og ambulancefolk blevet dræbt og mange såret.
Vi kan ikke længere bare se til.
Vi må stå sammen. På tværs af kultur, religion og nationalitet. For fred, fordragelighed og et frit Palæstina!
Fortsat god demonstration.