Overklassen lever af andre menneskers arbejde

Da jeg forleden til Merete Riisagers (LA) forargelse foreslog, at Danmark skulle kopiere den franske rigmandsskat på 75 procent, handlede det hverken om misundelse eller en trang til at indkræve andre menneskers penge. Tvært imod. Forslaget handlede om at tage et opgør med den mest grundlæggende uretfærdighed, der er i vores system – nemlig at overklassen udnytter den værdi, som helt almindelige lønarbejdere skaber.

Værdi opstår ikke ud af det blå, den opstår, når mennesker gennem deres arbejde producerer noget. Det skaber altså ikke i sig selv nogen værdi til samfundet at handle med værdipapirer, spekulere i aktier eller at eje en virksomhed. Mennesker, der gør det, tjener penge, fordi de, der arbejder, får mindre udbetalt i løn end den værdi de skaber.

I dag bliver de få, trods liberalismens paroler om “frihed og lykke til dem der knokler”, altså rige på de manges hårde arbejde uden selv at producere noget.

Hvis Merete Riisager ikke skulle have opdaget det, er det altså derfor, at vi socialister er optagede af omfordeling. Vi ønsker en langt mere retfærdig fordeling af den værdi, som lønarbejderne skaber, når de går på job.

Merete Riisagers indlæg om undertegnede og den franske rigmandsskat er proppet med beskyldninger. Både rettet mod mig som person og socialister generelt. En af dem er, at vi i SFU skulle være en flok forkælede unge mennesker, der ønsker at »kræve flere af andres penge«, fordi vi er vokset op i et velfærdssamfund.

For det første er det skræmmende, at Riisager taler om gratis uddannelse, lægehjælp og ældrepleje som værende nærmest skadelige for vores samfund. Det er jo netop den universelle velfærd, der gør, at Danmark er et af de bedste lande i verden at leve i.

For det andet er hendes påstand fuldkommen forfejlet, og det er forstemmende, at et folketingsmedlem på den måde taler ned til os unge, omtaler uddannelsesstøtten som cafépenge og skyder os i skoene, at det er pga. egeninteresse, at vi går ind for en mere retfærdig fordeling af samfundets goder. Intet kunne være mere forkert. Grunden til, at vi i SFU er socialister, er ikke, at vi er vokset op i et velfærdssamfund, eller (som Merete gerne vil fremstille det) at vi har en særlig trang til at brandbeskatte rige mennesker. I SFU er vi socialister, fordi vi drømmer om og kæmper for et andet og bedre samfund.

Det er hverken hos os unge eller den gennemsnitlige dansker, at krævementaliteten lever i bedste velgående - det er i samfundets top. I hele Europa er der blevet skåret massivt i velfærden efter krisen. Arbejdsløsheden er steget enormt, og der er blevet sparet på uddannelserne, men så snart, det foreslås, at de rigeste skal bidrage til at betale regningen, farer deres venner i de borgerlige partier op af stolen. Selv da det kom frem, at toplederne i de fem største investeringsbanker scorede personlige bonusser på sammenlagt på 36 milliarder dollars i 2007, kunne vi ikke få højrefløjen med på at sætte en stopper for de ekstravagante bonusordninger. Heller ikke selvom disse topledere var med til at køre vores økonomi i sænk.

Merete Riisager fyrer floskler af om, at det skal kunne betale sig at arbejde hårdt, men de tiltag, hun og hendes ligesindede drømmer om, vil medføre præcis det modsatte. Nemlig et samfund, hvor overklassen har endnu større mulighed for at udnytte lønarbejderne, end de allerede har i det kapitalistiske samfund, som det ser ud i dag.

Var Merete Riisager og Liberal Alliance virkelig optaget af at sikre folk en større andel af den værdi, de skaber, burde de stoppe med at kæmpe klassekamp fra oven og i stedet støtte op om SFU’s forslag om en rigmandsskat i Danmark. Højrefløjens våde drømme om lave lønninger, mere ulighed og mindre velfærd vil kun gavne dem allerøverst i vores samfund, mens de vil få store negative konsekvenser for almindelige mennesker.