Alternativets misforståede tolerance

I går postede jeg på min Facebook-profil en lille del af et TV-interview med Alternativets folketingskandidat, Mohammad Sabah Ahmad, der undviger at svare på spørgsmålet om, hvorvidt han går ind for stening af kvinder.

Det medførte nogle skarpe reaktioner, og Alternativet har også i dag kritiseret kritikerne af Mohammad Sabah Ahmads kandidatur for at være unuancerede.

Det vil jeg åbent og ærligt gerne erklære mig skyldig i.
Når mennesker har så ekstremistiske holdninger, må jeg indrømme, at det får mit pis i kog, og så kan jeg godt blive kort for hovedet. Tillad mig derfor at levere den nuancerede kritik, som Alternativet så åbent efterspørger:

Mohammad Sabah Ahmad har siden august 2015 med egne ord "arbejdet målrettet på et kandidatur" - dvs. ledt efter et parti, der ville opstille ham som kandidat. Han forsøgte sig først med Enhedslisten, hvor han blev afvist. Partiet har trods alt lært af kæmpebrøleren fra 2007, hvor partiet opstillede den meget kontroversielle kandidat, Asmaa Abdol-Hamid, der hverken ville give hånd til mænd eller klart afvise idéen om dødsstraf. Enhedslisten undgik efterfølgende kun med nød og næppe spærregrænsen, da de ved folketingsvalget fik 2,2 procent af stemmerne.

Mohammad fik så succes med Alternativet, der efter blot to ugers medlemskab gjorde ham til folketingskandidat i Østjylland. Meget “ny politisk kultur” kan man ikke påstå, at der er i den “shop mellem partier, der vil opstille dig”-tilgang, som Mohammad tydeligvis har til politik, og det undrer mig såre, at man ønsker at opstille en kandidat til Folketinget efter så kortvarigt et medlemskab. Det er trods alt rimelig vigtigt, at man kan stole på, at en person kan stå hundrede procent inden for ens grundlæggende værdier, når man vælger, at vedkommende skal repræsentere ens politiske parti.

Udover det - hvad er det så, der gør, at jeg synes, det er problematisk, at Alternativet opstiller en mand som Mohammad? Og hvorfor hidse sig sådan op over, at han i et klip på TV2 ikke rigtigt svarer på, om han går ind for stening eller ej, og at han engang har ment nogle vanvittige ting? Han har jo trods alt udtalt til Politiken, at han på nogle områder har skiftet holdning, og at han ikke vil indføre stening i Danmark.

Grundlæggende mener jeg, at det er sympatisk og nødvendigt, at man kan tilgive folk deres fejl. Også fordi et politisk system, der konsekvent afviser mennesker, der har begået fejl i deres liv, vil blive enormt elitært og afskære mennesker med vigtig livserfaring fra at deltage. Problemet i den konkrete case er bare, at det er meget kort tid siden, at Mohammad mente ting, der er dybt forrykt. Og også i dag siger og mener han tydeligvis ting, der er meget problematiske.

Eksempelvis er det under to år siden, at han i et blogindlæg skrev, at man burde straffe utroskab og flerkæresteri. Han kalder nu ledelsen i Grimhøjmoskéen, der bl.a. består af imamen Abu Bilal, der har talt for drab på jøder, for “gode folk”. Og så er han, som jeg påpegede i går, alt, alt for vævende, når det kommer til at tage afstand fra stening.

For selvfølgelig må man fortælle folk, at koranen - såvel som bibelen - opfordrer til stening. At påstå andet ville være at lyve, men det er jo ikke bare det, der er tilfældet. På spørgsmål som “går du ind for stening af kvinder” skal man, undskyld mit fransk, fandme ikke svare udenom. Og særligt ikke tre på hinanden følgende gange, som er tilfældet i interviewet, som jeg postede en lille del af i går.

Stening er noget af det mest modbydelige i denne verden, og det kan virkelig ikke være så anstrengende at svare:
“Nej, er du vanvittig!? Selvfølgelig går jeg ikke ind for stening af kvinder! Men det er rigtigt, at det står i koranen, ligesåvel som det står i bibelen. Det er jo nogle bøger fra en helt anden tid. Og på det område er vi heldigvis kommet videre.”

I min optik er det, Alternativet har gang i, dybt misforstået tolerance, og hvis jeg var dem, ville jeg kraftigt overveje, om det virkelig var det rigtige at vælge ham som kandidat, når nu de faktisk får muligheden for at gøre det om, fordi de i første omgang ikke havde overholdt vedtægterne.

Og så kan de jo overveje at opstille Mohammad engang i fremtiden, hvis han viser sit værd og for alvor gør op med de synspunkter, der florerer i de ekstreme religiøse miljøer. Gør han konsekvent det de næste fire år, skal Alternativet ikke høre fra mig, hvis de vælger at putte manden på stemmesedlen.