Annonce

22. december 2016 - 22:29

En gnaven gammel mand.

Ja okay så måske er jeg blevet en træt og gnaven gammel mand. Det er bestemt en mulighed. Måske er det mit lod at jeg i takt med at årene går i stadig stigende grad skal have følelsen af at verden går af lave.

Men ærlig talt hvor fanden blev fornuften og anstændigheden af ? Hvad med formatet, visionerne og hæderligheden ?

 Lad os starte med udlændinge debatten skal vi skyde dem før de kommer i land eller skal vi ekspedere dem tilbage til sult og elendighed i de helvedes huller de kommer fra ? Skal vi indoktrinere dem med en forløjet danskhed i den tror at sålænge vi holder vores hvide danske majoritets kultur i hævd så er den hellige grav velforvaret ? Jeg er så uendelig træt af den debat og den er så uendelig ligegyldig. Hvorfor lader vi ikke fornuften tale bare lidt, bare for at se hvordan det var før vi blev grebet af terror frygt og nationalisme og havde DF i ørerne som en skinger tinnitus der taler til det værste i mennesket. Hvad med om vi prøvede helt positivt og sige hey vi har et samfund, et fællesskab. Hvis det fællesskab skal fungere så er vi ALLE sammen nød til at bidrage. Lad os definere hvad man skal bidrage med for at man kan være med i hulen. Objektivt og ærligt så de mennesker der kommer hertil ved hvad det kræver at indgå i det her fællesskab og hvorfor vi kræver det er sådan.

 Lad os dog for faen forlange at der er fuld beskæftigelse sådan at alle der kan arbejde har muligheden for at bidrage til det her fællesskab. Vi betaler folk for at lave ingen ting og så kan vi ikke som venstrefløj forstå at arbejdende mennesker bliver en smule stødt, det er håbløst naivt. Afskaf de offentlige forsørgelse helt alle der kan arbejde skal arbejde. Hvis du ikke kan arbejde fordi der er noget galt med dig så skal du selvfølgelig have alt den hjælp vi kan give dig. Men såfremt den eneste undskyldning er at du ikke kan finde et arbejde eller at det private erhvervsliv ikke vil ansætte dig så må det være statens ansvar at træde til og sørger for at du enten bliver omskolet i en retning der har jobudsigter eller sætter dig i gang. Vi kan så rigeligt bruge hænderne i det offentlige skulle jeg hilse og sige. Såfremt du er for fin til det og ikke selv kan finde noget så har du med dine handlinger frasagt dig fællesskabet og så skylder fællesskabet dig ikke mere du har haft din mulighed. Hvor svært kan det være ? Ærlig talt.

 Jeg gider ikke høre om arbejdsløse eller kontanthjælpsmodtagere mere og jeg gider ikke høre om integrationsproblemer fordi det er absurd sålænge der ikke er nogle klart definerede objektive kriterier for hvad det kræver at være en del af hulen og fællesskabet.

 Hvis vi som venstrefløj seriøst begyndte at tage den debat og formulere det så almindelige mennesker forstod i stedet for at lade nogle evighedsstudenter der aldrig har lavet andet i deres liv end at studere retorik og hvordan man siger noget uden at sige for meget. Så kunne vi begynde at vinde værdi debatten.

Indtil det sker så overlade vi hele banen til liberale, neokonservative og nationalister.

 Derudover så gider jeg ikke høre mere om deleøkonomi og slet ikke når det bliver fremstillet som noget der skal være alternativt og en kraft til positiv udvikling. Det er et spin og en løgn. Det er slet og ret en måde kapitalisere på almindelige mellemmenneskelige relationer. Jeg kan låne din bil, din båd, din lejlighed, dit værktøj og din sjæl såfremt du ikke har solgt den for et beskedent honorar sålænge firmaet der opfandt app'en kan skumme fløden. Så kan vi alle sammen tro vi er med til noget og være smarte med vores lånte fjer. Førhen kendte mennesker hinanden og man lånte folk sine ting ud til dem man stolede på og det fungerede man blev knyttet sammen af en gensidig afhængighed og socialkapital. Det er den slags der gør et samfund til et samfund. Nu behøver du ikke besvære dig med at lære nogen at kende eller knytte den slags bånd som kommer af materiel afhængighed, nu betaler du dig fra det og hvad så med dem der ikke kan betale ? Hvor skal de gå hen når de ikke har app'en og alt det lort du ikke bruger og som du før kunne låne ud af dit hjertes godhed osv. Nu er blevet en forretning og et spørgsmål om penge ? Fy for helvede det er et knæfald. Hvad blev der af altruisme og hæderlighed ? Deløkonomi rend og hop kald det for hvad det er. Det er en udlejningsservice der er gået amok.

Det er muligvis en trend i tiden i det her post faktuelle samfund, at man skider på indholdet sålænge mærkaten ser rigtig ud. Igen spørger jeg hvad blev der af ærligheden og anstændigheden ? Det er et symptom.

 Ligesom bureaukratiet. Det burde være øverst i den kanon eliten har bestemt definere vores folkesjæl. Det bureaukrati der sender alle beslutninger igennem så mange led af mellemleder og instanser at ingen rigtig behøver at tage ansvar for en skid, fordi ansvaret bliver udvandet en lille smule for hvert led beslutningerne skal igennem. Det er rart fordi så slipper vi kollektivt for at skulle tage ansvar for noget og det tiltaler os tilsyneladende siden det får lov til at fortsætte. Vi har brug for at skrotte store dele af det bureaukrati og den kontrol der gennemsyre vores offentlige sektorer og erstatte den med brutal konsekvens. Så vi giver de mennesker der er ansat i den offentlige sektor mulighed for at handle inden for nogle rammer og viser dem tillid til at de kan udføre deres arbejde frem for at spilde tiden på at dokumentere og kontrollere hver eneste gang nogen har slået en skid. Så må vi tilgengæld også være konsekvente i det offentlige og fyre de mennesker der ikke kan passe deres arbejde tilfredsstillende. Det er et fællesansvar for faen.

Annonce