Vesten svigter igen i Iran

Alle Vestens ledere ser lige nu ud til at være på vej mod Teheran. Det gælder også udenrigsminister Kristian Jensen (V). De vil alle være med til den fest af handelsrelationer, der er ved at blive etableret med landet – også selvom det er på bekostning for demokrati og menneskerettighederne for den iranske befolkning.

Lige nu handler relationen mellem de vestlige lande og regimet i Teheran alene om at sikre sig de bedst mulige markedsande for varer og produkter.

Alle tidligere snakke om menneskerettigheer og iranernes ret til et frit og anstændigt liv er væk.

Hvorfor lærer de vestlige lande, der praler af sine egne værdier, ikke af sine fejl, og hvorfor bliver de direkte og indirekte ved med til at støtte ikke-folkelige og tyranniske regimer rundt om verden?

Man skulle efter faldet af Muammar Gaddafis diktatur i Libyen tro, at de vestlige lande havde lært af deres fejl og ikke længere ville gå på kompromis med egne værdier.

De fine officielle modtagelser af Gaddafi i de europæiske hovedstæder var en plet på Vestens demokratiske omdømme, som vidnede om manglende dømmekraft. Man omgikkedes og accepterede en tyran, som man lavede økonomiske samhandel med, alene fordi Gaddafi skulle forsyne den vestlige industri med olie og gas.

Jeg vil understrege, at fleste iranerne, selv iranere i eksil og den demokratiske opposition imod præstestyret internt i landet, ikke bryder sig om det internationale samfunds sanktioner. For de har først og fremmest ramt og skadet landets befolkning, ikke præstestyret.

Og jeg har selv en stærk tro på muligheder for at opnå resultater gennem dialog – men dog kun i begrænset omfang.

Men sagen er, at Vesten og vestlige stormagters ageren og forhandlinger med præstestyret i Iran end ikke på mikroskopisk niveau har bidraget til forbedring af menneskerettighederne, fremmet demokrati eller hjulpet på hverdagen for befolkningen i landet.

Tværtimod, forholdene er blevet forværret, mens forhandlingerne har fundet sted.

Der er snart gået 2 ½ år siden den selverklærede reformist Hassan Rouhanis embedsperiode som præsident gik i gang. Det har ikke ført til forbedringer for den iranske befolkning .

Alle tal og undersøgelse viser, at befolkningen i Iran stadig lider under mangel på demokrati og individuelle friheder. 

Ahmad Shaheed, FN’s menneskerettighedsobservatør for Iran, taler i sin seneste rapport (oktober 2015)  om en klar forværring af forholdene i landet.

Uofficielle tal viser, at landets præstestyre alene i 2015 har henrettet mere end 1.000 borgere med begrundelser som deltagelse i ulovlige og regimekritiske politiske aktiviteter, moharebe (gudbespottelse), homoseksualitet, osv.

Hvad er så det internationale samfunds reaktion på den islamiske regimets krænkelser af befolkningems bassale menneskerettigheder?

Jo: Regimet har oplevet et gyldent år i sine internationale relationer. Regimet er nærmest blevet takket for grusomhederne: Teheran har som hovedstad været vært for en af regionens mest betydningsfulde internationale konferencer for fred og bekæmpelse af terror! 

Regimet i Iran simpelthen igen blevet stuerent.

Ikke fordi det har imødekommet befolkningens ønske om frihed og demokrati. Lang fra.

Forklaringen ligger alene i, at Vesten har lavet en atomaftal, hvor regimet i nogle år skal reducere på sine ambitioner om at blive om atommagt. 

Til gengæld har regimet fået en fornyet sin legitimitet og økonomiske samhandel med omverdenen.

Iran er nu ved at blive et marked for vestlige produkter.

Det er derfor, at den ene vestlige erhvervsdelegation efter den anden nu rejser til Teheran for at sikre sig en del af kagen.

Blandt dem er en erhvervsdelegation fra Danmark med udenrigsminister Kristian Jensen i spidsen. En udenrigsminister fra et politiske parti, der påstår af værne om ytringsfriheden og menneskerettighederne! 

Endnu en gang har den vestlige verden vist, at den gerne går på kompromis med sine værdier og svigter i kampen for demokrati i uden for egne geografiske rammer – lige så snart det handler om økonomiske interesser og det enkelte vestlige landets egne økonomiske interesser.  

Allan Hassaniyan er kandidat i globale studier, politik og administration  fra Roskilde Universitetscenter.