Tv-debatterne mellem præsident Obama og guvernør Romney er aftalt mellem republikanere og demokrater. Aftalerne bliver forvaltet af en organisation, der er sponseret af store aktører i det amerikanske erhvervsliv.
I forbindelse med den amerikanske præsidentvalgkamp lægger Hofstra University i Hempstead, New York i dag lokaler til anden runde i den tv-transmitterede debat mellem guvernør Romney og præsident Obama.
Debatten vil blive fulgt i USA og over hele verden, der vil blive analyseret og kommenteret ét væk, og i morgen vil analyseinstitutterne stå klar med en »vinder«.
Men som det var tilfældet med debatten for et par uger siden, vil dagens møde mellem kandidaterne til verdens mest magtfulde embede være stramt koreograferet af Commission for Presidential Debates, CDP, en to-parti-organisation, der er sponseret af penge tjent på øl og tobak, og som ledes af lobbyister fra spil- og telekommunikationsindustrien.
Kommissionen står ikke alene for logistikken omkring det massemedierede møde mellem kandidaterne. Den fungerer også som forum for aftaler om, hvem der kan være ordstyrer, hvilke temaer, der kan bringes op, og hvilke kandidater, der må deltage.
Det sidste betyder, at uafhængige kandidater er udelukket.
I et interview med tv-stationen Democracy Now fortæller George Farah om CDP. Han er forfatter til bogen »No Debate« og er grundlægger og leder af organisationen Open Debates.
-Kommissionen lyder som en statslig organisation, som upartisk, men den er designet til at narre det amerikanske folk. I realiteten er der tale om et privat foretagende, finansieret af øl-firmaet Annheuser-Busch og andre store virksomheder. Hvert fjerde år tillader kommissionen partiernes kampagnestabe at mødes bag lukkede døre og udforme en hemmelig kontrakt, der dikterer mange af spillereglerne, forklarer George Farah.
Læs »Behind the Secret GOP-Dem Effort to Shut Out Third Parties« hos Democracy Now!
Historien om de to dominerende partiers forsøg på at styre de tv-transmitterede debatter begyndte i 1980, da den demokratiske præsident Jimmy Carter blev udfordret af republikaneren Ronald Reagan. Præsident Carter betingede sig, at den uafhængige kandidat John B. Anderson ikke fik lov til at deltage i debatten.
Ligaen af Kvindelige Vælgere (LWV), der dengang stod for afholdelsen af debatten, nægtede at bøje sig for præsidentens krav, og debatten blev af denne grund holdt uden den siddende præsidents deltagelse. 55 milloner amerikanere så med.
Fire år senere stod den republikansk-demokratiske tvekamp mellem Reagan og den demokratiske udfordrer Walter Mondale. De to kombattanters kampagnestabe var blevet enige om, at 80 af de ordstyrere, som LWV havde foreslået, var uacceptable. LWV bøjede sig, men offentliggjorde forsøget på at styre debatten. Ved den næste runde bøjede partierne sig for ligaen
Den afgørende kulmination i styrkeprøven mellem LWV og partierne fandt sted ved valgkampen mellem George Bush senior og demokraten Michael Dukakis. Her blev LWV stillet overfor en 12 sider lang aftale, som de to store partier havde udfærdiget i fællesskab.
Aftalen handlede om at holde uafhængige kandidater ude og indeholdt bestemmelser om ordstyrere, hvilke spørgsmål, der måtte stilles, sammensætningen af publikum mm.
Vanen tro var LWV ikke til sinds at acceptere presset eller til at gå stille må dørene. Ligaen offentliggjorde aftalen og trak sig fra arbejdet med at arrangere debatten.
På en pressekonference beskyldte LWV kandidaterne for »forræderi mod det amerikanske folk«.
Klar i kulissen stod CDP, kommissionen for præsidentielle debatter. Den var blevet til i et samarbejde mellem demokraterne og republikanerne, og den var derfor anderledes indstillet på at honorere aftalen mellem de to partier.
Læs »League refuses to help perpetrate fraud« hos LWV.
Kommissionen er registret som non-profit organisation af det amerikanske skattevæsen, men sammensætningen af ledelsen bærer vidnesbyrd om den centrale rolle, som kommercielle interesser spiller i den.
George Farah peger på, at den ene af organisationens to ledere er Mike McCurry, tidligere pressesekretær for Bill Clinton og nuværende lobbyist for teleindustrien.
Frank Fahrenkopf er den anden leder af CDP, og han har været det, siden organisationen blev dannet i 1987. Han har også været formand for det republikanske parti og sidder idag som direktør for kansinoindustriens brancheforening American Gaming Association.
Da George Farah interviewede ham til sin bog, viste han ingen kvababbelser med hensyn til at lade kommercielle interesser råde, hvor det handler om rammerne for den politiske diskussion mellem kandidaterne til posten som amerikansk præsident.
- Jeg spurgte Frank, om han havde det godt med at have øl- og tobakvirksomheder til at betale for de vigtigste begivenheder i valgkampen, de præsidentielle debatter. Han svarede: “hør her, min dreng, du spørger den forkerte. Jeg repræsenterer spilindustrien.
Debatten begynder klokken 3 i nat dansk tid og streames live på internettet.
Se også:
og
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96