Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
kommentar
7. november 2012 - 13:32

Tilsyn og bailing i Bankunionen

Skal Danmark deltage i Bankunionen og betale en stor regning til fallerede banker?

I december 2012 skal EU træffe vigtige afgørelser om såkaldt bailing af banker, der rækker langt ind i fremtiden. (Bailing af banker betyder, at f.eks. stater stiller sikkerhed for banker, eventuelt ved at opkøbe dem helt eller delvis eller rekapitalisere dem. Formålet er at hindre bankkollaps. red.)

Først skal EU-Rådet lige afslutte det almindelige budget på et ekstraordinært topmøde til november. Så kommer Euro-krisens alvor og kaos på bordet ved topmødet d.13-14.december. Man skal beslutte etableringen af en Bankunion.

Pengene er strømmet helt voldsomt og ganske ubegrænset ud af EU's kasser i de sidste fire år, direkte fra staterne til deres fallerede banker. De rige kunder i bankerne har ikke kunnet betale deres store gæld og mange andre forpligtelser.

Derfor måtte staterne og deres pengekasser træde hjælpsomt og grænseløst til. Og derefter måtte staterne igen optage meget større lån end tidligere.

Og der er brugt mange penge. Tallene er store. Blot på tre år brugte EU-landene 4.5 billion euro til deres banker. Det er dette kæmpebeløb, der ligger bag de fleste af de store krav om bredere nedskæringer, offentlige fyringer, formindskede pensioner og kortere pensionsalder i stort set alle EU-landene.

Staterne har brugt de 33 billioner kr. til bankerne, og nu skal de fattige og de almindelige mennesker betale prisen bagefter.

Staten var tæt på at gå fallit i Irland, fordi den skulle købe landets største bank og rekapitalisere den med ny kapital.

Bankerne i Spanien meddelte for nylig, at de har brug for 60 milliarder euro til ny kapital. En uge senere var beløbet steget til 100 milliarder euro. Det er ti procent af Spaniens BNP. Og den spanske stat har ikke pengene.

EU vil nu med Bankunionen starte en farlig føderal bailing direkte fra ECB (Den Europæiske Centralbank) til bankerne. Det er allerede besluttet i Euro-zonen og skal gælde også i den nye Bankunion. Faktisk bliver det Bankunionens største opgave, hvis krisen fortsætter.

Euro-zonen har foreløbig afsat fem billioner kr. af til formålet. De kan bruges til bailing af banker, når tilsynet er sat i sving. 700 milliarder euro. Et stort beløb. Til de riges banker.

Men skal Danmark deltage i Bankunionen og betale en stor regning? Til sammenligning har Danmark foreløbig sparet 338 milliarder kr. (!!) ved ikke at være med i euroen, skrev Jyllands-Posten i en vurdering d.13 juli 2012. Vi har ikke skullet bidrage til støttefondene indenfor Euro-zonen.

Hvorfor deltage i  Bankunionen med risikoen for en tilsvarende udgift. Fra 1 .januar 2013 kommer først tilsynet - eller rettere kontrollen med bankerne. Derefter kommer bailing-ønsket fra de fallerede banker til EU.

Flere lande: Italien (Monti), Spanien og Frankrig (Hollande) vil gerne starte den store bailing til bankerne allerede fra januar 2013. Men Tyskland (Merkel) kræver tilsynet med bankerne sat på plads først, og hun vil gerne vente til det tyske forbundsvalg er overstået.

Danmark kan stå udenfor Bankunionen, da vi ikke bruger euroen. Vi kender ikke regningen, hvis vi går med i den dyre klub. I Danmark diskuterer vi hverken Bankunion eller bailing. Imens trækkes vi imod en beslutning.

Bjørn Bennike er højskolelærer og forfatter.

Læs også Anders Lundkvists artikel om Eurokrisen og ECB's rolle,

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce