Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Kommentar
13. november 2013 - 15:34

At stemme legitimerer (af)magten

Ansvarlige demokrater må spørge sig selv, om ikke det mest demokratiske er at undlade at stemme eller i det mindste at stemme blankt.

Tirsdag den 19. november sker det så igen: En regional- og kommunalpolitisk farce af tragikomiske dimensioner får sin længe ventede kulmination, når flokke af danskere dydigt tropper op ved valgurnerne for at udøve deres forpligtelse som borgere i et demokrati.

I en lille måned har man, som engageret vælger, kunne følge valgkampen på diverse medier i et ubehjælpeligt forsøg på at hitte rede i, hvilken kandidat der bedst varetager ens interesser.

Skulle man dog stadig være i tvivl om, hvor man skal sætte krydset på tirsdag, kan man heldigvis svare på elleve hurtige spørgsmål på DR’s hjemmeside og få svaret. Tak for det.

Igennem en stribe tv- og radioprogrammer har en skare af politikere, kommentatorer og politologer på skift forsøgt at forklare en forståeligt afmægtig befolkning, hvorfor de overhovedet burde anstrenge sig med at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget. Selvfølgelig har det betydning, om en rød, blå eller grøn borgmester sidder på den lokale trone, og derfor skal man naturligvis stemme, forstås det.

Det kan godt være, at kommunerne ikke har det store råderum rent politisk, men til gengæld bør man stemme for at vælge en »dygtig« borgmester, der teknokratisk kan forvalte kommunens anliggender.

Det lyder unægtelig ikke særlig demokratisk, men ok, det giver da et eller andet incitament for at deltage i valget.

Dertil kommer dog ydermere, at man ved de seneste kommunalvalg i stigende grad har set danske kommunalpolitikere excellere i en helt ny og ganske udemokratisk disciplin, nemlig partiskifte.

Man fristes således til at konkludere, at den indflydelse, man som borger har over regional- og kommunalpolitiske processer, er så forsvindende lille, at det lokale demokrati ikke længere giver mening.

I lyset af alle disse demokratiske slagsider er der efterhånden kun ét argument tilbage, der kan retfærdiggøre en menig borgers valgdeltagelse: Fordi man bør.

Det moderne liberale demokrati synes at huse et moralsk imperativ, der gang på gang får potentielle sofavælgere op af stolene og hen til valgstederne. Vi bør stemme, fordi det er sådan, man gør i et moderne demokrati.

Spørgsmålet er dog blot, om dette moralske krav ikke skader demokratiet mere end det gavner.

Hver gang vi stemmer, udøver vi vores demokratiske ret, hedder det. Det er dog lige præcis paroler som denne, der efterhånden har sendt det moderne demokrati til tælling.

For et sundt demokrati indebærer helt utroligt meget mere end blot at sætte sit kryds ud fra et bogstav med et par års mellemrum.

Valg udgør en forsvindende lille del af vores demokratiske ret – og forpligtelse – og derfor bør vi ikke ophøje dem til noget, de bestemt ikke er.

I et forsøg på at holde vælgerne til ilden, eller rettere til stemmeurnerne, har landets regioner i år lanceret en kampagne, hvis disciplinerende budskab kan ses på fronten af diverse rådhuse: »Tænk dig om, før du ikke stemmer« lyder slogannet.

Med en sjældent set kreativ snilde er ordet ’ikke’ tilføjet en sætning, der ellers i første omgang gav rigtig god mening.

Hvorfor skal spørgsmålet pludselig vendes om? Som om det engang gav mening ikke at stemme, men at det i dag er komplet meningsfuldt.

Hvorfor er det pludselig blevet illegitimt at betvivle rimeligheden af den ringe indflydelse, man som demokratisk borger har over kommunalpolitiske anliggender?

Er tvivlen ikke netop demokratisk?

Nå, men således disciplineret, beslutter vi os selvfølgelig for at stemme. Problemet er dog, at vi med denne handling udøver en særdeles udemokratisk praksis.

I stedet for at diskutere og reflektere over samfundets strukturer, gør vi præcis, hvad der forventes af os, hvilket ikke er politisk deltagelse, men derimod blot legitimering.

En stemme ved kommunal- og regionsrådsvalget er således ikke kun en blåstempling af den politiske farce, der har fundet sted den seneste måneds tid; det er ligeledes en legitimering af borgernes politiske afmagt. Et demokratisk ’thumbs up’ til en udemokratisk praksis, så at sige.

Hvis demokratiet i sin renhed handler om at reflektere over og diskutere vores samfund, må vi kræve mere borgerinddragelse end det, vi tilbydes. I et samfund fyldt af både kompetente og oplyste borgere, er det frustrerende uambitiøst at se det niveau af indflydelse, der p.t. tilskrives almindelige borgere.

Selvfølgelig kræver denne frustration, at vi som borgere selv påtager os et demokratisk ansvar. Ved at stemme er man dog kun i minimal grad med til at påtage sig dette ansvar.

Ved ikke at stemme er man derimod med til at kræve en debat om den passiviserende praksis, vores lokale demokrati efterhånden har udviklet sig til.

En ansvarlig demokrat må derfor spørge sig selv, om ikke det i virkeligheden er mere demokratisk at undlade at stemme eller i det mindste at stemme blankt.

Emil Krastrup Husted er specialestuderende i Politisk Kommunikation og Ledelse ved Copenhagen Business School.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce