Annonce

USA
10. november 2015 - 13:48

Socialist takker Bernie Sanders efter genvalg til Seattles byråd

Den indiskfødte erklærede socialist Kshama Sawant er for anden gang valgt til byrådet i Seattle efter en valgkamp med krav om billigere boliger og millionærskat. Hun mener dog også at Bernie Sanders forsøg på at blive demokratisk præsidentkandidat har hjulpet hende. 

Den indisk fødte socialist Kshama Sawant er ved et valg den 3. november for anden gang stemt ind i byrådet i USA's nordvestlige by Seattle. Sawant har – før optælling af brevstemmer – opnået 54 procent af stemmerne i sit valgdistrikt, imod modkandidatens 46 procent.

Kshama Sawant blev første gang valgt til byrådet i 2013 på en kampagne for at indføre en mindsteløn på 15 dollars i timen.

Det lykkedes hende efterfølgende at samle flertal for kravet gennem en effektiv kampagne i samarbejde med lokale fagforeninger og aktivister. Seattle var den første større amerikanske by, der indførte mindsteløn på 15 dollars. Senere fulgte både byerne Los Angeles og San Francisco.

Billige boliger og millionærskat

I sin valgkampagne op til valget i år har Ksaham Sawant, der er medlem af den trotskistiske organisation Socialist Alternativ, især fremført krav om sikring af billige boliger til byens mange fattige og hjemløse samt for indførslen af milionærskat.

Manglen på betalelige boliger er blevet et stort problem i USA's store kystbyer. Seattle har ganske vist haft stor vækst og jobfremgang i de sidste år, men udviklingen er ikke kommet alle indbyggere til gode – og ikke mindst problemet med hjemløshed er vokset. Byens borgmester erklærede dagen før byrådsvalget Seattle i »undtagelsestilstand« efter, at 66 hjemløse er døde i byens gader i år.

Problemerne rammer dog ikke kun socialt udsatte. Også mange indbyggere i byens middel- og lavindkomstfamilier er blevet ramt af huslejeforhøjelser, udsættelser af boligerne og sammenstød med de velhavermiliøer, der profiterer på den såkaldte gentrificering, dvs. kommercialisering af og befolkningsudskiftning i byen.

Byrådet i Seattle har ikke umiddelbart mulighed for at indføre huslejekontrol i byen. Det er delstatsbemyndigelse. Men byrådet har mulighed for sikre opførsel af betalelige boliger. Det støttes af Seattles nuværende borgmester og bliver med Sawants genvalg med større sandsynlighed muligvis også ført ud i livet.

Sawant har i sin valgkamp desuden fremført krav om indførelsen af en millionærskat. Det er der ganske vist ikke et juridisk grundlag for lige nu, men ifølge flere politiske iagttagere kan det blive en mulighed, hvis det lykkes den amerikanske regering kan får tilbagerullet en højsteretsbeslutning fra 1993, der hindrer beskatning de højeste indkomster.

Takker Bernie Sanders for momentum

Kshama Sawant har efter genvalget udtalt, at resultatet ikke kun skyldes hendes egen kampagne, men også det »enorme momentum« for samfundsforandringer, som den demokratiske senator Bernie Sanders forsøg på at blive Det demokratiske partis præsidentkandidat har udløst.

– Hvornår har man sidst hørt en prædidentkandidat sige, at der er brug for en politisk revolution rettet mod klassen af miliardærer, har hun udtalt til den britiske avis The Guardian.

– Der var så mange folk, som sagde: »Jeg var ikke særlig interesseret i politikken i Seattle, men jeg har lyttet til Bernie Sanders politik. Jeg er blevet så begejstret for hans opfordring til en politisk revolution imod millionærklassen, at jeg har så set mig omkring og tænkt, at jeg måtte kaste mig ind i den kamp på et lokalt niveau«, siger hun.

Læs interviewet med Sawant i The Guardian

Sawant er dog også selv kendt som en dygtig kampagnemager. Når hun presser på for at indføre en bestemt politik, sker det ikke kun gennem offentlige kampagner, men også ved at opbygge bevægelser, skriver hjemmesiden Mic.com. Resultatet har blandt andet været, at rådhuset i Seattle flere gange er blevet fyldt med aktivister for at støtte bestemte krav.

Sawant skal desuden have samarbejdet med græsrodsbevægelser og i samarbejde med dem opbygget kampagner, der også promoverer andre kandidater end hende.

Læs mere i artiklen »The Most Important Socialist in America Not Named Bernie Sanders Just Won Re-election« hos Mic.com

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce