Sex: Den lille forskel med store konsekvenser

Hvis kvinder kunne kneppe sig til orgasme, ville alle kneppe som kaniner, og al ligestillingsdebat og kønskamp ville være afblæst. Det tænker jeg indimellem på med vemod. Det første lyder i hvert fald sjovere.

Det er de færreste kvinder, om overhovedet nogen, der kan hoppe op på manden og køre et par gange frem og tilbage og få udløsning. Til gengæld er det de fleste mænd, der kan trænge ind i kvinden og bevæge sig et par gange frem og tilbage, og færdig bum.

Måske er det kønsforskellens essentielle forskel og afgørende ulighed.

Konsekvensen af, at kvinder ikke kan kneppe sig til orgasme, er måske barrieren for, at kvinder føler sig potente som subjekter i stedet for mere eller mindre attråede objekter. I sengen såvel som alle mulige andre steder.

Ikke nok med at kvinder ikke kan kneppe sig til orgasme på samme måde som mænd. De fleste kvinder har sværere ved at blive seksuelt tilfredsstillet af et samleje end en mand. Det er ikke en hemmelighed. Det er offentlig tilgængelig viden.

Det er til gengæld uvist, hvor mange kvinder, der må affinde sig med ikke at blive imødekommet seksuelt på anden måde og derfor ikke bliver tilfredsstillet ved seksuelt samvær med mænd.

Her giver det virkelig mening at tale om penismisundelse. Ikke i bogstavelig forstand: dette at have en pik. Eller i overført, traditionel betydning: de samfundsmæssige privilegier, mænd har.

Men rent funktionelt: En udløsning eller en orgasme er fysisk tilfredsstillende og et boost for den psykiske velvære.

Autonomi

At kunne kneppe sig til en orgasme er udtryk for autonomi, kontrol, personlig gennemslagskraft og delvis magt over andre. Kort sagt: potens!

Ikke at kunne gøre det, gør kvinden afhængig af mandens seksuelle handlinger og følelsesmæssige engagement i hende.

Så vidt jeg kan konstatere, og det kan man så kalde en påstand, er, at forskellen på mænds og kvinders seksuelle udløsningsmekanisme generelt ikke er integreret i den heteroseksuelle sexpraksis.

Hverken privat eller i kulturens aftryk, som f.eks. på film.

Det betyder, at konsekvensen af den biologiske betingede kønsforskel i de seksuelle funktioner bliver mere vidtrækkende. Ikke bare som et biologisk vilkår, der kan imødegås, men som en kulturel norm, der amputerer kvinder som subjekter.

Kvindens frigørelse fra det patriarkalske åg har været en langstrakt proces frem mod selvstændighed og til at blive et individ med handlemuligheder.

Fra at blive økonomisk og juridisk myndig med stemmeret til uddannelse, arbejde, prævention og fri abort. Kvinden er blevet fuldgyldig borger, selvforsørgende og fri af uønskede børn.

Hun er subjekt i egen ret med eget begær, egne drømme at realisere og ansvar for eget liv. Som manden. Det betyder også, at hun bestemmer over sin egen krop og kan handle seksuelt for egen nydelses skyld. 

Kvinden som subjekt

Men måske er det svært for kvinder at opfatte sig selv som aktivt handlende individer i forhold til deres seksualitet, fordi kvinden ud fra sin biologi ikke kan tage sin orgasme, som manden kan.

Og fordi hun kulturelt ikke har et råderum for at få orgasme på egne præmisser.

Hendes orgasme skal forhandles. En delikat sag, for enten må hun sørge for det selv eller bede om at blive imødekommet af manden på en eller anden måde.

Begge strategier risikerer i vores kultur at kastrere manden og blive skamfuldt for kvinden.

Hans utilstrækkelighed overfor kvindens behov for, eller krav om, orgasme udstilles.

Hendes mangel på autonomi og afhængighed af mandens imødekommenhed udstilles.

Hun beder om noget, hun måske ikke får, fordi manden ikke kan eller vil give hende det, han selv tager.

Hvis hun skal røre ved sig selv, skal det gerne times med det øvrige seksuelle samvær, og manden kan blive overrumplet. Det er pinligt og pinsomt.

Kvinden har ikke samme råderum til at gøre, hvad der passer hende. Det er både kulturelt og biologisk betinget. Men som altid, når det handler om mennesket, kan kulturen som praksis og norm enten forstærke eller imødegå naturens mangler og ulemper.

Hvornår har man sidst set en elskovsscene på film, hvor kvinden stimulerer sig selv, under et samleje med en mand?

Eller set sex, som ikke udgør et samleje eller en blowjob, men som viser manden optaget af kvindens klitoris?

Mit gæt er, at begge dele vil blive opfattet som pornografi. Det ligger dybt i vores kultur, at sex mellem mand og kvinde er et samleje, hvor manden giver kvinden nydelse, og hvor hendes orgasme indtræder ”naturligt” nogenlunde samtidig med mandens udløsning.

Det har bare ikke særlig meget med virkeligheden at gøre eller med de seksuelle betingelser, vi har at gøre med rent fysiologisk.

Samleje og orgasme

Procentsatsen varierer lidt, alt efter, hvor man læser statistikken, men 60-80 % af kvinderne får ikke orgasme af selve samlejet. Nogle mener, at det skyldes, at klitoris hos kvinder er placeret således, at den ikke vil blive tilstrækkeligt stimuleret under samlejet til at udløse orgasme.

Eller at det såkaldte G-punkt i vagina, hvis kvinden overhovedet kan finde det, sidder på en sådan måde, at det kun kan rammes med en lang (let kroget) pik eller en dildo. 

I USA er den nye trend at indsprøjte silikone, så G-punktet forstørres og nemmere stimuleres under samleje. Uanset om kvindens orgasme udløses via klitoris, gennem vagina eller på andre måder, så opnås den sjældent medmindre, at der er et vis fokus på den og imødekommenhed fra mandens side for, at kvinden skal opnå den.

Kvinden kan bogstaveligt talt tage sagen i egen hånd, eller manden kan. Og/eller han kan stimulere hende på anden vis. Eller samlejet kan tilstræbes at antage en bestemt form eller længde, hvor kvindens følsomhed vokser, og orgasmen udløses.

Når en mand og en kvinde kender hinanden seksuelt, vil kvindens orgasme kunne blive udløst nemmere og mere indirekte via den seksuelle praksis i øvrigt, men det tager tid, øvelse og koncentration.

Sjældent noget, man oplever på film, hvor det tages for givet, at den seksuelle hengivelse fungerer med det samme. Som det ofte også tages for givet i virkeligheden.

En kvinde kan have nok så meget brug for et engangsknald som en mand. Men mens han går ud af døren som verdensmester, kan hun ligge tilbage og føle sig misbrugt. Måske er hun stadig stangliderlig. Måske kom hun bare aldrig rigtig i gang.

Det ukomplicerede engangsknald

The Zipless Fuck (beskrevet af Erica Jong i bogen, "Luft under vingerne", 1973/1975) eller på dansk – det ukomplicerede engangsknald - eksisterer ikke for kvinden. Det er en illusion.

Når en kvinde går i seng med en mand, må hun tage bestik af situationen og mandens karakter. Ellers kan det hurtigt ende i wham bam thank you ma'am. Hun må sondere, fornemme, styre, lokke – sætte grænser, måske end da sanktionere eller værre – stille krav!

Hun må gøre det mere eller mindre skjult for ikke at kastrere manden. Især når hun ikke kender ham og dermed uforvarende kan komme til at aktivere hans ubevidste tolerancetærskel for kvindelig liderlighed og seksualitet.

I vores kultur er det ikke kvindens automatiske ret at blive imødekommet seksuelt, men noget hun eventuelt oplever, hvis manden er forelsket i hende eller er modnet på den rette måde.

Siden 70'erne er  vi blevet totalt seksuelt oplyst med viden om klitoris og kvindens orgasme. Men i praksis er kvindens orgasme stadig tabu. Især hendes behov for at få orgasme.

Måske det skyldes et efterslæb i mentaliteten hos både mænd og kvinder, at kvindens juridiske og sociale status som subjekt endnu ikke har sat sig igennem seksuelt. Måske det skyldes, at vi ikke tager forskellen i kønnenes seksuelle funktioner alvorligt nok.

Når kvinder ikke kan kneppe sig til en udløsning på samme måde som mænd, og når det er forbundet med skam, at kvinden kan blive nødt til at sørge for sin orgasme selv, kan det blokere for, at kvinder opfatter sig selv som reelt seksuelt potente subjekter i sengen såvel som handlende individer udenfor.

Måske ligestillingen i samfundet generelt halter bagud, fordi det hverken falder naturligt for kvinder eller mænd, at kvinder udagerer deres vilje, deres temperament, deres mening  -  deres ret til udfoldelse. For det er der i forvejen ikke plads til i det seksuelle samvær med mænd.

Mandens råderum

Uden et seksuelt råderum på egne præmisser, kan en kvinde endda føle, at hun lige så godt kan overgive sig fuldstændigt til mandens råderum.

Her kan hun i det mindste blive bekræftet som begæret objekt. Frem for at hun ved hvert seksuelle samvær oplever skuffelse og raseri over ikke at have det råderum. Så hellere give afkald på forhånd trods risikoen for at blive funktionel masochist.

Men kvinder har faktisk krav på at blive imødekommet seksuelt. At de skal tilfredsstilles på andre måder end manden, gør hverken behovet eller kravet mindre legitimt.

Omvendt kan man i øvrigt spørge, om det er mænds ret at kneppe sig til udløsning eller orgasme, bare fordi de kan? De tror, det er deres ret.

De tænker, det er jo sådan, sex er. Og det gør mange kvinder også. Det er jo sådan mænd er. Ritualet for det heteroseksuelle samleje tager afsæt i en biologisk mulighed og bekræfter det som norm.

Men hvis mænd ikke har den ret, ville de blive nødt til at forhandle det seksuelle samvær med kvinden på samme måde, som kvinder i princippet ofte må forhandle med mænd (medmindre de opgiver).

Det kunne være afsæt for en hel ny form for seksuelt samvær baseret på reel kommunikation og forståelse.

Fastlagt dramaturgi

Uden samlejet som ritual med en fastlagt dramaturgi, ville mænd og kvinder blive nødt til at engagere sig i hinanden på ny.

Nogle sexologer anbefaler sikkert metoden til par, der har problemer med deres seksuelle samvær. Men den burde slå igennem som norm. Prøv at sige næste gang, du står overfor et knald: Vi kan gøre alt muligt, bare ikke have samleje.

”Man fødes ikke som kvinde, man bliver det”, sagde Simone de Beauvoir som bekendt.

Pointen med udtrykket var at tydeliggøre, at kvinden, gennem det patriarkalske samfundsmaskineri og tankegods, bliver formet til ikonet Kvinden - luderen, madonnaen, den Anden.

Denne måde at anskue kvinden som defineret af sin (tildelte) kønsrolle har været afgørende for kvindefrigørelsens gennemslagskraft, men også dens iboende splittelse mellem at anskue kvinden som social konstruktion og kvinden som biologi.

Når vi taler om seksualitet og kroppens funktioner, har vi måske fokuseret så meget på kvinderollens undertrykkende karakter, at vi har smidt barnet ud med badevandet; altså smidt kvindens krop ud med kvinderollen.

Eller rettere forsøgt på det, for vi undgår ikke kønnet, uanset hvor meget, vi insisterer. Vi har sagt: Det kan godt være, at du har en kusse, men hvis du ikke bryder dig om at være kvinde i dette samfund, så kan du bare lade være. Det er jo bare en social konstruktion! Du kan blive lesbisk, lade som om, du er en mand, blive en mand – få dig dog en kønsskifteoperation! Det er fint, at der findes flere køn end to. Men det betyder ikke, at vi kan afkoble os fra kønnet som vilkår.

Du har en kusse

En kvinde bliver faktisk født som kvinde. Du har en kusse. Det er mest praktisk, at du tisser siddende. Du får menstruation. Du har en anden måde at blive seksuelt tilfredsstillet på end mænd. Du kan blive gravid. Du føder børnene (hvis du får nogen). Du har bryster til at amme med. Du kommer i overgangsalder (shit happens), og du kan ikke blive ved med at få børn.

Til gengæld har du ingen erektionsproblemer! Hvilket i princippet giver dig et reelt fortrin med hensyn til seksuel potens i forhold til mænd.

Men hvis du ikke har råderum for din orgasme, er du lige vidt med det.

Summa summarum, uanset at kvinden er kvinde, så er hun også subjekt.

Ligesom hun er et selvstændigt handlende individ, så har hun et aktivt kvindeligt begær, hun kan handle ud fra.

Hermed Manifest for Kvindens Seksuelle Begær. Det kan udvides og benyttes til eget brug eller offentlig propaganda:

1)    En kvinde er et subjekt med eget begær. Uanset om kvinden også er et begæret objekt.

2)    En kvinde kan tage initiativ til seksuelt samvær i overensstemmelse med sin seksuelle lyst. Det betyder ikke, at hun kan bruges som serviceorgan eller luder.

3)    Manden og hans krop er også et begærsobjekt og dermed genstand for kvindens begær i blik, berøring og handling.

4)    Kvindens begær, krop og liderlighed tilhører kvinden selv og har sin egen ret og trang til udfoldelse. Naturligvis uden at krænke nogen i handling. Men kvindens begær, krop eller liderlighed er ikke en krænkelse i sig selv.

5)    Kvindens orgasme er lige så vigtig og naturlig som mandens.