Seks pointer efter græsk nej-sejr

[Athen, 6. juli 2015:] Ved folkeafstemningen søndag den 5. juli i Grækenland fravalgte et massivt flertal på over 61 procent EU’s sparepolitik. En sparepolitik, der har vist sig dybt forfejlet, og som de seneste år har betydet, at arbejdsløsheden, fattigdommen og gælden i landet er eksploderet.

Betydningen af det græske nej er på mange måder historisk - ikke alene for venstrefløjen, men også for hele Europa. Forude venter stadig mange ubekendte, men allerede nu er der dog flere ting, vi kan uddrage af resultatet af folkeafstemningen.

• Den græske regering og i særdeleshed det venstreorienterede Syriza står historisk stærkt i landet. Det er lykkedes den græske premierminister og formand for Syriza, Alexis Tsipras, at samle det græske folk omkring partiet, som nu opfattes som repræsentant for det samlede græske befolkning.
  EU-elitens forsøg på at fremstille forhandlingerne som en kamp mellem EU og en isoleret græsk regering har derfor slået fejl. Den græske regering og venstrefløj har massiv opbakning fra alle dele af det græske samfund. Med undtagelse af den tidligere politiske elite og græske overklasse, der har levet af korruption og skattesnyd.
• Den græske forhandlingsposition overfor EU er ligeledes blevet kraftigt styrket. Frem for et tæt valg, som mange havde forudset, blev folkeafstemningen en massiv sejr til nej-siden med over 61 % af stemmerne. Særligt de unge grækere stemte nej.
  Den græske regering har dermed fået et utrolig stærkt mandat fra deres befolkning til at sige fra overfor sparepolitikken og i stedet sikre en bæredygtig løsning på gældsproblemet. Flere EU-eksperter, socialdemokrater og højreorienterede politikere har i Danmark forsøgt at fremmane et billede af, at der i befolkningen var uklarhed omkring, hvad der var indholdet af EU’s ultimatum. Men det siger mere om deres uvidenhed om situationen i Grækenland end den virkelighed, vi har oplevet i Athens gader, hvor cafeer, butikker og gadehjørner har summet af politisk diskussion for og imod sparepolitikken.
• Det massive nej ved folkeafstemningen betyder, at chancerne for en god løsning nu er større end risikoen for et dårligt kompromis. Den græske regering har nemlig ikke alene fået opbakning til deres forhandlingslinje, den er også blevet forpligtet til at levere en bæredygtig og langsigtet løsning.
  Den græske finansminister, Yanis Varoufakis, valgte oven på afstemningsresultatet at trække sig. Det er af flere kommentatorer blevet fremlagt som om, den græske regering nu forbereder sig på at lægge sig fladt på maven og indgå kompromis.
  Men Varoufakis afgang har været planlagt før afstemningen. Han ønsker nemlig ikke, at blive et påskud for EU til et sammenbrud af de kommende forhandlinger. Et træk, som tyder på at den græske regering vil stå fast i forhandlingerne og sikre sig, at der ikke er nogen undskyldninger for at skyde skylden på den, hvis forhandlingerne med EU bryder sammen.
  Den nye finansminister, Oxford-økonomen Euclid Tsakalotos, er i modsætning til Varoufakis ikke ny i partiet, men kendt marxist og mangeårigt medlem. Udnævnelsen af ham kan derfor meget vel vise sig, at medføre en venstredrejning af partiets forhandlingsposition.
• EU’s allierede i ja-kampagnen har været den tidligere korrupte elite anført af det konservative parti Neo Democratia og det socialdemokratiske PASOK. Hvor PASOK før lå ned, er partiet nu nærmest helt begravet, og den interne splittelse i de konservative har betydet, at formanden sent søndag aften måtte træde sig.
  Dermed er EU-elitens allierede på den græske højrefløj markant svækket.
• Det står klart, at den politiske elite i EU fra EU-parlamentsformand Martin Schultz til EU-kommissionsformanden Jean-Claude Juncker, og ikke mindst den tyske regering, satsede på et ja. Det skulle sikres med en massiv skræmmekampagne.
  Grækerne blev truet med, at forhandlinger ville være umulige, og at resultatet af et nej ville blive exit fra euroen. Håbet fra EU var, at grækerne dermed kunne afpresses til at acceptere en forsættelse af sparepolitikken.
  Efter grækernes nej er der blevet indkaldt til EU-forhandlinger. Dermed står skræmmekampagnen afklædt som løgn og latin. Spørgsmålet er dog hvor reelle forhandlingerne bliver.
• Nej’et i folkeafstemningen har ikke bare skabt glæde i Grækenland. På Syrizas kontor i Athen var der søndag aften fyldt med venstreorienterede fra hele Europa.
  Afstemningen er blevet fulgt af befolkningerne i hele Europa og ikke mindst i de hårdt kriseramte lande, som Irland, Spanien og Portugal. Her står store dele af befolkningen på spring for at følge i grækernes fodspor.
  Resultatet af efterårets forventede parlamentsvalg i Spanien og Irland kan meget vel blive sejr for venstrefløjen. Det skaber frygt i Bruxelles og Berlin.

Tobias Clausen og Nikolaj Villumsen udgjorde Enhedslistens delegation i Grækenland fra den 3. til 6. juli 2015.