Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Grønland
21. maj 2015 - 10:39

Så er den igen gal i Thule

Utallige gange har amerikanernes tilstedeværelse i Grønland været en belastning for Grønland og forholdet mellem Grønland og Danmark. Nu er den gal igen.

Amerikanerne vil ikke leve op til løfter om, at serviceopgaverne på Thulebasen skal udføres af dansk-grønlandske virksomheder, så Grønland får maksimalt udbytte af deres tilstedeværelse.

Alt tyder på, at både den danske og den grønlandske regering har kvajet sig ret så grundigt i den forbindelse.

Det har fået alle de gamle sår til at springe op igen.

Det gik galt fra start af

Den 9. april 1941 skrev den danske ambassadør i Washington, Henrik Kaufmann under på, at amerikanerne kunne anlægge baser i Grønland som det passede dem, og at USA havde jurisdiktion på de baser, de oprettede.

Med forsvarsaftalen af 1951 – der blev indgået af den daværende Venstreregering i al hemmelighed, også for Folketinget - fik amerikanerne lov til at udvide Thulebasen (Pituffik).

Det blev dog samtidig aftalt, at der så vidt muligt skulle anvendes danske selskaber og dansk-grønlandsk arbejdskraft til vedligeholdelsesopgaver på basen.

I 1953, syv dage før Grønland blev en del af det danske rige, blev fangerfamilierne i Thule tvangsforflyttet til Qaanaaq 150 km. nordligere, hvor der var langt dårligere fangstmuligheder.

Det førte til et langvarigt retsforløb, som endte i 2003, hvor Thuleboerne fik en symbolsk erstatning, men ikke ret i deres vigtigste krav: At kunne vende tilbage til bopladsen ved Thule.

I 1957 gav den socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen i al hemmelighed USAF tilladelse til at have atomvåben på basen, selvom Danmarks officielle politik var nej til atomvåben på dansk grund.

Regeringens dobbeltspil blev først afsløret mange år senere.

I 1968 styrtede et amerikansk bombefly med atomvåben ombord ned i havet lige ud for basen. Der ligger stadig atombomber under isen, og den dag i dag finder fangerne misdannede dyr og fisk.

De danske Thulearbejdere, der var involveret i oprydning efter ulykken, har fået en symbolsk erstatning på 50.000 kroner hver.  

I 2007 kom det frem, at USA brugte basen til fangetransporter i »krigen mod terrorisme«.

Anders Fogh-regeringen lod som om, den ville undersøge sagen, men lovede under hånden amerikanerne, at de kunne tage det helt roligt.

Der ville ikke blive sat spørgsmålstegn ved deres gøren og laden på basen.

Servicekontrakt til amerikansk skuffeselskab

Nu er den så gal igen. Denne gang dog med noget forholdsvis fredeligt, som spørgsmålet om, hvilke virksomheder der skal udføre vedligeholdelses- og serviceopgaver på basen.

Iflg. aftalerne skal det, så vidt det overhovedet er muligt, være dansk-grønlandske virksomheder, med dansk-grønlandsk arbejdskraft, som også skal betale skat i Danmark/Grønland.

Sådan har det været i mange år, selvom opgaverne jævnligt har været i udbud.

Men i efteråret 2014 kom det frem, at den nye kontrakt – der skal gælde fra 2017-2022 – er gået til Exelis Services A/S.

Firmaet blev registreret i Danmark få dage før tidsfristen for at byde på opgaven udløb. Men firmaet er 100% ejet af amerikanske Vectrus, der i tæt samarbejde med Pentagon, servicerer amerikanske baser over hele kloden. 

Dermed lever firmaet ikke op til ånden i de indgåede aftaler, og det har affødt klagesager fra de dansk/grønlandske firmaer, der også har budt på opgaven, herunder Greenland Contractors, der i mange år har haft kontrakten.

Greenland Contractors ejes af MT Højgaard, med det grønlandske selvstyre som storaktionær.

Alvorligt slag for Grønland

Sagen er ganske alvorlig for den grønlandske økonomi og det grønlandske arbejdsmarked. Det skønnes, at det grønlandske samfund kan gå glip af indtægter på op imod 200 millioner kroner, hvilket er meget problematisk for den grønlandske økonomi.

Årsagen er, at Exelis Services har tilbudt at udføre opgaven for ca. halv pris, hvilket vil medføre tab af skatteindtægter, plus selvstyrets andel af MT Højgaards fortjeneste. I den grønlandske finanslov for 2015 er indsat et forventet tab på 100 mio. kr.

Der forventes også et stort tab af arbejdspladser, og ikke mindst tab af praktikpladser.

I dag er der beskæftiget ca. 500 civilarbejdere hos Greenland Contractors, heraf ca. 100 grønlændere, resten danskere og nogle få amerikanere.

Men Thulebasen er Grønlands største uddannelsessted, med ca. 50 lærepladser.

Exelis Services A/S har dog for nylig givet udtryk for, at selskabet vil leve op til de hidtidige aftaler om »så vidt muligt« at beskæftige dansk-grønlandsk arbejdskraft, men spørgsmålet er, hvor længe.

Anonyme kilder hævder, at når Exelis Services kan levere så billigt, så skyldes det, at firmaet vil lade en del af serviceopgaverne udføre i USA.

Det må siges at være en omgåelse af ånden i de aftaler, der har været gældende i mange år.  

Pres på udenrigsministeren

Sagen har vakt stor furore i Grønland, såvel som i Danmark. Begge steder har den været genstand for utallige spørgsmål, debatter og samråd i henholdsvis Inatsisartut (Landsting) og Folketinget.

Folketingets Grønlandsudvalg har forgæves forsøgt at få statsministeren til at gå ind i sagen, hvilket ville være naturligt da Rigsfællesskabet netop er hendes anliggende.

Hun har i stedet henvist til udenrigsministeren, der to gange har måttet stå skoleret til samråd i Grønlandsudvalget.

I en forespørgselsdebat den 21. januar 2015 pålagde Folketinget udenrigsministeren at sikre, at servicekontrakten på Thule fortsat er dansk/grønlandsk, at den giver Grønland størst muligt afkast af den amerikanske tilstedeværelse, ikke mindst i form af arbejdspladser, lærepladser og skatteindtægter, og at der ikke fremover kan opstå tvivl om krav og kriterier for tildelingen af kontrakten.  

Bange for EU

Sætningen om klarhed om krav og kriterier er sat ind, fordi det under Folketingets behandling af sagen er kommet frem, at den danske regering har kvajet sig ret så grundigt.

I december 2013 indgås der nemlig et tillæg til aftalerne med USA, som betyder, at det overlades til USAF at forhåndsgodkende de firmaer, der kan deltage i udbudsrunden om servicekontrakten – en opgave der indtil da lå hos den danske regering.

På initiativ fra amerikanerne blev der indsat en formulering om, at det skulle være dansk/grønlandsk indregistreret firma, som ikke måtte være et datterselskab (subsidiary) af et udenlandsk firma.

Men denne formulering var meningsløs i henhold til dansk selskabsret, og det åbnede kattelemmen for at den amerikanske klageret kunne afvise klagerne.

Det var frygten for at få en EU-sag på halsen, der fik den danske regering til at overlade certificeringen til USAF. Det skete på baggrund af et notat fra Kammeradvokaten, der dog ikke kommer med nogen klar konklusion om, at det skulle være i strid med EU-retten, hvis man havde fortsat som hidtil.

Som ved så mange andre lejligheder, valgte regeringen at bøje nakke for EU på forhånd.

Forhandlinger i gang

Grønlandsudvalgets pres på ministeren gjorde dog sin virkning. Efter vedtagelsen af 21. januar tog han sagen op over for USA´s udenrigsministerium, og krævede at den endelige afgørelse blev sat i bero, indtil der er fundet en tilfredsstillende løsning.

Det lyttede amerikanerne til, så nu er der gået forhandlinger i gang, hvor udenrigsministeren har tilkendegivet, at han arbejder for at opfylde Folketingets vedtagelse af 21. januar. Han har dog også givet udtryk for, at det ikke er muligt at få amerikanerne til at lade udbuddet gå om lige her og nu.

Der er nedsat to arbejdsgrupper mellem USA, Grønland og Danmark, som skal finde en løsning på den aktuelle sag om servicekontrakten og på spørgsmålet om aftalernes udformning.

Efterspil i Grønland og Danmark

I Grønland har sagen fået alle de gamle sår til at springe op igen. Det diskuteres højlydt, som det er blevet tidligere, om USA overhovedet skal have lov at være i Grønland, hvis de ikke vil sikre en rimelig kompensation til det grønlandske samfund.

Den grønlandske landsstyreformand Kim Kielsen (Siumut) har flere gange udtalt, det ikke er nok at finde en løsning på Grønlands indtægter fra servicekontrakten, amerikanerne skal derudover betale husleje – et særdeles sprængfarligt krav, da amerikanerne ikke betaler husleje på en eneste af de baser de har i Nato-lande.

Inatsisartut har den 19. marts haft en stor forespørgselsdebat om sagen, der mundede ud i en enstemmig vedtagelse, som siger, at »det eksisterende forsvarsaftalekompleks må granskes med henblik på at genforhandle de områder, hvor Grønlands interesser ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses. Det er vores overordnede indstilling, at servicekontrakter ikke er garanti nok for indtægter fra Pitiuffik til Grønland«.  

Men der er også et internt opgør i Grønland og mellem Grønland og Danmark om, hvem der er ansvaret for at det kunne gå så galt.

Den danske regering hævder, at Grønland har været fuldt ud inddraget i forhandlingerne med amerikanerne, og at Grønland har godkendt aftalen fra december 2013.

Det benægtes af den grønlandske regering, der hårdt presset af IA (Inuit Ataqatiigit, søsterparti med SF og Enhedslisten) har accepteret, at der sættes en advokatundersøgelse i gang i Grønland om den grønlandske regerings andel i fadæsen.

Det kan meget vel føre til, at der iværksættes en lignende undersøgelse i Danmark.

Enhedslistens holdning

Enhedslisten har hele vejen igennem, i et tæt samarbejde med IA´s medlem af det danske folketing Johan Lund Olsen, og til en vis grad også SF, været drivkraft i at få sagen belyst fuldt ud.

Enhedslisten har egentlig helt andre planer med Thulebasen. Vi betragter basen som en sikkerhedsrisiko for Grønland, da den er helt central i det amerikanske missilskjold. Vi mener, at USAF skal rejse hjem.

Basen bør sættes under FN´s myndighed, og bruges til fredelige formål, som overvågning, beredskab og forskning i det arktiske område.

Men så længe der er flertal i Grønland for, at USA skal have lov at benytte basen, så skal det komme det grønlandske samfund til gode, og derfor bakker vi fuldt og helt op om Inatisartuts vedtagelse af 19. marts, som betyder, at USA skal give en kompensation, der rækker ud over indtægterne for en servicekontrakt.

Finn Sørensen er grønlandsordfører for Enhedslisten i Folketinget.

Artiklen har i forkortet udgave været bragt i magasinet Solidaritet 2/2015

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce