Annonce

Nytårsknald
31. december 2013 - 7:03

Året, der gik - hot eller not?

2013 lakker mod enden hurtigere end Anette Wilhelmsen kan dele millioner ud, og QueerKraft føler trang til at evaluere sig selv og omverdenen. Med kyndig assistance fra udvalgte LGBT-aktivister giver vi her et bud på, hvad der var hot, og og hvad der var not i året, der gik.

I 2013 fik homoerne pludselig lov til at boltre sig på den kulturelle sendeflade. De blev portrætteret i programserierne ”Bøsse-liv” og ”Homo-lesbians”, hvor vi kunne forstå, at det gode ved homoer er, at de dybest set bare er ligesom alle andre, og To Russia With Love -demonstrationen i København med over 10.000 deltagere gjorde det tydeligt, at det åbenbart ikke længere er socialt selvmord at bakke op om homopolitiske emner (så længe man kan gemme sig lidt i mængden).

Årets Pride, markerede sig ikke bare ved at være den største nogensinde. I år blev adskillige medlemmer af nærværende redaktion samt andre skumle eksistenser fra det mere venstresnoede queer-miljø spottet i LGBT-Asylum blokken – ikke mindst fordi LGBT-Asulym bryder med Pridens kedelige tradition for at være totalt blottet for politisk indhold i og med, at gruppen forsøger at sætte et vigtigt emne på den pride-politiske dagsorden.

Meeeeen, selvom homo-inklusion på mange fronter virker som det nye sort, så er Queerkraft-redaktionen, som de ukuelige pessismister vi er, ikke bange for at tage nej-hatten på og pege på nogle af de område, hvor LGBT-tolerance også i 2013 viste sig mere not end hot:

Danmark udviser fortsat LGBT-personer af landet. Aktuelt står homoseksuelle Julius til udvisning til Uganda, og LGBT-Asylum oplyser, at de pt har 8 sager med høj udvisningsrisiko.

Danmarks yndlings-bøsse Gustav blev slået ned, men selvom retten anerkendte vold, så mente de ikke, at det var en hatecrime.

Trans-kvinden Cecilia blev udsat for et groft invaliderende overfald med en hammer, men selvom sagen skilte sig ud ved at være den første anerkendte hatecrime mod en transperson i Danmark, så står sagen som et lysende eksempel på vilkårerne for alt for mange transpersoner og queers.

Og apropos trans så blev 2013 året hvor flere læger blev frataget retten til at tage nye patienter ind til kønskorrigerende behandling. Sundhedsstyrelsen, godt bakket op af sundhedsminister Astrid Krag, vogter Sexologisk Kliniks behandlingsmonopol som

Enhedslisten stillede flere beslutningsforslag som skulle forbedre vilkår og rettigheder for transpersoner - alle forslag faldt på grund af manglende opbakning.

På den mere lokalkulturelle front var 2013 første gang i seks år, hvor København måtte undvære sin festival for queers og omegn. Copenhagen Queefestival blev aflyst, og det er endnu uvist om den seksualpolitiske feriekoloni genopstår i 2014.

Og der er mange andre LGBT-fronter, hvor der skal kæmpes - også i 2014!

For at få et bredere indblik i, hvor det rykker og hvor der trænger til at blive rykket, har vi givet mikrofonen til nogle personer, der på forskellig vis er tilknyttet det hjemlige LGBT- og queermiljø.

Roller Derby-spilleren Emma Hedman, bloggeren Sarah Glerup og gruppen Sabaah giver her deres syn på året, der gik, og året, der kommer.

Emma Hedman

Queer roller derby-spiller hos Copenhagen Rolling Heartbreakers. Psykologistuderende og libertær socialist.

Queer for mig er...

En afvigelse fra normen, at politisere køn, seksualitet og andre kategorier.

Bog eller anden tekst, der gjorde indtryk i 2013?

"Den dag jag blev fri" af Lawen Mohtadi og World War Z selvfølgelig. Jeg læser mest pensumlitteratur.

Mest overvurderede begivenhed i 2013?

Copenhagen Pride. Røvsygt. Danmark burde lære noget fra hvad Stockholm Pride laver.

Det gør jeg så ikke igen i 2014?

Klipper en undercut. Forhåbentlig.

Politiker, der i 2013 gav mig lyst til at brænde min stemmeseddel og spise asken?

Jeg har aldrig haft lyst til at spise aske

Queerkraft burde tage sig sammen og i 2014 skrive mere om...?

Seje queers, der laver seje ting og som kan inspirere os andre. Projekter, bøger, sport…

Vigtigste debat i 2013?

Der var mange vigtige debatter, så det er svært at vælge én, som den vigtigste. Men når jeg nu skal vælge, så må jeg sige fokus på romaernes forhold, som jo har vist, at romaer bliver systematisk undertrykt i Europa. Her tænker jeg f.eks. på hvordan det skånske politi har ført registre over romaer og på historien om ”den blonde kidnappede pige og de onde romaer”.

Årets vigtigste politiske eller kulturelle enkeltstående begivenhed?

Hm…det ved jeg ikke... et tredje køn eller et tredje alternative til officielle dokument i Tyskland. At klimaet er ved at fucke helt fucking op.

Hvis jeg var Gustav for en dag, ville jeg...?

Drikke en kop urtete og læse queerkraft?

Alle mennesker bør leve deres liv efter denne parole:

Recycle or die.

Sarah Glerup

Lesbisk venstreradikal storesøsterpopkulturnørd med muskelsvind og indehaver af bloggen Det Sarahkastiske Hjørne - med lidt hjælp fra Det lesbiske litteraturhjørnes Maja Thiele. Arbejder i Enhedslistens folketingssekretariat.

Læs Sarah Glerups blog her

Queer for mig er...

I teorien et begreb og en livsanskuelse, der kan sætte tanker og kroppe mere fri, ikke bare for os i LGBTQ-miljøet, men for alle mennesker. For vi ligger alle sammen under for normer og idealer, der begrænser vores fantasi og begær i mødet med egne og andres kroppe. I praksis oplever jeg dog desværre, at "queer" ofte bliver gjort til noget temmelig akademisk med en hel masse medfølgende regler for, hvordan man gør "queer" rigtigt. Er fx queer-faux pas, hvis jeg kalder mig noget så firkantet som "lesbisk"? Er det kriminelt, hvis jeg savler ukritisk over sexscenerne i "Adeles liv", når de jo er iscenesat af en mand efter klassiske ciskvindeidealer? Jeg er i tvivl og forvirret... Og ender derfor tit med at stå lidt af på dét der queer, fordi jeg ikke har lyst til at censurere eller komplicere min begejstring for fx pæne, afklædte skuespillere.

Bog eller anden tekst, der gjorde indtryk i 2013?

Nu er jeg jo popkulturnørd, så jeg vil selvfølgelig mene, at film- og fjernsyn er præcis ligeså godt som det skrevne ord. Med 1/12 af 2013 tilbragt på hospitalet har jeg haft ganske mange oplevelser på den front, men skal jeg tage "queer"-brillerne på, så vil jeg fremhæve tre:

1) Miniserien "Hit & Miss" om en transkønnet MTF lejemorder, der finder ud af, at hun har en 11-årig søn fra og pludselig ender med ansvaret for fire børn, samtidig med at hun forsøger at tjene penge til bottom-surgery. Man kan sige meget queer-kritisk om serien: Hovedpersonen bliver spillet af den ciskønnede Chloë Sevigny, der er meget traditionelt feminin at se på. Hun er dødfarlig lejemorder og overtager altså bare maskuline idealer i stedet for at lave nye. Og hun er ikke fuldstændig cool med sin kønsidentitet, når hun dater. Men jeg er tilbøjelig til at sige: Op i røven! For alene det, at en serie med så nicheagtige præmisser kan blive produceret med ordentligt budget og dygtige skuespiller, og at ingen transkønnede må lade livet eller ende ensomme og ulykkelige, får mig til at juble af begejstring.

2) Miniserien "The Fall", og det er faktisk kun delvist på grund af mit aldrig helt uddøde pubertetscrush på X-files-agenten Dana Scully / skuespilleren Gillian Anderson, der spiller hovedrollen som Detective Superintendent. Det er også fordi, jeg fornøjes over at se hende agere end fuldstændig ligebyrdig pendant til perlerækken af benhårde, seksuelt aggressive og lettere fordrukne single mandedetektiver og på den måde punkterer nogle myter om, hvad kvinder kan. Lad mig bringe et yndlingscitat: "It's the one night stands that bothers you, isn't it? It's like this: Man fucks woman. Man - subject. Woman - object. That's okay. Woman fucks man. Woman - subject. Man - object. That's not so comfortable, now is it?"

3) HBO-serien "Game of Thrones". Alle ser den, alle hyper den - men få har hyldet den for, hvor stort et slag den faktisk slår for mangfoldighed, både hvad kroppe, køn og begær angår. Vi har en pige, der lever som dreng, en aseksuel eunuk, en homoseksuel ridder, en bomstærk butch ridderinde, en sadomasochistisk konge og, hvis man læser lidt mellem linjerne, en ret seksuelt alsidig dragedronning. Vi har en dværg, som rent faktisk har drifter og kærlighedsliv og en historie, der handler om andet end handicap. Vi har en prins, der er lam fra livet og ned, men som alligevel også har sin egen quest med lidt praktisk hjælp fra andre, for som én siger: "There will always be people who need help from others. That doesn't mean they are not worth helping" (Amen, og gid det blev motto i Socialministeriet).Vi har grimme mennesker, der er gode, og smukke mennesker, der er onde, og omvendt, plus en masse, der er hverken-eller og både-og. Det er faktisk temmelig queer! Og helt vildt underholdende, fordi man for en gangs skyld ikke kan gætte forløbet ud fra de sædvanlige Hollywood-skemaer.

Mest overvurderede begivenhed i 2013?

Stormen Bodil (come on, det var ikke ligefrem en tsunami) og skuespilleren Paul Walkers død (who??).

Det gør jeg så ikke igen i 2014?

Får lavet flere respiratorhuller i halsen. Én bad-ass ekstrempiercing må være nok.

Politiker, der i 2013 gav mig lyst til at brænde min stemmeseddel og spise asken?

Mine to stemmesedler i 2013 gik til henholdsvis mit parti Enhedslisten (regionsvalg), og til mig selv (kommunalvalg), så de blev ikke fortrudt. Men jeg kan konstatere, at min appetit og Joakim B. Olsen, som jeg jævnligt møder i Snapstinget (Folketingets kantine) på mit arbejde, er to uforenelige størrelser. Det provokerer mig, at en mand, der har fået statsstøtte til at kaste med en kugle i årevis, i den grad sviner borgere, der ikke kan klare sig selv uden offentlig hjælp, til - hvilket han for øvrigt også får statsstøtte til at gøre. Jeg glemmer ikke foreløbig hans ytring om, at det ikke er en menneskeret at få hjælp til at tørre sig i røven... Well, surt show for de kollegaer, der skulle gå og lugte til mig, hvis Hr. Olsen bestemte.

I mit lollandske barndomshjem nedkaldte mine forældre en særlig forbandelse over mennesker, der virkelig havde opført sig ilde: "Må han brække begge arme og få kløe i røvhullet!" Mit nytårsønske for 2014 til Hr. Olsen er en modereret udgave: "Må han brække begge arme og få tyndskid!"

Queerkraft burde tage sig sammen og i 2014 skrive mere om...?

Popkultur. Fra blockbusters til Batwomans bedrifter til det erotiske potentiale i obskur fan fiction.

Vigtigste debat i året?

Debatten om transnational adoption, som blev folkeligt forankret DR-dokumentaren om Masho og dygtigt nuanceret af debattører som fx Lene Myong var i mine øjne vigtig.

Den allervigtigste debat udeblev desværre i det store hele: Nemlig debatten om, hvordan vi kan have en socialdemokratisk ledet regering med SF-som wingman, der synes fast besluttet på at gøre livet sværest muligt for sine kernevælgere, nemlig de "små" danskere med og uden arbejde.

Årets vigtigste politiske eller kulturelle enkeltstående begivenhed?

Jeg synes, det er en stor sejr for regnbuebørnene i Danmark, at deres medmor fremover kan adoptere fra dag 1, uden at det behøver at medføre en ukendt far. Og det er et lillebitte opgør med heterokernefamiliediktaturen, at mor-mor-far frit kan vælge, om forældremyndighed nr 2. skal gå til medmor eller til far. Nu må vi arbejde for næste skridt - at de selvfølgelig alle tre skal kunne blive anerkendt som ligeværdige forældre.

Hvis jeg var Gustav for en dag, ville jeg...?

Pisse i en flaske. Hvis der er noget, der kan få mig til at lide af penismisundelse, så er den kritiske mangel på handicaptoiletter i det her land. I guder hvor ville min blære og jeg udnytte det, hvis min anatomi for en enkelt dag gav mig et alternativ!

Alle mennesker bør leve deres liv efter denne parole:

"What would Dana Scully do...?" Ej, spøg til side. Jeg ville ønske, at alle mine medmennesker - især de kropskapable, de nyliberalistiske og dem med fast job - ville tage ved lære af den kloge professor og handikapaktivist Paul Longmore og lade os hylde og fremelske "not self-sufficiency but self-determination; not independence, but interdependence; not functional separateness, but personal connection; not physical autonomy, but human community."

Sabaah

Sabaah arbejder mod at skabe et socialt fællesskab, som kan støtte og vejlede med de problemer, der kan være forbundet med dét at være homo-, bi- og transperson med anden etnisk baggrund end dansk.

Læs mere om Sabbahs arbejde på deres hjemmeside her.

Queer for os er...

Queer for os er bl.a. en modstand i forhold til at tilskrive sig konstruerede kategorier for identitet. I det hele taget handler det om et kritisk blik på samfundsmæssigt konstruerede og normative tilgange til, hvordan man gør køn og seksuel identitet.

Bog eller anden tekst, der gjorde indtryk i 2013?

Det er svært at vælge, men i vores forenings arbejdsregi har vi været glade for den skærpede opmærksomhed på og mediemæssige behandling af temaet omkring diskrimination og fremmedgørelse indenfor LGBTQIA-miljøet, som vi mener var en klar følge af vores debat: ”Tænder ikke på asiater”.

Mest overvurderede begivenhed i 2013?

Det har vi umiddelbart ingen holdning til.

Det gør vi så ikke igen i 2014?

Tager for givet, at det er åbenlyst for alle og enhver, at det minoritetsetniske LGBT-tema er et vigtigt og nødvendigt område at belyse samt lave indsatser i – det er en del af den kritik vi retter mod os selv i forhold til, at vi ikke blev skrevet ind i det kommunale budget for 2014.

Politiker, der i 2013 gav mig lyst til at brænde min stemmeseddel og spise asken?

Da vi ovenpå offentliggørelsen af det kommunale budget for 2014 erfarede, at vi ikke var tænkt med, stablede vi et diskussionsforum på benene for at råbe politikerne op. Vi inviterede et panel af forskellige politikske repræsentanter, hvoriblandt socialdemokraternes Jacob Hougaard i løbet af arrangementet angav ikke at mene, at området med minoritetsetniske LGBT-personer, kunne anses for et problematisk område – i hvert fald ikke i en grad så der bør postes kommunale midler i politisk, kulturelt eller socialt arbejde i forhold hertil. Vi nåede heldigvis ikke til så yderliggående handling, som spørgsmålet beskriver, men det var en følelse derhen ad ovenpå Hougaards udmelding.

Queerkraft burde tage sig sammen og i 2014 skrive mere om...?

Vi synes i Sabaah, at Queerkraft generelt er ret proaktive og ret så fremme i skoene i forhold til at dække forskellige temaer!

Som forventet, kunne vi måske ønske os en højere grad af bevægelse ind i krydspunktet mellem det minoritetsetniske, religiøse og de seksuelle-/kønsmæssige minoritets identiteter.

Vigtigste debat i året, der gik?

I foråret afholdt vi i Sabaah debatten ”Tænder ikke på asiater” - en debat vedrørende diskrimination og fremmedgørelse internt i LGBTQIA-miljøet med afsæt i Boyfriend-loungen af samme navn. Vi mener selv, at dette initiativ skabte fokus på dette område i en større samfundsmæssig forstand, end vi havde forestillet os. Vi opfatter det som værende blevet et springbræt til en større diskussion om diskrimination og intersektionalitet.

Årets vigtigste politiske eller kulturelle enkeltstående begivenhed?

For Sabaah var den vigtigste politiske samt kulturelle begivenhed offentliggørelsen af det kommunale budget for 2014, hvor vi ikke var tænkt ind. Dertil kommer den følgende dialog med diverse politikere, der i sidste ende sikrede os en økonomisk støtte for 2014.

Hvis vi var Gustav for en dag ville vi...?

Det aner vi simpelthen ikke.

Alle mennesker bør leve deres liv efter denne parole:

Forsøg ikke at presse dine egne parametre for, hvad der et godt liv, ned over hovedet på andre.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce