Annonce

Flygtningekvoter
26. september 2016 - 13:10

Regeringen i Ungarn vil afvise kvoteflygtninge

Søndag den 2. Oktober skal det ungarske folk stemme om EU’s flygtningekvoter. Ungarns højrenationale regering er imod den fælles aftale, og meningsmålinger peger på, at regeringens antiflygtninge kampagne har virket. 

»Formålet med folkeafstemning er at beskytte Ungarn«

Således annoncerede regeringsleder Viktor Orbán, at der skulle være afstemning den 2. oktober om et ja eller nej til EU’s flygtningekvoter. Den ungarske regering håber et resultat, der giver mandat til helt at kunne afvise kvoterne, hvis et overtal af befolkningen støtter regeringen.

I september sidste år vedtog EU nemlig en aftale om, at de 120.000 flygtninge, som opholdte sig i henholdsvis Italien, Ungarn og Grækenland, blev fordelt blandt resten af EU-landene.

Ungarn stemte imod aftalen, grundet en utilfredshed mod EU’s rettigheder til at fordele flygtninge rundt i Europa, og at EU-landende ikke selv har krav på at vurdere, hvor mange de vil acceptere.

Læs artiklen »Ungarn er træt af kritik: vi er de solidariske« hos Politiken

Læs artiklen »I næste uge kan ungarns folkeafstemning blokere EUs flygtningekvoter hos Politiken« hos Modkraft

Antiflygtninge kampagne

Regeringen har i månedsvis ført en intens kampagne, der opfordrer vælgerne til at stemme nej. Derfor har beskeder såsom »Vidste du, at chikane mod kvinder er vokset markant i Europa, siden migrationskrisen begyndte« præget bybilledet Budapest.

»Vi kan miste vores europæiske værdier – vores identitet – gradvis, som frøen, der lader sig koge langsomt til døde i en gryde med vand. Der vil simpelthen komme flere og flere muslimer, og Europa vil blive forandret til uigenkendelighed« Udtalte Ungarns højrenationale regeringsleder Viktor Orbán for nyligt om situationen.

De fleste har taget godt imod regeringens anbefaling. Lige nu peger meningsmålinger på, at op mod 73% af de stemmeberettigede ungarere vil stemme imod. Derfor afhænger resultatet af afstemningen nu primært af, om regeringen formår at få over 50% af de stemmeberettigede ungarere til at aflægge en stemme.

Hvorvidt folkeafstemningen vil have nogen juridisk indflydelse er endnu usikkert, da et EU-land ikke har ret til at afvise fællesbeslutninger som flygtningekvoterne, når et flertal af EU-lande har stemt for.

Læs artiklen »Hungary Could Propose EU Law Changes After October Referendum-PM Aide« hos New York Times

 

 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce