Annonce

ligestilling
24. september 2012 - 12:26

Røde politikere stopper 'underlødig' kampagne

Kampagne fra Frederiksberg, der skulle få skolelever til at droppe tobakken ved hjælp af tegneseriebryster, er droppet efter pres fra rød fløj.

Lyserød kavalergang efterfulgt af en efterlysning af »skolens bedste lunger« er et »misforstået og kønsmæssigt afsporet reklamestunt«.

Det var ellers indtil lørdag den 22. september Frederiksberg Kommunes bud på, hvordan man får skolelever til at afholde sig fra at ryge tobak.

Men grundet forargelse hos Socialdemokraterne og SF er kampagnen droppet med øjeblikkelig varsel.

Læs artiklen »Kommune sletter stødende bryster efter massiv kritik« hos Politiken.

Drengerøvshumor

Balder Mørk Andersen, som er rådmand for SF i Frederiksberg kommunalbestyrelse, kalder kampagnen en »underlødig, stereotyp og ligestillingsmæssigt skæv måde at lefle for laveste ’høhø’-drengerøvshumor«.

– Jeg er meget overrasket over, at kampagneindslaget har fundet vej til borgerkontakt via Facebook, uden at der har været alarmklokker, der har ringet hos forvaltningen. Nu, hvor den omtalte tegning er trukket tilbage, forventer jeg, at borgmesteren vil give svar på, hvordan kampagnebilledet er blevet godkendt. Så vi i fremtiden vil have nogen sikrere forretningsgange for godkendelse af den slags, uddyber han til Modkraft.

Han får opbakning af Frederiksbergs konservative borgmester, Jørgen Glenthøj.

»Selvom man godt må tænke ud af boksen, når det handler om at få unge til at holde sig fra cigaretterne, så er dette billede, der i øvrigt stammer fra Kræftens Bekæmpelse, over grænsen for, hvordan Frederiksberg Kommune kommunikerer«, skriver borgmester Jørgen Glenthøj (K) i en pressemeddelelse.

Læs artiklen »Store bryster får politikere på banen« hos DinBy.

Redaktion: 
Emneord: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce