Aktivister fra Østafrika fortalte under flere sikkerhedsforanstaltninger på Copenhagen Pride om deres liv i lande, hvor man må flygte eller bruge kreative kneb for at organisere sig og kæmpe for LGBT-rettigheder.
I flere afrikanske lande er det kriminelt og ofte dødsensfarligt at leve som homoseksuel. "Da jeg hørte om stigmatiseringen af homoseksuelle, handlede det ikke længere bare om mig selv," fortæller aktivist fra Tanzania, der deltog i Copenhagen Pride.
Det er stigmatiserende, kriminelt eller ligefrem med livet som indsats, at leve som den man er, hvis man er en del af en seksuel minoritet i Tanzania, Zanzibar og Uganda.
Og at man som homoseksuel eller kønsminoritet ikke kan være forsigtig nok kom til udtryk i Copenhagen Prides debattelt på Regnbuepladsen i København.
Fire LGBT’er fra Tanzania, Zanzibar og Uganda fortalte om deres liv som homoseksuelle/liv som en del af en seksuel minoritet, og indledningsvis pointerede ordstyreren Susanne Jespersen fra LGBT Danmark, at det ikke var tilladt at tage fotos af deltagerne og sprede dem på internettet, på grund af den anspændte sikkerhedssituation i Tanzania lige nu.
Samarbejdsorganisationerne ville heller ikke blive nævnt ved navn for at beskytte dem.
For aktivisten Timothy har det taget lang tid at springe ud og ikke mindst organisere sig i kampen for homoseksuelles rettigheder.
Han er fra Uganda og har for nyligt bosat sig i Danmark.
I gymnasiet valgte hans mor at sætte ham i en ren drengeskole.
- Hun ville have, at jeg skulle opføre mig mere ligesom drenge.
Hvis skolen opdagede, at han var homoseksuel, ville han straks blive smidt ud.
- Så jeg var bange for at springe ud, og at folk skulle finde ud af, hvem jeg var. Derfor holdt jeg mig for mig selv.
På universitetet mødte han folk, der var involveret i aktivisme, og som nogle gange sloges med politiet.
- Men ikke jeg, jeg turde ikke vise hvem jeg var, og ødelægge mit dække og blive fordømt, forklarer Timothy.
- For i Uganda bliver man bange når andre finder ud af, at man er homo. Ens familie vil hade en, ens venner, ja hele landet. I Uganda er stigmatiseringen institutionaliseret. Det kan blive offentligt kendt, at man er homoseksuel, man kan ende på forsiden af aviserne, forklarer han.
Timothy var et offentligt kendt ansigt fra tv og medier i Uganda, så da han blev opdaget sammen med sin kæreste, kom han i store vanskeligheder, forklarer han.
Han måtte skjule sig.
Timothys mor var i stor sorg og græd hver dag. Folk og familiemedlemmer sagde til hende, at hun var skyld i, at han var blevet bøsse.
Hans mor døde kort efter han kom til Danmark, og nu bebrejdes han i Uganda for at hun døde, fortæller han.
- Nu vil jeg være stemme for de stemmeløse, erklærer han.
I Uganda er homoseksualitet ulovligt, og i Tanzania kan seksuelle handlinger mellem mænd straffes med fængsel på livstid. Homoseksualitet mellem kvinder nævnes ikke særskilt i tanzaniansk lovgivning.
Zanzibar ligger øst for Afrika og hører under Tanzania, der gælder de same love for mandlig homoseksualitet. Lesbiske kan straffes med op til fem års fængsel eller bøde.
Abdalla kommer fra en meget religiøs familie fra Zanzibar.
Han blev sendt på muslimsk skole i Kenya, da hans svoger en dag opdagede ham og kæresten sammen.
På skolen skulle han lære om religionens syn på homoseksuelle.
- En af de andre drenge havde ikke prøvet det før, og jeg ved ikke hvorfor, men han angav mig, og jeg blev indkaldt til skoleledelsen. De sagde: ’hvordan kan du gøre sådan noget, du er en synder. Vi vil ikke have dig her længere, du bliver smidt ud af skolen!’. Jeg tryglede dem om tilgivelse, for jeg ville ikke hjem til min familie, nu de vidste de her ting om mig.
Senere flyttede Abdalla sammen med en anden mand, der betalte for, at han kunne gøre sin uddannelse færdig.
Kæresten ledte en organisation, der arbejder for unges rettigheder. Men reelt er det en LGBT-organisation. Det kan man bare ikke sige højt, og derfor kan man ikke registrere sin organisation som LGBT.
Abdalla begyndte for nogle år tilbage at arbejde i organisationen.
- Som muslimer og homoseksuelle kæmper vi en meget hård kamp. De fleste på min alder er blevet smidt ud hjemmefra, så jeg vil fokusere på at arbejde sammen med andre med den samme baggrund.
Edward fra Tanzania er transmand.
Han fortæller, at hans forældre som barn gav ham pigetøj, men at han græd og rev det i stykker.
Han vidste tidligt at han var transkønnet.
- Siden jeg var lille, støttede min mor mig, men min far slet ikke. De havde ventet ti år på at jeg blev født, efter at de havde fået to drenge. Mine forældre blev skilt, da jeg var 17 år på grund af uenighederne. Så faktisk er jeg blevet reddet af min mor, siger han.
For en måned siden blev Edward arresteret af politiet, mens han var på en bar, fordi han havde mandetøj på, fortæller han:
- Hvorfor har du mandetøj på når vi kan se, at du er en kvinde, spurgte de. De var seks om at trække mig væk derfra. På politistationen tjekkede de mit køn, en kvindelig politibetjent førte mig ud på toilettet for at se efter. Jeg blev meget vred. Jeg fik mulighed for at ringe til min bror, som også er politibetjent, og han snakkede med dem. Derefter lod de mig gå.
Ismael fra Tanzania fortæller, at han personligt har mødt relativt færre problemer end mange andre homoseksuelle, og at det skyldes, at han ikke er »feminin«.
- Hvis man er piget, anses man som bøsse i Tanzania. Er man ikke piget, er man ikke bøsse, siger han.
Det er udsmidningsgrund i skolen at være bøsse, fortæller han. Og får forældrene nys om, at man er homoseksuel, skal man være heldig, hvis de ikke slår hånden af én og nægter at støtte én økonomisk til en uddannelse.
Han fik dog selv muligheden af sine forældre. Men da han nåede universitetet, forstod hans undervisere og medstuderende ikke, hvordan det kunne være, at han overhovedet gik der.
- Jeg havde ingen venner på universitetet, men jeg begyndte at mødes med andre homoseksuelle. På et tidspunkt fik mine forældre noget at vide om det, og jeg blev taget ud af universitetet af min far.
Men i mødet med andre homoseksuelle og aktivister begyndte han for alvor at høre om stigmatisering af homoseksuelle i hele landet.
- Pludselig handlede det ikke om mig selv mere, som han siger.
Ved sin mors hjælp kom han tilbage og tog sin uddannelse.
Men han kunne ikke få job bagefter på grund af sin seksualitet, forklarer han.
LGBT Danmark internationale afdeling har samarbejdspartnere i Uganda, Tanzania, Tunesien og Zanzibar.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96