Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Rejsebrev
30. april 2014 - 14:02

Pangea – besat socialcenter på Sardinien

Anarkister i Porto Torres på Sardinien har i næsten to år drevet et fristed, der forsøger at alliere sig med lokale beboere i kamp mod forurening.

Ved industrikvarteret i Porto Torres, en havneby med bare ca. 22.000 indbyggere på Sardinien, har øen nu fået sit første besatte, selvstyrende socialcenter – eller Centro Sociale Occupato e Autogestito, som det hedder på italiensk.

Pangea, som aktivisterne har valgt at kalde stedet, er det oldgræske navn for 'hele jorden', superkontinentet som eksisterede før kontinenterne blev adskilt.

Her var i sin tid en kommunal bocciahal, som ikke holdt sig kørende ret længe, inden man for mange år siden opgav den.

Gulvet er nu overdækket med store plader, men nogle steder kan man endnu se sandet snige sig op gennem revnerne.

Sardiniens første besatte socialcenter

I Pangea møder jeg ti kerneaktivister, som med smittende optimisme og gåpåmod siden september 2012 har arbejdet hårdt på at skabe fristedet. Aktivisterne kalder sig anarkister, socialister og antifascister – og selvom de bliver mødt med en del skepsis fra indbyggerne i byen, gør de det med stolthed. De har en meget bred vifte af samarbejdspartnere og støtter i lokalsamfundet.

Der er snak i byen om de larmende koncerter og brugernes til tider specielle udseende, men erfaringen viser at de fleste af dem, som faktisk kommer og ser stedet, ender med at synes godt om det.

Aktivisterne er de første sardere, det er lykkedes at besætte et sted og gøre det til et fristed, og de er ikke i tvivl om at de, udover at skabe historie, er blevet en kilde til inspiration for deres kampfæller på hele resten af øen.

De første skridt og et stærkt fundament

Besættelsen i september 2012 foregik relativt gnidningsfrit.

Under initiativet Noi Contro Loro (Os Mod Dem) indtog de den tomme bygning, og da borgmesteren bedømte, at det ikke var et angreb på nogen, men derimod en potentielt positiv tilføjelse til byen, fik de lov at blive.

Brugerne har billeder af borgmesteren klatrende over porten på besættelsens første dag, men fortæller, at når en ny borgmester bliver indsat, vil det dog være nødvendigt også at finde sig til rette med vedkommende for ikke at få problemer med ordensmagten.

De fortæller også, at de har hjulpet flere boligløse børnefamilier med at besætte huse – hvilket er endt med at de har fået hjælp til genhusning af kommunen.

De fleste af aktivisterne kendte i starten ikke hinanden og havde aldrig deltaget i politisk arbejde, men de blev hurtigt enige om en etisk kode, der frasiger sig racisme, sexisme, homofobi, hårde stoffer og vold.

En aktivist med masser af energi, som altid synes beskæftiget, fortæller mig i en kort rygepause, at hen aldrig rigtig havde tænkt over politik før, men altid har været anarkist i hjertet.

Den store bygning ligger ved siden af den lokale sportsarena, omkranset af en lang, graffitimalet mur.

Bygningen er delt op, så der er koncertsal, depot, køkken, badeværelse, toilet, spisesal, bar, kaffebar, bogcafé, plads til kunstudstilling og tilskuerpladser oppe ved loftet.

Bag den store scene står flere to-personers sovetelte til afbenyttelse og et rum er blevet indrettet med senge til couchsurfere, gæster eller overnattende kunstnere.

Omkring muren ligger marker, så de højlydte koncerter generer ikke de nærmeste naboer, som belejligt nok inkluderer et supermarked.

Kamp for miljøet

Porto Torres er kendt som en af de mest forurenede byer i Europa.

Ønsket om en renere by er en hjertesag for Pangeas brugere og er også noget af det, der gør, at den ellers ret borgerlige befolkning i byen ser mildere på anarkisterne.

De aner håb for byen, når de ser de mange initiativer mod forureningen og for purificering af jord, luft og vand.

Hyppigheden af tumorer er i industrikvarteret uhyggeligt høj, og næsten alle her kender nogen, som er syge eller døde af kræft. Ifølge eksperter som direkte følge af de store virksomheders skruppelløse forurening.

I socialcentret afholdes der ofte informative seminarer, debatter og foredrag om emnet, og i et forsøg på at få de helt unge med, havde man for nylig den lokale spejdertrup på besøg til en dag, hvor man arbejdede med at dyrke jorden uden at skade den.

Bæredygtigheden er i højsæde her. Affald bliver sorteret, mest muligt bliver genbrugt og folkekøkkenet er altid økologisk.

Under oversvømmelserne på øen i 2013 blev Pangea benyttet som nødhjælpscentral.

Da myndighederne ingen akuthjælp havde iværksat, gik aktivisterne i gang med at samle ind og sende hjælp af sted til de værst ramte punkter.

Det endte med at de offentligt ansatte kom til fristedet for at hjælpe til, da den enorme bygning var proppet med donationer og arbejdskraft.

Bønder var kommet med foder til kreaturerne, andre med tøj, tæpper og mad og der blev sågar arrangeret gratis transport til de frivillige.

Mange aktiviteter

Udover at kæmpe for miljøet, har de skabende kræfter bag Pangea masser af andet at kæmpe for og her sker altid noget.

Der er oplæg, workshops og foredrag af læger, forfattere, politikere, lærere, ufaglærte arbejdere og arbejdsløse, store koncerter, bogcafé, kunstudstillinger, nødhjælpsarbejde, temadage, filmfremvisninger, fællesspisning, yoga-hold, organisering af manifestationer, opbygning af nationale og internationale netværk, couchsurfing og meget andet.

Et af de større praktiske projekter er at opdyrke jorden i området, og det bliver der arbejdet hårdt med.

Den store tomme plads indenfor muren, som før blev brugt til parkering, er nu pløjet og der er blevet sået frugt og grønt overalt. Træer, buske og blomster skyder op og vidner om en ny begyndelse og en ny måde at gøre tingene på.

Det forholdsvis nye fristed huser hjertevarme og solidariske mennesker med energi, gåpåmod, kræfter og lyst til at gøre verden bedre – og det smitter.

Her bliver det politiske arbejde taget seriøst, mens man også husker at nyde processen sammen.

På denne ø i Middelhavet har man formået at opbygge et enestående sted, som bestemt er et besøg værd, hvis man skulle være i nærheden eller kunne tænke sig en aktivistisk ferie i de varme lande.

Politiske kammerater fra hele verden bydes velkommen, og der er altid noget, man kan hjælpe med.

Isteddu Cuccu er aktiv i Anarkistisk Bogcafé Regnbuen, Antiracistisk Netværk og Internationalt Forum i Århus.

Læs mere om socialcenteret Pangea på husets blog eller på Facebook 'Csoa Pangea PortoTorres' (begge på italiensk).

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce