Offentlig kendt homoseksuel i fare for at blive udvist fra Danmark til Uganda

Artiklen er opdateret den 22. november.

LGBT Danmark har anmodet om genåbning af sagen og Amnesty International har støttet LGBT Danmarks anmodning over for Flygtningenævnet.  Begge organisationer mener, at den pågældende asylansøger bør tildeles asyl. Flygtningenævnet behandler anmodningerne, men alligevel truer politiet med deportation i morgen – med to dages varsel. Nu afventer vi en haste-afgørelse fra Flygtningenævnet i sidste øjeblik.

'Det er livsfarligt at være homoseksuel i Uganda. Mord og vold er en del af hverdagen for homoseksuelle. En homofobisk lov  som giver dødsstraf til homoseksuelle kan stadig komme til afstemning i Ugandas parlament. Det er et brud på internationale konventioner, hvis den danske regering sender den ugandiske homoseksuelle mand tilbage til Uganda. Han risikerer vold, overgreb og i værste fald livet. Amnesty opfordrer justitsminister Morten Bødskov til at stoppe udsendelsen', siger Helle Jacobsen, Kampagnekoordinator i Amnesty.

I januar 2013 afsagde Flygtningenævnet ellers en principiel dom, der bør betyde, at man ikke udviser LGBT asylansøgere til lande, der aktivt kriminaliserer homoseksualitet. Men de danske myndigheder udviser stadig LGBT-asylansøgere til lande, hvor de risikerer forfølgelse og det, der er værre.

Læs om LGBT ASYL

I januar 2013 gav Flygtningenævnet asyl til en afghansk bøsse med henvisning til, at det ville være et brud på hans menneskerettigheder, hvis han ikke kunne leve åbent som homoseksuel uden at risikere forfølgelse.

Man anerkender således, at man ikke kan kræve, at folk skal holde deres seksuelle orientering skjult, og man forudser derfor, at der vil være en stor risiko for, at de vil lide alvorlige overgreb.

Denne afgørelse var på linje med tidligere afgørelser, hvor man eks. heller ikke har krævet, at religiøse minoriteter ikke skulle udøve deres religion. Med denne afgørelse er Flygtningenævnet på linje med den en nylig afgørelse fra EU-Domstolen, med den praksis, man også følger i eksempelvis Belgien, England, Holland og Sverige og på linje med FNs vurdering af kriminalisering af homoseksualitet som havende vidtrækkende negative konsekvenser for LGBT-personers menneskerettigheder.

Dommen fra januar bør skabe præcedens. Men selvom man har rettens ord for, at man ikke kan kræve, at asylansøgere skal skjule en så væsentlig del af deres identitet for at undgå forfølgelse, så fungerer den gamle praksis stadig. Aktuelt udviser man homoseksuelle asylansøgere til eksempelvis Uganda, Irak og Iran.

Der er eksempler på, at homoseksuelle asylansøgere fra Uganda stadig afvises af Udlændingestyrelsen. Og der er flere homoseksuelle asylansøgere, hvis sager blev afvist før praksisændringen i januar, som myndighederne nu arbejder på at deportere til eksempelvis Uganda. Og man gør det med henvisning til, at deres homoseksualitet ikke er offentligt kendt i Uganda.

Det afgørende – og rigtige – ræsonnement, som der ligger i Flygtningenævnets afgørelse fra januar, bør betyde, at man ikke sender LGBT asylansøgere retur til lande, der kriminaliserer homoseksualitet. Og man må genåbne de sager, hvor LGBT-personer aktuelt står til udsendelse til sådanne lande. Selvom afgørelsen – som i den aktuelle sag – måske er truffet før januar i år, er risikoen for forfølgelse og alvorlige overgreb den samme for de mennesker, det drejer sig om.

Og genåbning bør ske uden at man iværksætter – og truer med – konkret udrejse med få dages varsel.