Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Kommentar
26. marts 2015 - 10:50

Nye jagerfly er hul i hovedet

Indkøb af nye F35-jagerfly til forsvaret vil ikke kun være hundedyrt, meget tyder også på at teknologien i de fly, som man allerede har investeret 100 mio. dollar i at udvikle, vil være forældet allerede før indkøbet og uegnet mod de trusler, der truer dansk sikkerhed.

I løbet af de kommende måneder skal politikerne på Christiansborg træffe beslutning om et stort indkøb af nye danske krigsfly, som samtidig er blandt et af de største offentlige indkøb nogen sinde.

Der er overraskende tavst om indkøbet, der stort set sker uden offentlig interesse eller mediernes overvågning.

Debatten om indkøb af nye jagerbombere til det danske luftvåben er i imidlertid for vigtig til at overlade til forsvarsministeriet og teknikbegejstrede forsvarsordfører godt hjulpet på vej af våbenindustriens millionstore lobbybudget.

Der er tale om indkøb af mellem 16-35 nye jagerfly til afløsning af de danske F16, som, ifølge luftvåbnet selv, ikke længere vil være tidssvarende eller rentable at renovere om ca. 10 år.

Afhængig af antal og flytype anslås det, at indkøbene alene beløber sig til mellem 10 og 20 mia. kroner.

Men der hvor for alvor bliver dyrt er flyenes levetidsomkostninger. Parlamentarikerne i Canada blev noget overraskede, da de blev præsenteret for en revisionsrapport, som oplyste at hvert eneste af de bestilte kampfly af typen Lockheed Martin F-35 kom til at koste mere end 3,5 mia. kroner.

Hvis beløbene kan overføres til danske forhold vil det koste mere end 100 mia. kroner (i 2015 priser) over en 40-årrig periode, hvis Danmark udskifter de nuværende F16 med dyre amerikanske jagere.

Hvis Danmark nogensinde skulle finde på at indsætte det nye isenkram i krig, stiger udgifterne selvsagt.

Problemet er, at den tidligere regering allerede lagde sporerne for gigantindkøbet, da den gjorde Danmark til partnerland og bevilligede 110 mio. dollar til udviklingen af netop F-35.

Det var et valg som var populært i dele af dansk erhvervsliv og i forsvarskommandoen.

Joint Strike Fighter karakteriseres som kampflyenes Lamborghini.

Spørgsmålet er om Danmark har råd og lyst til at transportere sig i den prisklasse? Hvis vi overhovet skal ud og købe nye jagermaskiner, kunne vi nok nøjes med mindre.

Ud ovre at Joint Strike Fighter er dyr, og også dyrere end de andre flytyper, som eventuelt kunne komme på tale, er der andre grunde til at være på vagt over for netop denne flytype.

Forældet teknologi

I de sidste par år har det amerikanske prestige projekt været i kraftig modvind. Den amerikanske rigsrevisions (GAO) årlige rapporter om Joint Strike Fighter-programmet har længe været munter læsning blandt militær-nørder.

Omkostninger og tid for projektet er skredet i et hidtil uset omfang, og GAO er mildest taget kritisk over for brugen af offentlige midler til programmet.

Faktisk ved man ikke rigtigt, hvad flyene kommer til at koste når de leveres. Taktisk har kritikere også været ude med riven.

For nylig har det danske magasin Ingeniøren kunne berette om hvordan flyets avancerede sensorsystem allerede er forældet. Problemet er, at netop dette censorsystem er fuldt integreret i styringen af flyet via flyets Helmet Mounted Display Systems, som i sig selv har kostet en krig at udvikle, og derfor ikke nem at udskifte. F-16 fly, som er operative i dag, har ironisk nok mere avancerede censorer.

F-35 kan heller ikke umiddelbart benytte de infrarøde markører, som landtropper bruger i måludpegning og mister dermed stor taktisk værdi både i landkrige og ved præcisionsbombning.

Flyets stealth egenskaber gør det næsten usynligt på en radarskærm set forfra (men ikke bagfra), men prisen for dette er et kluntet og langsomt jagerfly sammenlignet med andre moderne jagerfly.

Hvis der kommer et gennembrud på identificering af fly på baggrund af andre teknologier end radarbølger, eksempelvis satellit basseret overvågning, er F-35 om ikke en sitting duck, så i hvert fald sårbar over for fjendtlige jagerfly.

Samtidig er droneteknologien ved at overhale F-35’s egenskaber i forhold til at operere langt bag fjendens linjer.

Det er et åbent spørgsmål om F-35 vil være tidssvarende, når den en gang leveres.

Det handler om politik

Det er den nuværende regerings ansvar at der træffes en ansvarlig beslutning.

Regeringen og Folketinget må i sagen natur hente faglig assistance fra specialisterne i Forsvarsministeriets projektkontor »Nyt kampfly« omkring problemer med pris, teknologi og taktiske egenskaber.

En proces, vi som offentlighed naturligvis må kræve, bliver så åben som mulig.

Men i bund og grund er indkøb af nye jagerbombefly udenrigspolitik. Det er et politisk valg, som rækker mange år frem i tiden.

Eller for citere den såkaldte støvlerapport fra 2012, om de sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik: »Spørgsmålet om, hvilke materielgenstande Danmark skal købe, må tage udgangspunkt i en analyse af, hvilken militær kapacitet Danmark har behov for at varetage sine interesser.«

Og her er en vigtig skepsis over for F-35 eller Joint Strike Fighter projektet.

Ud over at være dyrere og teknologisk uprøvet er F-35’s fortrin offensive. Det er et kampfly først og fremmest skabt til at angribe andre.

Stealth-egenskaben og meget avancerede systemer til at overvåge »det taktiske miljø« er ikke egenskaber, som er nødvendige for at opretholde et »afvisningsberedskab« af russiske Tupolev bombefly eller for at opretholde en FN sanktioneret no-fly-zone.

Det er egenskaber som først og fremmest kommer til sin ret i et first strike mod en kompetent militær magt.

Er det varetagelse af danske interesser at kunne indgå i et angreb mod andre lande på kloden?

Trusselsbilledet ifølge NATO

I dag kommer trusler - ifølge de forskellige efterretningstjenester - mod NATO-landene fra hele verden og i en anden form end tidligere kendte trusler.

Truslerne kommer nu især i form af terrorhandlinger og retoriske trusler fra »fejlslagne« stater. Man frygter også trusler i forhold til sikkerhed i energiforsyningen og frygten for og/eller rygter om spredning af masseødelæggelsesvåben.

På NATOs hjemmeside kan man læse, at hvis NATO fortsat skal være et relevant magtinstrument for medlemslandene, så kræver det, at alliancen fungerer succesfuldt i det operationsmiljø, som den forsøger at påvirke.

Med en verden i konstant forandring bliver omstilling derfor et centralt element i enhver organisation, og således også for NATO. Og med Bushs tilbagetræden startede en ny strategi.

Demos er en antiracistisk og antiimperialistisk organisation. Artiklen bringes også i Demos Nyhedsbrev nr. 114/2015.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce