Ny pædagoguddannelse er nyliberal

Kære Rosa Lund

Jeg undskylder på forhånd, at denne artikel er blevet lang. Men jeg mener, det er nødvendigt med en dybdegående faglig argumentation. Jeg håber, du holder ud.

Den nye pædagoguddannelse bygger i høj grad på en neoliberalistisk diskurs og Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) ville hellere have beholdt den gamle uddannelse. Også selvom den nye indeholder elementer som køn, såkaldt sundhed og længere specialisering, som du fremhæver i dit forsvar for den nye uddannelse.

Derfor bliver vi både frustrerede, vrede og irriterede, når du i medierne, på de sociale medier og i andre sammenhæng siger, at vi har fået, hvad vi bad om.

Dertil fortæller du, at hvis vi ikke kan genkende os selv og vores holdninger i den nye uddannelse må bevægelsen og PLS have skiftet holdning.

Derfor er vi nu nødsaget til at understrege, at PLS ikke har skiftet holdning, men vores ord og forslag er i den grad er blevet fordrejet i en politisk proces, der er en værre gang embedsmandshærværk.

Især i slutningen af denne proces har hærværket mod pædagoguddannelse og faget været enormt. Hvis du har læst PLS´ sidste høringssvar på bekendtgørelsen, burde stå klart, at vi ikke mener, den nye uddannelse er bedre end den gamle. 

Ikke, hvad vi ønsker

Derfor skal du ikke skyde PLS i skoene, at vi fået den uddannelse, vi ønskede, eller som vi har prøvet at forhandle om. De påstande kan vi ingen måde genkende.

Jeg vil starte fra en ende af og sagligt og på faglig vis forklare, hvorfor PLS ikke mener, det er en bedre uddannelse.

Din kritik af den nye pædagoguddannelse har været fuldstændig fraværende, og dette burde være uhørt, når både PLS, studerende og undervisere samt rektorer er frustrerede.

Selvom Enhedslisten er med i forliget om den nye pædagoguddannelse, burde I kunne levere en bedre kritik.

Det er okay at tage fejl, men det er ikke okay, at skubbe det ind under gulvtæppet.   

Modulisering og projekttænkning

PLS mener, at der er sket et skred i de pædagogiske paradigmer inden for de nye områder, herunder kompetencemål med hertil hørende vidensmål og færdighedsmål.

Vi skal undervises i sundhedsfremme, matematisk opmærksomhed, skriftsprogets betydning, forebyggelse og tidlig opsporing. Lærings- og aktivitetsparadigmet overskygger alt  i forhold til dannelse og udvikling. Vi skal uddannes til at rammesætte børns leg i stedet for at understøtte den.

PLS er også kritiske overfor længden af specialiseringsdelen. Vi ønskede uddannelsen inddelt med to års fællesdel, 1,5 års specialisering samt et afsluttende år. I stedet har vi fået en fællesdel på et år og syv uger samt en specialisering på to år og 14 uger.

De tre specialiseringer er Dagtilbudspædagogik, Skole- og fritidspædagogik samt Social- og specialpædagogik, hvilket minder om de tre adskilte pædagoguddannelser fra før 1992.

Den nye uddannelse er bygget op omkring moduler, og de hidtil kendte fag fjernes. Vi skal nu uddanne os indenfor områder med overordnede kompetencemål med dertil hørende vidensmål og færdighedsmål under en alt-overskyggende projekttænkning.

PLS er ikke glade for, at fagene fjernes. Fagene har hidtil været basis i fagligheden, og i projekt-arbejdet. Modul- tænkningen vil give øget stress og manglende faglig fordybelse.

Decentralisering

Samtidig er vi vidner til en enorm decentralisering, hvor endnu mere skal fastlægges i studieordninger på nationalt plan i forhold til fællesdelen, og på professionshøjskole- og uddannelsesstedsniveau i forhold til specialiseringsdelen. I stedet for en i en landsdækkende betænkning.

Den decentralisering svækker de studerendes retssikkerhed, da det betyder at primæruddannelsen udmøntes af professionshøjskolerne og ikke af ministeriet.

Det kan resultere i manglende overensstemmelse mellem uddannelsesstedernes udmøntning og derved en skævvridning af uddannelsen.

Konsekvensen af decentraliseringen ville have været, at de studerende ville blive fordelt på specialiseringsretninger ud fra deres karakterer på fællesdelen. Dem med højest karakter skulle have førstevalg til de lange specialiseringer.

Dette forslag kom netop på baggrund af decentraliseringen, men det lykkedes for PLS at afværge dette i sidste øjeblik.

Endelig lægger den ny uddannelse op til at vi skal lære at arbejde med frivillige i institutionerne – men systematisk inddragelse af frivillige undergraver den pædagogiske faglighed og fører til løntrykkeri.

Alt i alt er vi som de pædagogstuderendes fagforening meget skeptiske og dybt frustreret.  

Specialisering vs. specialistuddannelser

PLS mener, at pædagogik har en stærk fælleskerne på tværs af specialiseringer, og det skal være den, der er mest fokus på i uddannelsen. Vi mener ikke, den nye uddannelse vil give os som studerende det nødvendige indblik i det pædagogisk viden og fag. Fællesdelen og den pædagogiske faglighed skal have lov at fylde langt mere.  

Lige meget hvor vi arbejder, skal vi arbejde ud fra det samme - nemlig pædagogikken. Derfor er det vigtigt, at de pædagogstuderende får en bred forståelse af faget pædagogik gennem deres uddannelse.

Det handler om at opbygge en solid grundviden i pædagogikken som fag og derefter specialisere den i forhold til specifikke teorier og metoder og derudover selvfølgelig målrette og tilrettelægge den en given målgruppe fx børnehave, sindslidende eller klubbørn.

PLS anerkendte, at der er brug for forøgelse af specialiseringen. Vi ønskede som sagt forøgelse med 50%, men den nye uddannelse forskriver en forøgelse med 150% og det betyder at det nærmest er en specialistuddannelse uddannelse vi har fået.

Overfortolket Rambøll rapport

PLS mener samtidig det er en overfortolkning af Rambølls evaluering og et skævvredet reformudspil på dette punkt. Det virker som om, at ministeriet ønsker at presse en kandidatuddannelse ind på professionsbacheloruddannelsen.

Vores uddannelse burde være en enhedsuddannelse, hvor grundviden skal have lov at fylde langt størstedelen eftersom vi tager en grunduddannelse på en professionshøjskole.

Rambølls evalueringsrapport om pædagoguddannelsen forholder sig til spørgsmålet om, hvilken grad af specialisering, der ønskes fremover.  Dimittender, undervisere og praktiksteder er blevet spurgt.

Her siger langt støttedelen enten at de vurderer at specialiseringen er passende eller at de ønsker den øget. Disse to grupper er nærmest lige store. Det eneste udsving er blandt dimittenderne, hvor 30% siger den er passende, mens  44% ønsker den øget.

Kun et fåtal svarer enten mindre specialisering, adskilt uddannelse eller ved ikke. PLS sætter et  stort spørgsmålstegn ved om det, at nogle har ønsket en øget specialisering, mens en nærmest lige så stor del af de adspurgte mente specialiseringen var passende, kan begrunde en 150% forøgelse af specialiseringen.

Vores opfattelse er, at der er gået politik i den, og at bekendtgørelsen er udarbejdet af et embedsværk, der ikke har lyttet til interessenterne eller respekteret Rambølls evaluering.

Sundhed vs. sundhedsfremme

Den nye bekendtgørelse bruger ikke længere begrebet sundhed, med derimod sundhedsfremme.

De pædagogstuderende skal for fremtiden underviseres i sundhedsfremme og forebyggelse, herunder tidlig opsporing, samt om gældende lovgivning til givet arbejdsområde. Dette er intet andet end en KRAM-tækning (Kost Rygning Alkohol Motion).

I PLS er vi dybt skuffet over denne udvikling. Vi forslog sundhed og sundhedspædagogik tilbage på skemaet, og vi har ikke skiftet holdning igennem dette forløb. Men de ting vi har fremlagt er vendt og  drejet til noget, vi som organisation ikke længere kan genkende os i.

I to bilag finder vi det, Rosa Lund omtaler som sundhed. Jeg vil lade PLS´ høringssvar med kommentarer samt forslag til erstatninger tale for sig selv.  

• Kompetenceområde 2: Profession og samfund.
  Kompetencemålet retter sig mod den samfundsmæssige og historiske kontekst for pædagogprofessionens virkefelt og aktuelle vilkår.
• Kompetencemål: Den studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle sammenhæng.
• ”Vidensmål: Den studerende har viden om sundhedsfremme og forebyggelse, herunder tidlig opsporing, samt om gældende lovgivning inden for området”

PLS: Erstattes: Den studerende har viden om sundhed her gennem livsstil og levevilkår. Dertil kunne understøttes trivsel og en god livskvalitet, som er fællesbetegnelse af levekår, levevilkår og livsstil.

PLS: Kommentar: Dette er intet andet end en Kost Rygning Alkohol Motion (KRAM)- tækning. Dette er ikke hvor pædagogiks fokus bør lægges om positive tiltag.

PLS: Kommentar: WHO definerede allerede 1970 dette begreb således ”Sundhed er ikke blot frihed for sygdom, men størst mulig fysisk, psykisk og socialt velbefindende”

PLS: Kommentar: Atonovski 1987: ”Er sundhed et sociokulturelt begreb, som giver anledning til at undersøge, hvad der udvikler sundhed i stedet for ensidigt at fokusere på, hvad der udvikler sygdom.”

”Færdighedsmål: Den studerende kan identificere sundhedsmæssige sociale problemstillinger samt formulere pædagogiske handlemuligheder i relation hertil,”

PLS: Erstattes: Den studerende kan understøtte sundhed i dannelsesmæssige miljøer både på individuelt og kollektivt plan. Hertil fremme god livskvalitet og i øvrigt kunne identificere handlemuligheder for at opnå dette i relation hertil.

Køn, kønsidentitet og køn i pædagogik

Dette er er Enhedslistens største om ikke eneste fingeraftryk på den nye pædagoguddannelse sagt med lidt kant og dette aftryk forsvarer Rosa Lund med næb og klør!

I PLS er vi ikke imod undervisning i køn i pædagogik og vi har selv som fagforening udbudt undervisning i det på vores kursusweekender til vores medlemmer. Vi synes, at diskussionen om kønsidentiteten er utrolig vigtig.

De to modpoler er hvorvidt kønsidentiteten er  kulturelt skabt vs. biologisk forankret i mennesket iboende fra fødselen. 

Men at bruge det til at postulere, at vi har fået en bedre pædagoguddannelse fordi der er kommet fokus på køn er nærmest stupidt!  

Bekendtgørelsen blandes kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og familieformer sammen og ligestilles. Disse er nødvendigvis ikke modsætninger, men det kan forvirre begreberne.

Udsnit af PLS høringssvar:

»Køn i pædagogik har primært herkomst fra Sverige og kan nærmest rumme alle overstående begreber; kønsidentitet, ligestilling samt familieformer vs. Almen psykisk og fysisk udvikling, herunder seksualitet er to vidt forskellige ting. Derfor bør disse adskilles i bekendtgørelsen. Vi priser begge emner velkommen i den nye uddannelse, for de er specielt vigtige områder for menneskets udvikling og dannelse, men derfor bør de stadig adskilles.«    

Ved at nævne noget – undlades nærmest altid noget lige så vigtigt derfor giver denne fastlåsning ingen mening.

De pædagogstuderende blev i forvejen undervist i køn i pædagogik, fx på pædagoguddannelsen Frøbel. Her fik hvor de studerende 8 lektioner på 2. semester og ligeledes 8 lektioner i barnets sprogtilegnelse altså blev studerende i forvejen undervist i køn i pædagogik på den gamle uddannelse.  

Vores nationale timetal på pædagoguddannelse er 8 timer om ugen eller 11 lektioner når vi er ikke er i praktik og 7 semester trækkes, der eksamens semester. Dette betyder fastlåste læringsmål i bekendtgørelsen vil berøve lige så vigtig undervisning på pædagoguddannelsen.

Færre timer i vente og vi takker igen

De studerende får færre timer med den nye uddannelse. Der bliver indført flere eksamener og prøver. Disse prøver kan kun finansieres ved at tage midler fra den normale undervisning.

Færre timer vil gå ud over fagligheden og mindske de pædagogstuderendes viden og teoretiske indsigt i det fag, vi skal agere i efter endt uddannelse. Vi bliver ikke dygtigere pædagoger af blive testet - vi bliver dygtige pædagoger af god og solid grundundervisning.

Det er hvert fald PLS´ holdning og ståsted. 

Eksamener, prøver og karakter via et tal eller et bestået/ikke bestået er ikke andet end en sølle måleenhed, som opdeler de studerende i kategorier. Karakterer giver ikke et klart billede af den enkelte pædagogstuderendes viden og ageren i den pædagogiske praksis!

På den gamle uddannelse havde vi 8 eksamener og prøver. På den nye er fastlagt 10.

I forbindelse med praktikperioderne er der kommet 3 ekstra prøver.

Tidligere kunne praktikstedet indstille den studerende til ”betænkelig” ved godkendelse. Derefter kom en længere proces, der indeholdt en vurderingssamtale, hvor uddannelsesstedet havde beslutningskompetencen til om den studerende skulle godkendes.

De nye prøver vil som nævnt blive ufatteligt dyre at indføre og det vil gå udover fagligheden. Dertil kommer, at det i mit og PLS’ perspektiv er et  udtryk for en akademisering at afskaffe de læringsmål, der lå til grund når praktikstedet ved endt praktikperiode skulle indstille den studerende til godkendt eller ej.

Nu handler det om, om den enkelte er god til at gå til prøve på baggrund af praktikperioden. PLS er målløse.   

I starten af processen forslog PLS, at linjefagseksamen blev rykket ud i en af praktikperioderne og uddannelsesstedets vejleder samt censorer afviklede den her sammen med praktikstedet. Dette var utopi i forhold til økonomiske midler.

Men det var på første møde i ministeriet under drøftelsen af ministeriets eget visionspapir. Derefter foreslog Morten Østergaard karakterer efter praktikperioderne for at sidestille dem med det, der forgik på studiet. PLS var stærkt imod og det lykkedes at afværge dette.

Derimod kom der prøver i praktikken og dette skal hverken Morten eller Rosa postulere at PLS´ var fortalere for. Vi er imod som det fremgår af ovenstående og det kommer på ingen måde til give bedre pædagoguddannelse.

Alle har glemt det kompetente barn! 

Det er et stort problem og en hæmsko, at det store fokus ligger på et paradigme om læring og aktivitet. Grundkernen i pædagogikken er dannelse, socialiseringen og udvikling. Denne fokus mangler gennemgående i bekendtgørelsen på alle niveauer og burde være tilføjet.   

Legen skal ikke rammesættes, men bør understøttes i stedet.

Legens betydning for barnets udvikling

Børn har brug for at kunne lege.

Fri leg er af universel betydning for menneskets udvikling; legen skaber relationer og udfordringer og udvikler evnen til at kunne agere i mellemmenneskelige meningsfællesskaber for den enkelte, om det så er i børnehaven, SFO’en eller senere i livet på en arbejdsplads.

Den frie leg skaber kreativ og universel læring. Legen kan for udenforstående se ubetydelig ud, men det har et altid et formål for de deltagende, der gennem flow skaber nye former for viden og kompetencer.

Denne flowtilstand er en følelse, som barnet efterstræber og higer efter i et ubevidst begær efter læringen. Gennem legen lægges livets byggesten, som beriger barnet til at kunne begribe og fange sit eget samt andres liv.

Legen er med til at udvikle selvfølelsen, selvtilliden og selvværdet hos den enkelte. Derved har legen uendelig stor betydning for vores dannelse og for udviklingen af vores identitet som menneske.

Frivillighed i den offentlige sektor er Enhedslisten blinde?

Uddrag PLS høringssvar:

»Pædagogstuderende skal ikke have særlig kompetence til inddragelse af frivillige. PLS ser det som et forsøg på løntrykkeri, og det klæder ikke Ministeriet. 

Pædagoger skal have stor viden om samfundet og dets opbyggelse samt arenaer, herunder civilsamfundet, staten og markedet, men vi kan ikke forstå intentionen bag frivillighed.«

Det pædagogiske fag og profession er et professionelt område, og dette skal respekteres. Pædagogik er en videnskab, som bygger på praksis. Her bør ikke arbejdes frivilligt. Dette videns- og færdighedsmål ser vi som et nyliberalt forsøg på fra statens side at indføre gratis arbejdskraft, og det er under al kritik. PLS er fuldstændig uforstående over for dette tiltag.  

Lokalbestemmelse betyder fjernundervisning, mangel på regional uddannelsesdækning og test tyranni

Decentralisering og ansvarsfralæggelse fra politisk side kommer til at betyde, at de studerende bliver mødt med tilbud om fjernundervisning. Alternativt bliver de stillet overfor valget om at skulle transportere sig selv rundt mellem professionshøjskolens udbudssteder og det kommer især til at gå udover små uddannelsessteder samt det såkaldte udkants-Danmark.

Lokalbestemmelse har betydet mere fokus på test og prøver i stedet for evaluering.

Udsnit fra hjemmesiden www.nypædagoguddannelse.dk: 

»Alle moduler – inklusive praktikmodulerne – afsluttes med en prøve for at sikre, at du har fået det rigtige udbytte af modulet. Men de færreste prøver er eksaminer i traditionel forstand. Vi arbejder på at udvikle nye prøveformer, som er effektive og meningsfyldte for både studerende og uddannelsen.«

Ifølge § 19 i den nye bekendtgørelse skal den studerendes udbytte af modulet eller modulerne evalueres  ved afslutningen af hvert modul eller flerhed af moduler. Evalueringsformen fastlægges i studieordningen. Det blev så til prøver og test.

Dette er endnu skævvridning og undrer PLS. Men Rosa: Lægger man kød til ulve, så spiser de.  Professionshøjskolerne er undernæret og har sparet alt, hvad de kan. Derfor ser vi forsøg på at bruge karakterer som adgang til specialisering i stedet for optagelsessamtaler og personlig vurdering.  

Vi takker igen for decentralisering.

Børns udvikling, skriftsprog og matematisk opmærksomhed

Skriftsprog og matematisk forståelse er helt sikkert betydningsfuldt i vores moderne verden, men læring/undervisning omkring læse- og skrivefærdigheder bør først indtænkes i skolegangen. Det er ikke anliggende for vuggestuen og børnehaven.

Undervisning og hertil det didaktiske bør ikke ske på bekostning af børn og unges frihed til selvbestemmelse. Legen vil få mindre plads, hvilket vil underminere daginstitutionernes pædagogiske arbejde.

Bekendtgørelsen må ses i forlængelse af den udvikling, der gennem de sidste 35 år har betydet, at børn starter tidligere og tidligere med skemalagt undervisning – med det resultat, at helhedspædagogikken er kommet under et voldsomt pres. Det ses for eksempel på daginstitutionsområdet, hvor de almindelige stuer er nedlagt, og der er indført en aldersopdeling af børnegruppen i lille, mellem og store grupper.

Læreplaner er indført, og instrumentelle enkeltaktiviteter har vundet indpas. Det hele forringer sammenhængsperspektivet hos det enkle barn og i børnefællesskabet. Hele daginstitutionsområdet er godt på vej til blive et element i skoleforberedelsen, og dermed er vigtigheden af det gode børneliv for længst forsvundet.

Få lyspunkter

Der er dog få gode tiltag i den nye uddannelse, som bliver hilst velkommen i PLS. Den nye bachelorpraktik er vi meget glade for. Det giver en fantastisk mulighed for at kombinere teori og praksis, som har manglet tidligere.

Derudover mener vi også, at det vil gavne de studerende, at den sidste praktikperiode er blevet omlagt fra 6. til 5. semester. Det giver de studerende et sidste sammenhængende år på uddannelsen, hvor der både er plads og tid til undervisning og til de afsluttende eksamener.

Yderligere har EVA, Dansk Evalueringsinstitut, fået til opgave at evaluere og undersøge kvaliteten af de pædagogstuderendes praktikvejledning. Dette er sket som et led i reformen.  

Det er aftalt, at der skal gennemføres en evaluering af praktikvejledningen, dvs. den vejledning som pædagogstuderende modtager på praktikstederne. Man kan håbe på, at der senere laves en national standard med krav til vejledning i praktikkerne.

Afslutning og konklusion

Ingen – og altså heller ikke Rosa Lund – skal skyde PLS i skoene at vi mener, at vi har fået en god  pædagoguddannelse. Den nye pædagoguddannelse er mere boglig og mindre praksisnær. Vi kan se frem til et mindre timetal.

De lønnede praktikperioder består, hvor vi har arbejdspraktik og er en del af normeringen. Vi kan vinke langt efter uddannelsespraktik på SU, hvor vi holdes ude af normeringen.

Det er nemt at tænke, at generalistuddannelsen er begravet.  Ingen skal beskylde PLS for at være en del af dette. Det tyder på, at de ikke kender PLS og nok ikke har læst vores høringsvar eller udtalelser.

Vi mener, den gamle uddannelse var langt bedre. Vi er ikke konservative eller nostalgiske, men derimod sandfærdige og realistiske med stor faglig viden.

Den gamle uddannelse havde sine mangler, men at smide den bort og starte helt forfra med denne gang humbug om banebrydende uddannelsesrevolution var dybt unødvendigt.

Der skulle justeringer til såsom på afskaffelse af løn i praktikken, timetallet skulle hæves, mere og bedre vejledning på uddannelsesstedet og i praktikken.

Et mere helhedsorienteret afsluttende år og et halvt års mere specialisering. En mere praksisnær tilretning og en forøgelse af mængden linjefagenes fylde. Dette havde skabt en langt bedre pædagoguddannelse, som ville have hævet det faglige niveau både teoretisk og i praksis.

Den nye uddannelse er politisk hærværk og magtværk udover det normale. Ingen har lyttet til PLS, eller også har de bevidst mistolket os. Og nej Rosa Lund: Det er ikke blevet en bedre uddannelse.

Du har tidligere udtalt, at når BUPL og SL ikke er enige, er det nok endt et godt sted midt imellem. Det er et dårligt argument og udtryk for manglende stillingtagen.

Jeg håber, at det med dette indlæg blevet tydeligt, at PLS er imod den nye pædagoguddannelse og hvorfor.

Og jeg ser frem til at høre dit svar: Mener du fortsat, at den nye pædagoguddannelse er bedre end den gamle – og i så fald hvorfor?

Martin Alexandersen er faglig sekretær for PLS, Pædagogstuderendes Landsorganisation.