ModKulturRefleksioner i den levende kultur
Boganmeldelse
30. december 2016 - 11:46

Ny bog: Derfor eksisterer slaveriet i bedste velgående i dag

ANMELDELSE: Så godt som alle lande i verden er historisk bygget op på slaveri. Rigdom er hobet op gennem den ufri arbejdskraft - slaveriet. Og trods forbud eksisterer det stadig i dag. En ny bog giver indblik i de mange forskellige typer af slaveri verden over.

De fleste tænker sikkert slaveri som slavetransporterne over Atlanten fra Afrika til Amerika indtil slutningen af 1800-tallet, da det blev forbudt – dog med afstikkere op til moderne tid. For trods forbuddet eksisterer slaveri fortsat f.eks. i form af trafficking.

En ny bog giver det lange rids verden over af mange forskellige typer af slaveri. Dette uanset religion - kristendom, islam eller andre hovedreligioner.

Bogen er en omarbejdet og ajourført udgave af Dick Harrisons store trilogi fra 2006-08 om samme emne. Trods sit angelsaksisk klingende navn er forfatteren svensker.

Hvem blev gjort til slaver?

Det er ikke nødvendigvis let at definere slaveri. Det bruger forfatteren megen plads til at analysere. Det er komplekst. Det er ikke bare undertrykkelse.

Der må sondres mellem fri og ufri arbejdskraft.

I det antikke Rom var en stor del af administrationen i hænderne på slavegjorte. I flere islamiske lande har de været dominerende i hæren. Den fællesnævner, forfatteren når frem til gennem bogen, er ufriheden - det formelle fravær af menneskerettigheder. F.eks. ejer den slavegjorte til forskel fra livegne bønder og lønarbejdere ikke sin krop og kan derfor sælges af sin herre, sin ejer.

I Romerriget begyndte slaveriet i mindre målestok. De ufrie arbejdede i husstanden og løste forskellige opgaver i landbruget.

Det ændrede sig parallelt med, at Rom voksede til et imperium. Fra 200-tallet før vor tidsregning til 100-tallet efter vor tidsregning gennemførte Romerriget erobringer overalt lige fra den Iberiske Halvø mod vest til Mesopotamien i øst.

Hver sejr medførte et stort antal krigsfanger, som blev gjort til slaver.

I nogle romerske husstande fandtes et antal slaver, der arbejdede som vagter, tjenere og kokke. Husstandens slaver af begge køn var lovligt seksuelt bytte for slaveejeren.

Som forfatteren skriver, var det ikke usædvanligt, at pædofile købte drenge eller piger som sexslaver, eller at slaveejere købte slavinder til deres bordeller. Hovedkilden til ufrihed var krig og fattigdom.

De store jorde voksede til plantager - på latin latifundia - og behovet var endnu flere slaver. Mindre frie bønder - de der havde mulighed for det - drog ind mod byerne. Slaverne, der voksede i antal, overtog deres plads.

Religion ingen hindring

Der er i Det Nye Testamente intet angreb på slaveriet, og slaveriet kunne fortsætte i det kristne Europa og i den islamiske verden.

I historien om et nyt økonomisk system - over Atlanten - spillede slaveriet en afgørende rolle og er forklaringen på, at Vesteuropa omkring år 1500 påbegyndte sin fremmarch mod verdensherredømmet.

Sukkerrørsplantagen var central her. Behovet for billige og lettilgængelige, ufrie arbejdere blev opfyldt af det sorte Afrikas hjemlige slavemarkeder.

Her havde islamiske og afrikanske samfund allerede udviklet et storstilet slavemarked og et veludviklet slavesystem, som europæerne kunne bruge til at skaffe arbejdskraft i de amerikanske sukkerplantager.

Syd for Sahara holdt flertallet af befolkningerne fast i deres afrikanske religioner i flere hundrede år, men den afrikanske overklasse blev islamiseret gennem handel over store områder.

Islamiseringen lettede slavehandelen og handlen med andre varer. Det var her udviklet et system til at håndtere storstilet handel med ufrie mennesker.

Denne veludviklethed for anskaffelsen og salg betød, at den nemt kunne forsyne både Amerika og den arabiske verden med mange millioner ufrie arbejdere.

Dette gjaldt også østpå - til de asiatiske områder. F.eks. blev de hinduistiske templer storforbrugere af specialiserede slavegjorte. Det samme gjaldt buddhistiske klostre.

Et slavesystem var sat i verden og kunne tilkobles imperialismen, der blev dominerende som herskende økonomisk system.

Trekantshandelen

Billedet af sorte slaver over Atlanten til plantager »over there« er også billedet på et omskift i slaveriet, som gav grobund for racisme. Racetankegangen legitimerede og forstærkede undertrykkelsen af de sorte. Og som forfatteren skriver, tog den hvide underklasse det til sig med begejstring.

Det blev mange steder et grundlæggende træk ved de fattige hvides identitet, at de af naturen følte sig overlegne over for de sorte.

Mange med sort hudfarve blev fragtet fra den ene ende af jorden til den anden - slaveejerne var hvide.

Uligheden og ringeagten fik næring af fysiske forskelle. Racismen - med fokus på afrikanerne - voksede frem i såvel den islamiske Nærorient som det kristne Amerika.

Stoffet sukker har en stor del af æren for den transatlantiske slavehandel. Det gennemgås godt og grundigt i bogen - inklusiv forarbejdning af produktet. Det var aldrig gået uden slave-arbejdskraften.

Portugiserne tog initiativet, andre fulgte efter - også Danmark.

85.000 slaver på danske skibe

De danske kolonier i Vestindien var ideel for dyrkning af sukkerrør. Danmark var aktiv især omkring disse plantager samt slavehandel, hvor landet havde en stor flåde til transport af slaver. Sammenlagt krydsede omkring 85.000 slaver Atlanten på danske skibe.

Desuden blev der solgt yderligere omkring 15.000 slaver på de danske forter på Guldkysten til andre lande.

Trekanthandelen blev den kaldt, fordi fartøjerne sejlede mellem kontinenterne i en trekant. Håndværksprodukter fra Europa til Afrika. Slaver fra Afrika til Amerika. Sukker fra Amerika til Europa.

Modstand

Slavetransport var brutalitet uden lige.

I løbet af 400 år blev der fragtet flere millioner afrikanere over Atlanten i - som forfatteren skriver - flydende ligkister. Når de overlevende slaver var kommet derover og solgt, ventede lange arbejdsdage i ugens syv dage.

Størstedelen af dem, der har forsket i emnet, mener, at mellem 11,3 og 12 millioner afrikanere blev solgt som slaver. Mellem 9,6 og 10,8 millioner nåede frem til Amerika i live. Men tallene er usikre.

Alt dette skabte naturligvis modstand.

Bogen beskriver slavernes modstand gennem historien. Oprør, flugt fra slaveejerne, nedslagtninger af oprørsforsøgene, etablering af samfund med flygtede slaver, frigørelse fra slaveriet og meget andet - også den juridiske og politiske kamp mod slaveriet.

Kampen kom fra slaverne selv, men også fra politisk aktive mod modstandere mod slaveriet. Ikke mindst takket være disse er slaveri forbudt i alle stater i verden.

Forbudskampen var på sit højeste i 1800-tallet mange steder i verden, blandt andet under den amerikanske borgerkrig fra 1861 til 1865, som også grundigt beskrives i bogen.

Slaveri versus lønarbejde

Slaveri var meget udbredt. Overgangen til lønarbejde i eksempelvis plantagerne kunne betyde mangel på arbejdskraft. Løsningen kunne være systemer med kontraktarbejde, der fungerede som en skjult form for slaveri og en ny form for ufrihed.

Omkring år 1900 modsatte ingen i Vesten sig kampen mod slaveri. For imperialisterne blev kampen mod slaveriformen en måde at legitimere erobringskrige på.

Modstanderne af slaveriet - abolitionisterne - vandt sejre over slaveriet gennem lange perioder. Men på et punkt led de nederlag.

I 1800-tallet gennemgik sexslavehandelen en eksplosiv udvikling og forandrede sig til en masseindustri - som forfatteren beskæftiger sig med i slutningen af bogen.

Hovedårsagen hertil var tidens store vandringer af arbejdskraft, flytningen af asiatiske kontrakt- og lønarbejdere, tværs over verdenshavene. Årsagen var fattigdom, når de endte i sexindustrien. Det var for mange en måde at slippe ud af ekstrem fattigdom.

I betydning arbejdskraft kan de købes og sælges til andre former for tvangsarbejde: Børnearbejde, trafficking, prostitution, pornografi, kontraktarbejde, udnyttelse af illegale indvandreres arbejdskraft, tvangsægteskaber, adoption med henblik på børnearbejde, anvendelse af børn i væbnede styrker og så videre.

Ja, forfatteren kommer godt og grundigt rundt omkring i historien og op til nutiden. Og nævner også andre ekstremer: Det ufrie arbejde i de nazistiske KZ-lejre og i de stalinistiske arbejdslejre, Gulag.

Slaveriet eksisterer også i nutiden.

Ifølge en ILO-rapport (International Labour Organization) fra 2005 er andelen af kvinder, der bliver udnyttet til tvangsarbejde 56 procent, mens andelen af mønd, der bliver udnyttet til tvangsarbejde udgør 44 procent. Men aldersfordelingen er endnu mere afslørende: I begyndelsen af 2000-tallet var næsten halvdelen af dem, der blev udnyttet til tvangsarbejde, børn.

»Slaveriet Historie« er det lange rids over slaveriet globalt med alle dets aspekter. Et imponerende værk, der giver indsigt og blotlægger, at fænomenet stadig eksisterer og må bekæmpes i alle dets former - forfatteren lægger da heller ikke lægger skjul på, at det er hans mening.

Dick Harrison: Slaveriets Historie, Informations Forlag, 438 sider, 350 kroner

Anmeldelsen er bragt på Socialistisk Information.

Se også  linksamlingen: »SlaveriSlavery«- Links på Modkraft Biblioteket om historien om slaveri og modstand.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96