Moldovas borgelige ex-premierminister anholdt

Ved åbningen af Moldovas parlament fik Moldovas statsanklager ordet og præsenterede forsamlingen for dokumentation om Vlad Filats kriminelle handlinger som premierminister i form af modtagelse af omkring en million dollars i bestikkelse fra blandt andet en vis Ilar Shor. Denne 28-årige Ilar Shor er nu borgmester i byen Orhei og blandt Moldovas ti rigeste personer.

Filat fik ordet og indvilligede i at samarbejde med retsvæsnet. I en følelsespræget tale redegjorde han for, hvorledes rigmandsvældet i Moldova fungerer med oligarken Plahotniuc som omdrejningspunkt.

Flere af de forhold han omtalte, er kendt fra medierne og er blandt de ting, tusinder demonstranter i over en måned har demonstreret imod. Men Filat nævnte navne og kom med nogle pikante afsløringer, der gjorde, at tv-transmissionen i kort tid blev afbrudt.

Han blev ført bort og tilbageholdt - indtil videre i 72 timer.

Oligarkernes opgør?

Den 46-årige Vlad Filat – der var borgerlig premierminister fra 2009 til 2013 - indrømmede overfor parlamentsmedlemmerne, at de vigtigste politiske beslutninger i Moldova hverken tages af præsident, parlament eller regering, men af en snæver kreds omkrng Plahotniuc.

Filat gentog, hvad han tidligere har sagt, at når han bliver nødt til at tale ud, ”så vil Moldovas politiske system eksplodere. Og måske er timen nu kommet”.

Han fortalte, at beslutningen om at ofre Statsanklageren, der er tæt knyttet til Plahotniuc, blev taget af en snæver kreds onsdag aften forud for parlamentets åbning – og må ses som den pris Plahotniuc valgte at betale, for selv at slippe fra tiltale.

Demonstranterne

Chisinaus centrum har i over en måned været præget af to store demonstrationer mod korruption og rigmandsvældet. Foran regeringsbygningen har EU-venlige aktivister fra borgerinitiativet ”Sandhed og Værdighed” (DA) siden 6. september haft teltlejr. Og foran parlamentet har to centrum-venstre partier, Socialisterne og Vort Parti, i nu tre uger haft deres lejr med over 100 telte.

Forud for parlamentets åbning bebudede centrum-venstre-teltlejren fysisk blokade af parlamentet under mottoet: ”Alle kommer ind, men de slipper kun ud, når kravet om at  landets poltiske ledelse træder tilbage er opfyldt”.

Fremmødet var fra morgenstunden massivt. Tilsvarende var der massemobilisering af kampklædt politi – der med automatvåben var opstillet foran de centrale bygninger i tredobbelte kæder.

Protesternes umiddelbare anledning er sidste års bankskandale, da Moldovas tre største banker på to døgn blev tømt for èn milliard dollars, og som blev overført til udenlandsk skattely. Magthaverne har siden ikke formået hverken at afdække sagen, placere et ansvar eller få pengene tilbage. Men grundlaget til protesterne blev lagt, siden den borgerlige koalition i 2009 kom til magten, hvor landet har været præget af korruption og omfattende fattigdom.

Selvom demonstranterne torsdag havde en samarbejdsaftale med politiet om at respektere ro og orden – og som stort set blev overholdt - var der forsøg på selvtægt. Socialisternes formand Igor Dodon fik dog bragt orden over forsamlingen og sagde, at nok er fængsling af Filat og de to afskedigelser en sejr for demonstranterne, men kun et første skridt i det opgør med det oligarki, der endnu forestår.

Regeringens kollaps?

Både Moldovas præsident Timofti og regeringen valgte siden 6. september først at ignorere protesterne. Senere holdt premierminister Strelets møde med DA-borgerinitiativet og lovede at se på deres krav. Men da protesterne fortsatte, og situationen så ud til at spidse til, tog præsidenten initiativ til et dialogmøde med deltagelse af nøje udvalgte repræsentanter fra den politiske elite, intellektuelle, forretningsfolk og NGO-er. Ud af 100 inviterede mødte 73 onsdag op til en lang uforpligtende snak. DA-lederne deltog og fik ordet, men forlod mødet i protest, fordi præsidenten og premierministeren undlod at reagere på demonstranternes krav.

Der er uro i de tre regeringspartier, som har 51 ud af parlamentets ialt 101 mandater. Torsdag mistede de et mandat, da den første afhopper meldte sig.

Den borgerlige regering, der har nydt stor opbakning fra vestlige politikere og finanskredse, er gået fra den ene krise til den anden, men blev banket på plads af sponsorerne. For Vesten er alternativet til denne regering ikke kun en venstreorienteret regering, men også Moldovas tilbagevenden til landets traditionelle udenrigspolitik som neutral stat med gode forbindelser ikke kun til EU og NATO, men også til Rusland.

Ifølge de seneste meningsmålinger er der nu, efter en periode med fremgang for EU-tilhængerne, atter flertal i befolkningen for at Moldova tilslutter sig den russiskdominerede Euroasiatiske Økonomiske Union.

Moldovas sidste løsning?

En stor del af Moldovas højrenationalister udgøres af de såkaldte ”unionister”, der kræver Moldovas opløsning og indlemmelse i et Stor-Rumænien (og dermed adgang til EU ad bagtrappen). Dette krav luftes hver gang Moldova rammes af politisk krise. Markante højre-politikere og intellektuelle fremførte atter dette krav ved præsidentens dialogmøde i onsdags – dog uden større opbakning. For to uger siden godkendte myndighederne registreringen af det nye, ”Højrepartiet”, hvis hovedkrav netop er dannelse af et Stor-Rumænien.

Moldova befinder sig i en systemkrise. De nærmeste dage vil gøre os klogere på perspektiverne både på den korte og lange bane. Det kræver dog, at vore medier vender blikket mod denne del af Europa. Der er også en verden uden for EU.