Knæfald for den sorte industri

EU-kommissionen godkendte i starten af november 2013 en række gensplejsede (GMO) afgrøder, herunder en majssort med antibiotika-resistente gener. Det drejer sig bl.a. om majsplanten (TC1507), som er genmanipuleret til at producere sit eget pesticid og samtidig modstå sprøjtning mod ukrudt.

Biotek-giganten Monsanto får, som konsekvens af denne godkendelse, med overvejende stor sandsynlighed EU's tilladelse til at markedsføre en majssort, der indeholder et markørgen med antibiotikaresistente egenskaber.

Det er et knæfald for den sorte industri og tilbagegang for økologien og folkesundheden. Øv, altså!

Ikke rar, men kendt viden

I et historisk perspektiv står Montanto, som blev grundlagt i 1901 og har en milliardomsætning bag sig med produkter som sprøjtemidlet DDT, krigskemikaliet Agent Orange, der blev brgt i Vietnamkrigen, det giftige isoleringsmiddel PCB og plantegiften Round-up.

De første tre produkter er på forbudslisten i så godt som alle lande, mens Round-up igennem mange årtier har været markedsført som et harmløst pesticid, som ikke kan skade mennesker.

Round-up er da også stadig hyppigt brugt i de danske haver og at finde på de danske hylder i supermarkedet.

Og det er på trods af, at flere videnskabelige forsøg med rotter igennem et helt livsforløb peger på en væsentlig sundhedsrisiko. 

Rotters levetid er normalt to år, men rotter, der er blevet fodret med genmanipuleret majs og Roundup fra Monsanto, klarede sig ikke særligt godt.

I forhold til kontrolgrupper udviklede de betydeligt flere kræftsvulster og dør meget tidligere. Det er ikke rar viden. Men det er kendt viden.

Lad os vende tilbage til Kommissionens godkendelse fra sidste uge.

Er vi for passive – også i Danmark?

Mens store dele af erhvervslivet har en lempelig tilgang til GMO og pesticider går en del af kritikken omkring accepten af Monsantos og andre biokemiske firmaers produkter på, at de myndigheder, der skal varetage kontrollen, er i lommen på de store pesticidproducenter og at forskningen i GMO og konsekvenser ikke har været entydig positive.

At det kan være svært at forbyde et produkt, når det først er en sællert og lanceret på markedet, er introduktionen af Round-up i Danmark et meget godt eksempel på.

I Danmark fik Round-up fornyet sin godkendelse i 1997 på betingelse af, at produktet ville leve op til, at pesticidet ikke kunne trænge ned i grundvandet.

Allerede kort tid efter, at godkendelsen var i hus, gik det galt. Roundup blev sporet i drikkevandsboringer forskellige steder i Danmark. Det er bl.a. blevet peget på, at godkendelsen blev givet på et tvivlsomt grundlag.

De danske myndigheder havde lænet sig op ad en godkendelse, som Monsanto havde erhvervet til det amerikanske marked, men som efterfølgende viste sig ikke at holde.

Alligevel blev der ikke grebet ind, og Round-up har lige siden været godkendt som pesticid på det danske marked. Og det lader pt. ikke til at Miljøstyrelsen har nogen intentioner om at forbyde Round-up. Magtfordrejning eller bare politisk passivitet?

Den eneste gode nyhed er, at alt naturligvis kan ske, hvis der måtte komme politisk opbakning hertil.  Der skal ske en ny godkendelse af roundup i 2015.

Folkelig opbakning til videnskabelig undersøgelse af GMO

Ifølge Fødevareministeriet dør der hvert år 25.000 europæere som følge af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika. Og den folkelige opbakning til at der politisk bør tages affære er bestemt ikke fraværende.

I NGO-regi er der bl.a. igangsat et borgerinitiativ, som har ønsket at sikre tilbundsgående, videnskabelig undersøgelse af konsekvenser ved GMO-afgrøderne.

Retten til at gennemføre borgerinitiativer trådte i kraft med Lissabon-traktaten. Bestemmelsen betyder, at en million europæere fra et repræsentativt antal EU-lande nu kan placere en sag på EU-kommissionens dagsorden direkte.

I en aktuel situation, hvor mere end 1 mio. EU-borgere har skrevet under på et forbud imod GMO og flere hundrede internationale forskere, som til dagligt beskæftiger sig med GMO, har beskrevet, at der langt fra er videnskabeligt konsensus om GMO, så er det nu alligevel ganske forunderligt at være vidne til EU-kommissionens godkendelse.

Hvorfor tillade at borgerne bliver forsøgsdyr i den sorte GMO-omstilling?

Anne-Mette Wehmüller er en af SF's fire spidskandidater ved valget til Europa-Parlamentet i maj 2014 og cand.mag. i europastudier