Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Kommentar
6. november 2014 - 12:16

Klarhed eller kaos!

Centrum-venstre er en død sild. Der kan kun banes vej for arbejderpolitik ved at nedbryde alliancen mellem Socialdemokraterne og Radikale Venstre.

De sidste finanslovsforhandlinger før valget er i gang. Derfor er tiden inde til at sætte de pejlemærker, som skal være omdrejningspunkt i den kommende valgkamp.

Ikke fordi finansloven formelt er verdens vigtigste lov - det er trods alt kun et par procent af landets budget, der forhandles om, men fordi den koncentrerer centrale politiske temaer og giver os mulighed for at sætte nogle klassespor af stor betydning for den valgkamp, som starter dagen efter finanslovens vedtagelse.

For Enhedslisten må det derfor være afgørende, når man kommer ud fra forhandlingerne at kunne sige, at man i en aftale har opnået vigtige indrømmelser til gavn for arbejderklassen: Genoptjeningsperioden for dagpengene forkortes og dagpengeperioden forlænges.

Forringelserne af dagpengesystemet er nemlig et angreb på de samlede lønmodtagerklasser, uanset om man er i arbejde eller ej.

Lønmodtagerne skal ikke igen acceptere en blød socialpolitisk løsning a la arbejdsmarkedsydelsen til de udfaldstruede. Den slags tiltag opdeler lønmodtagerne i to skarpt adskilte grupper: Den ene som det er synd for – og den anden, som det ikke er helt så synd for – med andre ord i ’dem’ og ’os’.

Enhedslisten må kræve en kollektiv løsning – og denne gang holde fast i den – der forbedrer alle lønmodtageres styrkeposition – uanset om de aktuelt er i beskæftigelse eller ej.

Er det ikke muligt at komme videre ad den vej, er det vigtigt at gøre det klart for vælgerne, at man ikke accepterer Socialdemokraternes henvisninger til regeringsgrundlaget og De Radikales modstand.

Enhedslistens troværdighed kræver, at vi allerede på det tidspunkt, hvor vi træder ud af forhandlingerne, pointerer, at vi vil holde en socialdemokratisk regering fast på en løsning af dagpengespørgsmålet, hvis socialdemokraterne sammen med SF og Enhedslisten får flertal i et nyt folketing.

Her kan Enhedslisten henvise til, at i de tre år, hvor den socialdemokratisk ledede regering har været ved magten, er det ikke i nævneværdig grad lykkedes »at trække regeringen til venstre«, en erkendelse der også fremgår af hovedbestyrelsens beretning til Enhedslistens årsmøde i år.

Grunden til at denne strategi ikke lykkedes, og ikke vil lykkes med de aktuelle styrkeforhold, er, at den socialdemokratiske politik for det første ikke er klassepolitik, men markedspolitik, for det andet at partiet er blevet et folkeparti som de andre folkepartier, og for det tredje befinder kapitalismen sig i en krise, hvor selv moderat venstrefløjspolitik udfordrer borgerskabet og erhvervslivet.

Den udfordring vil de socialdemokratiske ledere ikke tage op, for så skulle de føre klassepolitik.

Derfor passer alliancen med De Radikale og bindingen til finanspagtens krav om »den nødvendige politik« dem ganske fint. Den binding skal udfordres åbent i finanslovsforhandlingerne og i valgkampen.

Den socialdemokratiske samfundsopfattelse har reelt spillet fallit.

Det samme gælder centrum-venstre som alternativ til rendyrket borgerlig politik. Som de borgerlige fører partiet følgagtigt finanspagtens »nødvendige politik«.

Det er også derfor, det kan være svært at høre og se en reel forskel på, om det er Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen, som leder regeringen, selv om førstnævnte ikke kan frigøre sig fra arbejderbevægelsens støtte, hvor gerne den nuværende ledelse i Socialdemokraterne end ville.

Centrum-venstre er en død sild, og der sker ikke en pind, så længe socialdemokraterne er sammen med De Radikale.

Der er et pres på Socialdemokraterne for at føre selvstændig valgkamp, og den nuværende ledelse med Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon i spidsen vil miste magten i samme øjeblik, RS-aksen bryder sammen eller presses i stykker.

Socialdemokraterne er naturligvis ikke en fastsammentømret blok, men er et parti i vildrede og dyb krise uden ledelse, men stadig en repræsentant for socialdemokratismen i dens mange forskellige udgaver.

Når nogle socialdemokratiske ledere og folketingsmedlemmer således siger, at de gerne ville ændre dagpengereformen, men ikke kan på grund af regeringsgrundlaget, skal de tages på ordet.

Vejen til at fremføre klassepolitik går over at opløse bindingen til De Radikale og slå centrum-venstre opfattelsen ud af hovedet.

Hvis man presser på med den linje hele valgkampen igennem, vil man også kunne fremprovokere det egentlige problem, nemlig at borgerskabet ikke vil eller kan leve med en tilbagerulning af reformen.

Og Enhedslisten har samtidig skabt et grundlag for at angribe Dansk Folkeparti.

Et kommende regeringsgrundlag og styrken af den tilhørende parlamentariske konstellation er derfor vigtig for den mobilisering, der som det eneste kan bære en solidarisk og kollektivt orienteret dagpengereform, der styrker lønmodtagerne i stedet for at svække dem, igennem.

Det er den situation Enhedslisten skal tage bestik af i finanslovsforhandlingerne.

Gør man ikke det, vil partiet risikere i næste valgkamp at stå med et budskab om, at det heller ikke denne gang lykkedes at påvirke regeringen særlig meget og på ny appellere til Socialdemokraterne om at vende tilbage til deres rødder.

Skal dette undgås, er det afgørende, at Enhedslisten står fast på, at man i lighed med 3Fs kampagne vil føre politik til gavn for lønmodtagerne. Det er den eneste måde partiet kan vise, at der er en anden vej og bruge denne opfattelse aktivt i valgkampen – og måske i særdeleshed overfor de mange socialdemokrater, der er hamrende utilfredse med regeringens politik og den nuværende partiledelse.

Men Enhedslistens ledelse og forhandlere fra folketingsgruppen skal ikke vente til sidste øjeblik med at gøre stillingen til en mulig finanslovsaftale klar og risikere at blive fanget i en alt eller intet situation som i 2013.

Hvis vi ikke kommer nogen vegne ved forhandlingerne, må vores forhandlere forlade forhandlingsbordet uden dermed at lægge op til at vælte regeringen ved den endelige afstemning om den samlede finanslov.

Enhedslisten baner ikke vejen for Lars Løkke Rasmussen, men gør på den anden side klart, at vi ikke på nogen måde vil frede den nuværende regering og dens politik i valgkampen.

Lader Enhedslisten sig derimod trække ind i et mudret forhandlingsforløb med et lige så mudret forhandlingsresultat, vil det føre til, at partiet kommer til at stå med en kaotisk valgkamp, hvor det primære budskab bliver patetiske opfordringer til socialdemokraterne frem for politiske budskaber, der viser forskellen mellem socialistisk og borgerlig politik.

En langstrakt og hemmelighedsfuld forhandling som i 2013 med en overdrevet fokus på, at parlamentet er al politiks moder, kommer til at ende i et mudret resultat uden klare klasseperspektiver. Og det vil ganske enkelt være det værst tænkelige udgangspunkt for valgkampen.

Enhedslisten havde godt nok i 2013 krav med om forbedringer af dagpengesystemet, men da hverken regeringen eller de store forbund (minus FOA) var interesseret i at røre ved dagpengene før 2015, mistede Enhedslisten modet til at forfølge sagen.

Da man samtidig ingen kontakt havde med baglandet – især fagforeningsfolkene – endte man med de famøse to bade om ugen, og vælgerne stod måbende og forstod ingenting – netop fordi forhandlingerne havde været lukkede, og medlemmerne kunne hverken forklare fra eller til.

Og så burde Enhedslisten i øvrigt støtte klimaminister Helvegs dristige plan om at fremskynde overgangen til total vindenergi. Det er noget der peger fremad og kan ovenikøbet drive en kile ind i regeringen.

Der er masser at tage fat på – masser af perspektiver. Nu handler det så bare om at vove at gribe dem. Og om ikke at stirre sig blind på antallet af mandater i Folketinget.

Det er trods alt udenfor Folketingets mure, at tilslutningen skal vindes.

Niels Frølich, Jan Helbak, Jan Mølgaard og Niels Henrik Nielsen er medlemmer af Enhedslisten.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce