København blæser i fløjten

I krisetider kan man nemt frygte for at miste sit job, hvis man påpeger fejl og magtmisbrug på sin arbejdsplads.

Men sådan er det ikke for de ansatte i Københavns Kommune.

Et enigt flertal i Københavns Borgerrepræsentation har afsat en million kroner til en såkaldt »whistleblower-ordning«, som åbnede den 4. november og gør det muligt for de ansatte at melde kritisable forhold anonymt.

– Ordningen skal bruges til at afsløre magtmisbrug og brud på loven. Man skal se det som et supplement til ens tillidsmand, siger Neil Stenbæk Bloem, medlem af SF og Københavns borgerrepræsentation, til Modkraft.

Tryghed i højsædet

Neil Stenbæk Bloem har været med til at arbejde for ordningens tilblivelse og fortæller, at det er sager som den om 12 timer lang ventetid på en skadestue i Herlev, som administrationen forsøgte at mørklægge, der er baggrund for ordningen.

Læs artiklen »Herlev Hospital skal forklare mundkurv« på Berlingske.

Åbenhed omkring problemerne kan være med til at sikre, at borgerne får bedre service, og samtidig modvirker det, at historien eksploderer i pressen, mener SF'eren.

Nu har medarbejderne i Københavns Kommune mulighed for at skrive en anmeldelse direkte på København Kommunes hjemmeside, som så sendes til en borgerrådgiver, der er uafhængig af ledelsen.

Efter en vurdering sendes anmeldelsen til undersøgelse hos relevante borgmester, fagudvalg, forvaltning eller revisionen.

Datatilsynet har været med i udarbejdelsen af teknikken i tjenesten, så medarbejderen kan anmelde sager uden at frygte at blive sporet.

– Man kan aldrig sikre sig 100%, men det vil ikke se godt ud, hvis man fyrede en medarbejder, efter en sag er bragt op. Det er bare vigtigt for os, at ledere ikke kan feje større overtrædelser og lovbrud ind under gulvtæppet. Og det er ekstra vigtigt i en kommune, der er så stor som København, at der er mange ting, som ikke kommer frem, siger Neil Stenbæk Bloem.

Frygt for ’Stikkercentral’

Ideen til ordningen opstod under et debatmøde mellem SF-København og fagforeningen FOA tilbage i 2011.

Dengang var der bekymringer fremme om, hvorvidt ordningen ville udvikle sig til et sted, hvor medarbejdere ville angive hinanden for små forseelser.

Fagforeningen DJØF var for eksempel bange for, at fordi man kan anmelde anonymt, så ville man se mange personkonflikter komme til overfladen, og der vil opstå en kultur af mistillid.

Læs artiklen »Protest mod whistleblowerordning« hos Djøfbladet her.

Kritikken blev dog affejet, og ordningen vedtaget enstemmigt på Rådhuset i København, ligesom den har opbakning fra politiformanden Peter Ibsen, der ønsker den udvidet til også at omfatte politiet.

Læs artiklen »Politiformand åbner for whistleblowerordning« hos Berlingske her.

Hvis whistleblower-ordningen bliver en succes i København, er der grundlag for at sprede ideen til resten af landets kommuner.

Ifølge centrum-venstre tænketanken Cevea er der i øjeblikket stor interesse blandt regeringspartierne for at gøre en whistleblower-ordning obligatorisk for landets kommuner.

Læs »Whistleblowerordning på vej i alle kommuner« på Cevea.