Jeg vil gerne arbejde, men min krop har en anden dagsorden

Her er min historie om,  hvordan jeg er endt på kontanthjælp og dermed i fattigdom

Min historie starter i 2011, da jeg er under uddannelse som radiograf.

Jeg manglede cirka 8 måneder af min uddannelse, da jeg fik en diskusprolaps.

Min umiddelbare tanke var, at jeg jo 'bare' skulle opereres og så gå til genoptræning. Så ville jeg komme igang med uddannelsen igen.

Sådan gik det også umiddelbart. Men cirka tre måneder efter, at jeg igen var begyndt på min uddannelse, fik jeg atter voldsomme smerter i ryggen. Det viste sig, at min gamle prolaps var kommet igen.

Men denne gang kunne kirurgen ikke operere på samme måde som første gang.

Han var nødt til at fjerne to diskus'er og stivgøre min ryg. Ellers ville jeg få diskusprolapser gentagne gange.

Dette var en større operation end den første, og der gik væsentligt længere tid før jeg var på benene igen.

Det lykkedes mig at få genoptrænet min ryg, men jeg måtte konstatere, at jeg var nødt til at skifte karrierrevej. Min ryg ville ikke kunne klare det tunge arbejde, der var som radiograf.

Imens jeg gik i tænketank for at finde ud af, hvad jeg så skulle uddanne mig til, blev jeg gravid.

I september 2014 fødte jeg en dejlig søn. Lykken var stor.

Men seks måneder inde i min barsel, blev jeg indlagt på neurologisk afdeling med føleforstyrrelser i hele venstre side af kroppen.

Efter en del undersøgelser og test fik jeg diagnosen attakvis multipel sclerose.

Jeg har efter jeg fik min diagnose haft 4 'attaks' (angreb) og har i dag: føleforstyrrelser, nedsat kraft i benene, funktionsnedsættelse, kognitive påvirkninger, kronisk træthed og koncentrationsbesvær.

Jeg bruger rollator og har store problemer med at få en almindelig hverdag til at fungere.

Jeg har siden 2011 været sygemeldt på kontanthjælp, og udsigten til at komme ud af det ser ikke lys ud.

Jeg er som 37-årig for »ung« til at kunne få førtidspension, og jeg kan dermed se frem til tre år, hvor jeg vil blive hevet rundt i et system, hvor man lovgiver ud fra en holdning om, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Dvs at man vil presse de 'arbejdssky' ud på arbejdsmarkedet.

Men hvad med mig, der gerne vil arbejde. Men som har en krop, der har en anden dagsorden?

Hvor er hensynet og værdigheden for de syge?

Skribenten ønsker at være anonym, men redaktionen kender vedkommendes identitet.

Teksten er en del af serien »Opråb fra bunden«, som er historier om udsattes liv indhentet af netværket Bekæmp Fattigdom NU.

Har du lyst til at bidrage med din historie så send den til bekaempfattigdomnu@gmail.com