Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Kommentar
3. april 2014 - 12:00

Inspirationen fra Malcolm X: Politik handler om analyser, håb og konkrete handlinger

Sæt dig med en god kop kaffe, tag høretelefoner på og lyt: Malcolm X’s tale »The Ballot or the Bullet« har 50-års jubilæum i dag. Undertrykkelsen har skiftet form, men inspirationen holder.

I dag – den 3. april 2014 – er det præcis 50 år siden, Malcolm X holdt en af de bedste taler, jeg nogensinde har hørt. Jeg ved ikke længere, hvor mange gange jeg har lyttet til den 55 minutter lange tale, men jeg bliver aldrig træt af den.

Hvis du aldrig har hørt den, så und dig selv en time i aften eller i weekenden.

Du kan finde talen på Youtube og flere andre steder på nettet – og lyt!  Du vil ikke få den samme oplevelse ved bare at læse den.

Hør The Ballot or the Bullet på Youtube:

Download talen på tekst (pdf-fil)

Man kan måske undre sig over, at en hvid, socialistisk ateist som mig, kan være så grebet af ordene fra en sort nationalist og muslim. Og er du sort, så kan jeg godt forstå, hvis du kan føle det som omklamrende.

Der er flere grunde til, at jeg synes talen er så fascinerende. Først og fremmest bliver den fantastisk leveret. Malcolm er utrolig skarp og balancerer elegant mellem humor, fakta og aggressivitet på en måde, der – som man tydeligt kan høre på optagelserne – går rent ind hos modtagerne i kirken, hvor den bliver holdt.

Put religionen i skabet

Malcolm X indleder talen med at tale om religion. På dagen er det mindre end en måned siden, han forlod Nation of Islam.

Derfor bruger han lejligheden til at slå fast, at han stadig er muslim. Men også at han betragter religion som noget privat mellem ham og den gud, han tror på.

Han anerkender indsatsen fra kristne borgerrettighedsforkæmpere og opfordrer til at lade religionen blive hjemme i skabet, så det ikke splitter den politiske kamp.

Dét er en af de ting, som jeg synes er topaktuelt for den danske venstrefløj. Vi har ofte svært ved at acceptere folk, der har et religiøst ståsted. Særligt hvis de ikke er kristne på den der tamme, danske måde.

Det er underligt, for jeg oplever personligt aldrig, at det er et problem den anden vej. Både muslimer og kristne synes fint at acceptere, at jeg ikke tror på guder.

Bruddet med Nation of Islam er en vigtig baggrund for talen, fordi trossamfundet var modstandere af politisk aktivisme og – som jeg har forstået det – forbød deres medlemmer at stemme.  

Og talen hedder netop »The Ballot or the Bullet« (»stemmesedlen eller patronen«) fordi den handler om politik og det forestående præsidentvalg i USA.

Malcolm angriber Demokraternes regering for at have syltet de love, som skal give landets sorte fulde borgerrettigheder, og for at se igennem fingre med raceadskillelse, selvom det er forbudt af Højesteret.

Malcolm håner politikerne for kun at vise sig i de sorte boligområder op til et valg og altid komme med falske løfter, der kun øger frustrationen og politikerleden.  

Han påpeger, at USA’s hvide er lige delt mellem Demokraterne og Republikanerne, hvilket kan gøre de sorte vælgere til en afgørende magtfaktor. Men kun, hvis stemmerne kastes bag den rette politiker, der tjener de sortes interesser.

Mere præcist, siger han: »A man of the community, who has the good of the community at heart.«

Han bruger udtrykket community, der desværre ikke kan oversættes direkte til dansk.

Det betyder både lokalsamfund og et samfund afgrænset af andet end geografi, fx etnisk, kulturel eller social baggrund.

På dansk ville vi ofte bruge ordet miljø (fx homomiljøet), men dét er heller ikke helt præcist. Det er frustrerende ikke at kunne oversætte det skarpt, da det er et centralt emne i talen.

Sort nationalisme er klassekamp

Malcolms udgangspunkt er sort nationalisme. Som han selv beskriver filosofien i talen, så handler det om, at sorte skal kontrollere deres eget samfund. Dvs. boligerne, økonomien, politikerne osv.

Han vil have folk til at forstå, at hver gang de bruger en dollar i deres eget nærområde, så bliver det rigere og rigere, men hver gang man bruger pengene et andet sted, så bliver ens eget kvarter fattigere og fattigere.

Han opfordrer sorte til at bruge deres penge i sortes butikker og selv åbne forretninger, så samfundet kan blive økonomisk uafhængigt. Af hvide…

»Vi lider under politisk undertrykkelse, økonomisk udbytning og social nedværdigelse. Alt sammen fra den samme fjende,« siger Malcolm i talen.

Der er ikke nogen vej udenom, at skellet mellem hvide og sorte i USA er et klassespørgsmål. Det var det i 1964, og det er det stadig i 2014.

At landet har fået en sort præsident ændrer ikke den helt grundlæggende, strukturelle ulighed. Sorte er stadig fattigere, lavere uddannede og fængsles langt oftere end hvide amerikanere.

Malcolm X var ikke socialist, men jeg kan genkende og overføre hans ord om sort og hvid til kampen mellem arbejderklasse og overklassen.

For selvom racisme er en uadskillelig del af den undertrykkelse, som han taler om, så er det stadig en klassekonflikt. En naturlig del af undertryktes frigørelse er derfor at erobre magten over produktionen, boligerne og de andre værdier i samfundet.

Ved at opbygge egne virksomheder slipper man for at gå tiggergang for et job hos sin fjende. Og dét er noget man som socialist bør være optaget af. Særligt i disse år.

Det kan lyde banalt, men jeg er inspireret af Malcolms ord i forhold til mit eget nærmiljø – og arbejderklassen.

Politisk forbrug er ikke nok til at ændre styrkeforholdene i klassekampen, men selvfølgelig skal vi tænke over ikke at give vores hårdt tjente penge til fjenden. Det handler om at støtte de lokalt ejede, små butikker, der ansætter lokalt i et fattigt kvarter.

Det handler om at vælge FDB fremfor Netto, hvor pengene indtil for nyligt er endt hos Mærsks olietyveri og støtte til amerikanske krigseventyr. 

Malcolm kalder sort nationalisme for en »selvhjælps-filosofi« (self help philosophy) for den sorte befolkning. Han kalder det også en »gør det selv-filosofi« og en »gør det nu-filosofi«.

Sådan en har man brug for, for at kunne handle, siger han. Det giver jeg ham ret i.

Som socialister skal vi kunne give arbejderklassen redskaber til at styrke sin position nu og her. Vi kan ikke nøjes med at tale om fremtiden efter en revolution.

Og her finder jeg inspiration i Malcolms tænkning, som han udtrykker den i talen.

Når ord ikke er nok

Jeg synes, man skal høre talen selv. For du vil sikkert opleve den anderledes, end jeg gør, og få noget andet ud af Malcolms ord …

Det sidste, som jeg vil fremhæve, er den ild, der er i talen. Det ulmer hele tiden, og et par gange kommer han meget tæt på at true med borgerkrig. Men kun tæt på.

Han holder sig til at konstatere, at hvis ikke regeringen giver de sorte fulde rettigheder, så vil det ende galt.

Læg mærke til at han ikke taler om sort overherredømme eller giver sig ud i et generelt angreb på hvide. Han krævet blot frihed – men frihed for alle, eller for ingen.

Det er billedsproget og måden, han taler på, der gør »The Ballot or the Bullet« så militant.  Men vreden og frustrationen bliver helt tiden forklaret. Antydninger står aldrig alene, men er hver gang kædet sammen med den undertrykkelse, som legitimerer den.

Vi har et meget andet samfund i dag. Og som hvid, heteroseksuel mand med middelklassebaggrund, så er jeg ikke i nærheden af at opleve nogen form for undertrykkelse, der kan sammenlignes med den, Malcolm og millioner af andre sorte amerikanere har oplevet.

Jeg ved også, at Malcolm X langt fra er en uplettet inspirationskilde.

Men jeg deler store dele af hans analyse, og jeg genkender de uretfærdigheder, han taler om, i det samfund, jeg selv er en del af.

Ulighed, racisme og magtesløshed er også del af hverdagen både i og udenfor Danmark.

Og så leverer han sine ord på en måde, som enhver revolutionær bør drømme om at kunne gøre han kunsten efter.

For politik handler ikke kun om analyse – det handler endnu mere om håb, og om at vise en vej ud af uretfærdigheden. 

God fornøjelse med talen. Skriv gerne en kommentar her om dit indtryk af den bagefter, eller skyd på dét, jeg har skrevet, hvis du allerede kender den.

Det synes jeg i den grad et 50 års jubilæum bør bruges til.

Filip Soos er aktivist på Nørrebro og medlem af Enhedslisten.

Se også linksamlingen om Malcolm X og »House Negro« på Modkraft Biblioteket

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce