Annonce

Udland
11. december 2013 - 13:00

Indien forbyder homo-sex, igen

En dom fra 2009, der ophævede Indiens forbud mod sex mellem mennesker af samme køn, er blevet omstødt af Indiens højesteret.

Indiens højesteret har onsdag den 11. december udstedt en kendelse, der betyder, at en lov, der indtil for fire år siden forbød voksne mennesker af samme køn at have frivillig sex med hverandre, nu er genindført.

Det kan give fængsel på livstid at bryde loven.

Det skriver den arabiske TV station Al-Jazeera på sin hjemmeside

Loven, paragraf 377, var ellers blevet kendt ugyldig af retten i Delhi i 2009. Dommerne pegede dengang på, at forbuddet var et levn fra det britiske kolonistyre, og at den ikke havde noget at gøre i det moderne Indien.   

Det var en lang række religiøse grupper i det indiske samfund ikke enige i, og udfordrede derfor den kontroversielle dom fra Delhi ved Indiens højeste domstol.

De har nu fået medhold, og bøsser og lesbiske risikerer igen fængsel på livstid, hvis de gør andet med deres seksualitet end at tænke på den.

Læs »Indian top court says gay sex is an offence« hos Al-Jazeera

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce