Kommentar
8. november 2016 - 17:01

Hvorfor Pegidas standpunkt aldrig får sin gang på jord på Nørrebro

KOMMENTAR: Søndag valgte grupperingen »For Frihed« at demonstrere på Nørrebro mod Hizb ut-Tahrir, som afholdte landsmøde. En tredje forsamling valgte at modsvare »For Frihed« og deres taler. Jeg var en del af den tredje.

Scenen er sat i Korsgade, som fungerer som en transitgade for lokale på Nørrebro i København. Det er en gade med overvejende almene boliger uden forretninger eller naturlige ophold, beboet bl.a. af mange muslimske familier med indvandring i bagagen.

Her har »For Frihed« (tidligere Pegida) valgt at indtage et hjørne. De har medbragt kæmpe danske flag på stænger, skilte med skarpe budskaber om »Nej tak til moskeer«, billeder af de to dræbte ved Omars skyderier med teksten »De døde for frihed« og forestil dig selv resten.

De har også en højtaler med, så talerne kan forstærkes, og hele gaden kan høre de selvtægts- og borgerkrigsparate brandtaler, der også fortæller os at muslimer er ’mindre begavede’ og skadelige for vores samfund.

Jeg står forfærdet og ser på scenariet, og forstår slet ikke hvad »For Frihed«, tror de kan forandre i vores kvarter. Hvis de overhovedet vil forandre noget. 

Om hjørnet går en mor med hendes to døtre, på vej mod demonstrationen. Min indskydelse er at gå dem i møde, og forklare dem om demonstrationen, og følge dem forbi. Så de har vished for, at jeg ikke står inde for disse budskaber. Vished for, at hun ikke skal bekymre sig om hendes tørklæde eller familiens religion. Jeg har ret i min antagelse om, at hun er skræmt ved situationen og de takker mig for at  

Det er det springende punkt for mig. Mine naboers tryghed.

Det handler ikke om HuT

Det kan koste dyrt at handle, men det er en god investering, for gælden der oparbejdes ved ikke at handle har for høje renter. 

Så hvorfor bruge min tid på at fortælle demonstrationen, at jeg ikke synes de ikke er velkomne på Nørrebro?

For mig handler det ikke om HuT's holdninger.

Skal jeg mene noget om HuT, er det, at de er lovlige og har ret til at afholde deres årsmøde i hvilken som helst lokation. Uanset om jeg er enig eller ej med deres ideologi, har vi heldigvis nogenlunde ret til at mene, hvad vi vil (vi=borgere i DK), så længe vi ikke overtræder lovene. Den ret vil jeg gå langt for at kæmpe for. I samme kontekst har demonstrationen også ret til at være her.

Men deres budskab, som jeg forfærdet stod og overhørte, (og ingen af dem jeg ser mene og skrive på facebook var tilstede), har ikke gang på jord i det her kvarter. Det kommer aldrig til at virke som en skræmmende eller mobiliserende kampagne for Pegidas kamp for et muslim-frit samfund.

I vores kvarter er vi så vant til at se hinanden til dagligt, at bruge hinanden til dagligdags små-tjenester, og vi har børn i samme skoler. En af mine muslimske kammerater udtrykte det; det var rene Donald Trump taler. Det er ikke positivt i mine kredse.

Det får aldrig gang på jord at adskille mig, fra mine muslimske naboer. Vi kan ikke leve så tæt sammen og samtidig være skræmte over hinanden.

Jeg er forfærdet over den muslim-bashing retorik, der blæste ud over Korsgade. Jeg er også ked af at læse alle de facebook meningsdannere, der straks hopper til tasterne, og ikke engang møder op og lytter til de ulækre taler om muslimske mænd, der voldtager og andet ord-bræk.

Borgerkrigsretorik og racisme derudaf. Det er et meget letkøbt at argument, at fascister bekæmper fascister der beskytter fascister, eller at en folkektinsspolitiker skal tage ansvar for hvad vrede naboer finder på at kaste med. 

Ingen skal bashe mine naboer

Når jeg følger en skræmt muslimsk mor og hendes små døtre forbi disse voldsomme racistiske udgydelser, kan jeg som medmenneske ikke gøre andet end at bekæmpe den retorik og vise mine naboer, at jeg aldrig vil stå inde for den slags retorik.

I rækken af de få demonstranter var minimum én bevæbnet med et bat - og han blev heldigvis anholdt efter, jeg havde udpeget ham til politiet.

Så man har altså, i hvert fald for én opdaget type, valgt at møde bevæbnet op, i en gade, hvor kvinder og børn går forbi, med og uden tørklæder.

Så er der tale om en ideologisk større diskussion, eller har klamme kampklare typer, valgt at møde op for at provokere og for at »forsvare« sig? Spørg dig selv.

Mine naboer skal aldrig være i tvivl om, at jeg vil tale deres sag, og sagen er at vi alle har ret til at være her, og ingen skal stå i kvarteret og bashe løs på mine naboer. 

Når alt det er sagt, ser jeg også en stor utryghed hos Pegida -  de er jo reelt bange, selvom de også er noget fortabte i deres forestillinger. I den situation i søndags var der ikke megen hjælp at give dem, andet end opfordre til at smutte ud af kvarteret hurtigst muligt.

Med målet for øje, målet om tryghed, kunne det være dejligt at hjælpe Pegida til en sundere og rundere opfattelse af deres medborgere og deres egen fremtid.

Det er så banalt, vi er oftest bange for det, vi dør af, eller det vi ikke kender.

Men dem ved jeg ikke, hvordan jeg skal give en hånd, det må nogen klogere hoveder udtænke. 

Lisbeth Bryhl bor og arbejder på Nørrebro

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96