Venezuela er præget af usikkerhed og tvivl. Det sker efter, at præsident Hugo Chávez endnu engang er rejst ud af landet for at blive opereret.
Den 9. december rejste præsident Hugo Chávez tilbage til Cuba, hvor han er blevet opereret endnu engang for den kræftsygdom, som har plaget ham siden sommeren 2011.
Lige inden sin afrejse forklarede Chávez i en tale til nationen, at i tilfælde af, at han ikke blev rask til at varetage præsidentembedet, ville han anbefale, at Nicolás Maduro (nuværende vice-præsident) blev den nye præsidentkandidat for socialistpartiet PSUV og den bolivariske bevægelse.
Talen efterlod millioner af den bolivariske revolutions tilhængere i en tilstand af chok. Det er første gang nogensinde, at Chávez åbent har anbefalet en efterfølger.
De seneste rapporter fra CIDEX-hospitalet i Havanna, hvor Chávez er indlagt, tyder desværre på, at han har haft en række komplikationer efter operationen, som blev gennemført den 13. december. Patienten har været intuberet, da han pådrog sig en luftvejsinfektion og en større blødning.
Det ser nu ud til, at lægerne har formået at stabilisere Chávez helbred, men han er endnu indlagt.
Chávez' sygdom har seriøst sat spørgsmålstegn ved, om præsidenten kan komme tilbage til landet og indtræde som præsident til ceremonien den 10. januar. Venezuelas højrefløj, som i 2002 forsøgte at erobre magten ved et voldeligt statskup, har forsøgt at udnytte situationen til at sprede rygter og forsøge at betvivle den folkelige opbakning til Venezuelas revolution.
Det ultra-højreorienterede dagblad El Nuevo País, havde for eksempel en forside, der hed ”La revolción ha terminado” lige efter Chávez' afrejse til Cuba. Tusinder af oppositionstilhængere udviste deres totale mangel på moral ved at sprede tagget #RIPChavez på det sociale netværk Twitter.
De mere intelligente dele af Venezuelas borgerskab har omvendt forsøgt at udnytte tomrummet til at presse Nicolás Maduro til at gøre politiske indrømmelser og lave et ”nationalt kompromis”. De håber på en langsom overgang, hvor revolutionens fremskridt – de sociale projekter, jordreformen, nationaliseringerne og arbejderkontrol på fabrikkerne - rulles tilbage.
FEDECAMARAS, landets arbejdsgiverorganisation, udstedte allerede den 10. december en pressemeddelelse, hvori de opfordrede Maduro til en ”dialog”. Første punkt på deres dagsorden var, at få priskontrollerne ophævet og møntfoden devalueret.
Dertil kommer, at MUD (Mesa de la unidad democratica, den samlede opposition) har indgået forhandlinger med Maduro om at få ”de politiske eksilierede” tilbage til Venezuela.
Det drejer sig ikke om mennesker, der er flygtet til udlandet, fordi deres ytringsfrihed er blevet knægtet.
Det drejer sig derimod om mennesker, som f.eks. Pedro Carmona Estanga, manden, der i 2002 ledte det ulovlige kup i 2002 og blev indsat i to dage som kupmagernes selvudpegede præsident. Det drejer sig også om f.eks. Manuel Rosales, som flygtede til Peru fra omfattende korruptionsanklager imod ham i rollen som guvernør i Zulia-regionen.
Også på internationalt plan har storkapitalen spekuleret i Chávez' sygdom og hvordan, de kan udnytte mulighederne i en post-Chávez æra. Aviser som The Herald Tribune og spanske ABC har evalueret forskellige scenarier for, hvordan der kan komme en ”gradvis overgang til normalitet” i Venezuela.
Selv i Danmark har vi set, hvordan Danske Banks chefanalytiker Kenneth Leiling i et notat til Bloomsberg har skrevet, at en eventuelt Chávez-exit vil betyde, at ØK's Plumrose vil være i stand til at opnå en højere profit-margin. ØK's aktier steg i øvrigt med 1,4% lige efter nyheden om Chávez nye operation.
Venezuelas revolution har igennem mere end 12 år givet store håb til venstreorienterede i hele verden. I Venezuela er en hel generation blevet politisk aktiv under Chávez. Den enorme massedeltagelse i revolutionen har ikke kun været tydelig ved de mere end 15 valg som den bolivariske bevægelse har vundet, men også ved opbygningen af en stærk fagbevægelse, arbejderråd på enkelte fabrikker og det store socialistparti PSUV.
Det er meget svært at spå om fremtiden i Venezuela og om, hvorvidt Chávez kan vende hjem til indtrædelsesceremonien den 10. januar.
Ved et eventuelt nyvalg vil Nicolás Maduro være kandidat. Han er tidligere leder af buschaufførernes fagforening og har været loyal overfor Chávez helt siden 1992. Men det er samtidig klart, at han slet ikke besidder den samme autoritet, som Chávez har i befolkningen – der har afstedkommet en opbakning, som igen blev vist ved regionalvalgene den 16. december, hvor PSUV vandt 20 ud af 23 guvernørposter (en fremgang på hele 5, ifht. valget i 2008, red.).
Uanset hvad der sker, er det vigtigt at fremhæve, at Chávez' sygdom viser, at det ikke er muligt at basere revolutionen udelukkende på én mand.
Chávez har unægtelig spillet en helt enestående rolle, men hvis revolutionen skal fortsætte, er det nødvendigt at opbygge en stærk bevægelse fra neden, der kan forsvare den og arbejde for at den radikaliseres og når til et endeligt opgør med kapitalismen.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96