Annonce

Rejseberetning
26. november 2012 - 13:34

Håb - og desperation i Grækenland

Demonstrationer mod kupmagere, fascister og sparedagsorden dominerer Grækenland i november 2012. Dansk øjenvidnebetning fra Athen.

»No cash?« Den gamle tjener kigger fortvivlet på os.

Inden vi havde taget mod invitationen til at spise på restaurant Akropolis for foden af klippen med det samme navn i Grækenlands hovedstad Athen, havde vi nu spurgt ham, om de tog imod kreditkort.

»Everything! Everything!« udbrød han.

Problemet var heller ikke kortet, men at dette er et land, hvor udvekslingen af penge helst ikke må være på skrift af hensyn til skattefar. Desuden er tjenerens eneste indtjening de drikkepenge, som han får. Han fik en pengeseddel i hånden, inden vi gik.

Demonstrationer mod junta, statsbesparelser og fascisme

Hver dag hele ugen har der været demonstrationer foran parlamentet ved Syntagma pladsen eller foran ministerierne i de tilstødende gader, og ingen af demonstrationerne har mønstret under 10.000 deltagere.

Vi har deltaget i tre af dem.

Lørdag den 17. november ved vores ankomst til Athen markeredes årsdagen for starten på det folkelige oprør imod juntastyret i 1973. Et uoverskueligt antal demonstranter, som kan være mellem 50.000-100.000, deltog.

De gik i en rute fra parlamentet forbi USA's ambassade og ud til Polyteknisk Universitet, hvor en tank kørte ind den 17. november 1973, og et ukendt antal mennesker dræbt i urolighederne de efterfølgende dage.

Torsdag demonstrerede ansatte i kommunerne mod fyringer og reduktion i lønningerne på 25 procent, som de havde gjort dagen før foran indenrigsministeriet.

Lørdag den 24. november var der indkaldt til antifascistisk demonstration fra Panepistimiopladsen med rute forbi parlamentet.

Politiske blokke

De to politiske demonstrationer var grundlæggende organiseret på samme måde i politiske blokke.

Hver gruppefraktion af trotskister, anarkister eller kommunister bar forrest et banner i gadens længde eller et stort banner på lange stokke. Lige bag det følger en indpisker med en megafon, der råber slagord, som bliver gentaget af gruppen.

Næste række består af en gruppe ret store unge mænd med små røde eller sorte faner monteret på cirka en meter lange stokke i armstykkelse eller monteret på baseballkøller. Denne række når af og til ned langs siden af gruppen. Mændene – ja kun mænd – udgør kernen i råbekorene, og deres opgave er tydeligvis også at beskytte demonstrationsgruppen.

Det græske kommunistpartis KKE's enorme gruppe er den 17. november splittet op i mange sektioner på nogle tusinde mennesker i hver. Det virker meget effektfuldt, men også i danske veterandemonstranters øjne meget ritualiseret.

Tilbageholdende politistyrker

Efter de voldsomme billeder, vi har set i den danske og internationale presse af græske demonstrationer, virkede politiet overraskende tilbageholdende. Ved demonstrationen den 17. november var det ganske vist massivt til stede og havde monteret hele kampudstyret inklusive gasmasker.

Det var især anarkistiske grupper, som blev dækket massivt op af 6.000 udkommanderede betjente. Hele Athens indre by blev lukket ned kl. 12 fra parlamentet til Det Polytekniske Universitet, og al offentlig transport blev indstillet. Det ville svare til at spærre Vesterbrogade, Nørrebrogade og områderne omkring Rådhuset og Christiansborg i København.

Demonstrationen startede kl. 17, og da vi gik omkring kl. 22, var de forreste kun nået til USA's ambassade få gader derfra.

Ved fredagens antifascistiske demo var politiet overhovedet ikke synligt i selve demonstrationen, men forholdt sig skjult i de tilstødende gader.

Det gav unge grafittimalere fra anarkistblokkene rig lejlighed til at skrive paroler langs ruten, men bortset fra det var alle yderst disciplinerede – og man så ikke det svineri af tomme flasker og andet affald, der normalt er i kølvandet på en dansk demonstration.

Oprør og venstrefløjsdominans

Det samlede billede af en uge i Athen er et land i oprør. Ifølge de seneste meningsmålinger står venstrefløjspartiet SYRIZA til at blive det største parti.

Endnu står venstrefløjen stærkt, men man kan frygte, hvor folk går hen, når forarmelsen for alvor breder sig.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce