Nekrolog for Toni Liversage 1935-2014
Min meget gode ven igennem næsten fyrre år, Toni Liversage, er død. Jeg lærte hende at kende i VSR - Venstresocialisternes Rådsfraktion. Vi var begge rødstrømper og havde også vores forbehold over for en del af Rådsfraktionens mænd.
Toni var aktivist, feminist og socialist, i ordenes bedste betydning, og hun formåede at kombinere og bruge dette i sit omfattende professionelle arbejde som forfatter og oversætter.
En del af hendes aktivisme stod i ikke-voldens tegn, og det har også sat sig spor i hendes forfatterskab.
Toni var i de seneste år med i tre læsegrupper, og jeg var med i en af dem, en rigtig god en af slagsen. Hun kom aldrig uforberedt, var en bogsluger af dimensioner.
Vi har gennem årene rejst meget sammen og har arbejdet sammen i fredsbevægelsen, var med i Helsinki Citizens’ Assembly og meldte os ind i Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed efter at have truffet den daværende generalsekretær Edith Ballantyne og efter at have deltaget i nogle fabelagtigt godt styrede workshops med kvinder fra alle dele af det tidligere Jugoslavien.
En af kvinderne endte vi endog med at få som ven, et venskab der har holdt gennem alle årene.
Tonis seneste bog, Fra Birkerød til Beograd og retur er en klar indikator på, at hun havde en stor kærlighed til det tidligere Jugoslavien, en kærlighed der blev grundlagt allerede i studietiden.
Hun endte med en magistergrad i slavisk filologi med en konferensafhandling om Ivo Andric, som hun også oversatte til dansk.
Jeg kommer i den grad til at savne Toni og hendes mange dejlige og til tider overraskende facetter.
En af de store oplevelser vi havde sammen var et forsoningsmøde med kvinder fra alle dele af det splittede Bosnien.
Der skulle på et tidspunkt aftales et nyt møde, og der kom et forslag om slutningen af december, men det kunne katolikkerne ikke, fordi det var juletid. En anden foreslog begyndelsen af januar, men da var det jul for de serbisk ortodokse. Så blev det til slutningen af januar, men da var det ramadan.
Det endte ikke i ævl og kævl, det endte i store latterbrøl, som Toni og jeg med stor glæde tog del i.
Om de overhovedet fik aftalt et nyt møde, kan jeg mærkværdigvis ikke huske, og nu kan jeg ikke spørge Toni, om hun kan huske det.
Jeg kan heller ikke ringe til hende og få en snak om vind og vejr. Der vil være et stort tomrum, men ved siden af tomrummet er der også en hel bunke gode minder, som kan holde i mange, mange år.
Annelise Ebbe er forkvinde for Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96