Annonce

Solidaritet
27. juli 2014 - 20:41

Folkelige protester imod Gaza-angreb fortsætter

Store demonstrationer i solidaritet med civilbefolkningen i Gaza i København, Aarhus og på Vestbredden. 50 tilbageholdt ved Christiansborg fredag. Nye protester på vej.

Op mod 50 personer blev fredag aften tilbageholdt af politiet efter der var blevet kastet kanonslog imod en pro-israelsk demonstration på Christiansborg Slotsplads.

Demonstrationen, der var indkaldt af Dansk Zionistforbund og Frit Iran, samlede omkring 200 mennesker, men blev afbrudt efter kort tid på grund af de højlydte protester.

Læs artiklen »Zionistisk demonstration ramt af aflysninger« hos Modkraft.

I alt blev 16 mennesker anholdt i forbindelse med uroen, oplyser politiet til Ritzau.

Læs artiklen »Frit Iran: Politiet opløser vores demonstration« hos DR.

Se tv-klippet »Pro-israelske demonstranter provokerer bevidst palæstinensere« hos Local Eyes.

Muslimsk manifestation

Samtidig med den pro-israelske demonstration mødtes flere end 3.000 mennesker på Rådhuspladsen i København for at vise deres støtte til den palæstinensiske civilbefolkning i Gaza og kræve en ende på Israels besættelse af Palæstina.

Arrangementet var en del af den årlige såkaldte »Quds-dag«, der afholdes hvert år i hele verden til støtte for den palæstinensiske sag.

Markeringen blev oprindeligt lanceret af den iranske revolutionsleder ayatollah Ruhollah Khomeini i 1979 og den finder sted på den sidste fredag i muslimerne fastemåned ramadan.

Men selvom de danske arrangører af Quds-dagen ifølge Modkrafts oplysninger er knyttet til en Iran-venlig moské i København, så samlede fredagens demonstration også mange ikke-muslimer.

Demonstrationen forløb fredeligt, men undervejs opstod der situationer, hvor en lille gruppe højlydte unge mænd brændte flag af, råbte anti-jødiske slagord ligesom én af de unge lavede en Hitler-hilsen. 

Læs mere om begivenheden på facebook her.

Folkelig palæstinensisk opstand

Imens stiger dødstallene i Gaza efter, Israel har indledt en landoffensiv og intensiveret sine flyangreb i området.

Flere end 1.000 mennesker har mistet livet, hvoraf størstedelen er civile palæstinensere – blandt dem mange børn – mens flere tusinde er blevet såret. 

Ifølge flere medier har israelske bomber ramt flere hospitaler.

Både Hamas-regeringen i Gaza og den israelske regering afviste fredag en fredsforslag fra USA, men lørdag var der en gensidig midlertidig våbenhvile.

Torsdag forinden blev der gennemført de største demonstrationer i årtier på den palæstinensiske Vestbred, hvor adskillige demonstranter er blevet dræbt i sammenstød med israelsk politi og militær.

Urolighederne er fortsat i flere dage og har fået iagttagere til at tale om, at en tredje intifada – en folkelig palæstinensisk opstand – kan være begyndt.

Læs artiklen »West Bank Palestinians die in fresh clashes« hos Al Jazeera.

Se indslaget »Turning Point? Largest West Bank Protest in Decades Raises Spectre of a 3rd Intifada« hos Democracy Now.

Ifølge det amerikanske magasin The New York Magazine er det kommet frem, at det slet ikke var Hamas som stod bag den kidnapning af tre unge israelske bosættere, som startede konflikten for snart en måned siden.

Kidnapningen og det efterfølgende drab på de tre israelere var Israels påskud for foretage masseanholdelser af Hamas-medlemmer, hvilket fik den islamistiske bevægelse til at sende raketter mod Israel.

Læs artiklen »It Turns Out Hamas Didn’t Kidnap and Kill the 3 Israeli Teens After All« hos New York Magazine.

Menneskebogstaver i Fælledparken

I ugens løb har der også været demonstration i Aarhus i protest mod Israels militære angreb i Gaza.

Omkring 500 mennesker gik torsdag igennem byen med bannere og flag, inden de sluttede foran rådhuset for at lytte til taler.

– Vi kommer med vores stemme, og vi håber, at der er nogle, som hører os, og vælger at stå på vores side og hjælpe de uskyldige mennesker, som dør hver eneste time nede i Gaza, siger Ali Naghizadeh, der er medarrangør af demonstrationen og studerende i Aarhus, til TV2 Øst.

Se tv-klippet »Demonstrerer for fred« hos TV2 Øst.

Og igen søndag den 27. juli var der demonstration i Aarhus, hvor politikere fra SF, Socialdemokraterne og Enhedslisten var talerstolen, da flere hundrede mennesker under raolen »En samlet stemme for Palæstina« gik fra Mølleparken til Rådhuspladsen.

Læs mere om begivenheden »En samlet stemme for Palæstina | Århus« på facebook.

Torsdag samledes også omkring 1.000 mennesker i Fælledparken i København, hvor Mellemfolkelig Samvirke havde taget initiativ til en luft foto, hvor de fremmødte tilsammen dannede budskabet »Free Gaza«.

Se indslag om happeningen i Fælledparken.

 

Nye demonstrationer på vej

I den kommende tid er der også mulighed for at vise sin modstand imod overgrebene på civilbefolkningen i Gaza.

I hovedstaden er Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk-palæstinensisk Venskabsforening gået sammen om budskabet »Stop bombninger – Hæv blokaden« af Gaza og afholder en demonstration mandag den 28. juli klokken 17 på Rådhuspladsen og byder blandt andet på musik af rapperen Zaki samt taler af digteren Yahya Hassan, Peter Hummelgaard (S), Camilla Hersom (RV) og Pernille Skipper (Ø).

– Mellemfolkeligt Samvirke opfordrer den danske regering til at fordømme Israels massive angreb på civilbefolkningen i Gaza, som man allerede fordømmer militante palæstinenseres raketangreb. Angrebene skal stoppe. Blokaden skal hæves, så Gaza-stribens civilbefolkning kan overleve og få et liv uden at være indespærret i konflikten, siger nationalchef i Mellemfolkeligt Samvirke Vibeke Vintheri en pressemeddelelse.

Og fortsætter:

– Danmark og Europa har et ansvar. I hele Europa lyder protesterne, og det samme er sket i Danmark på baggrund af mange stærke initiativer. Vi skal fortsætte med at gå på gaden, så verdens politikere og befolkningen i Gaza ved, at vi siger stop uhyrlighederne og ønsker en våbenhvile, der respekterer Folkeretten og menneskerettighederne.

Læs om begivenheden »Stop bombningerne - Hæv blokaden (Demonstration for Gaza)« på facebook.

Den 31. juli kan man desuden deltage i en demonstration foran den amerikanske ambassade i København med krav om at USA trækker støtten til Israel og at sidstnævnte overholder alle internationale konventioner, som en forudsætning for en fredelig løsning på konflikten i Palæstina. 

Læs mere om begivenheden »USA – træk støtten til Israel« på facebook her.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce