Annonce

Asylpolitik
9. december 2016 - 20:18

Flygtningenævnet gøres mindre: Bekymring for ringere sikkerhed i asylsager

Det tog Folketinget to minutter og tredive sekunder at ændre Flygtningenævnets sammensætning fra fem til tre medlemmer. »Vi regner med at der kommer flere udvisninger«, siger foreningen SOS mod Racisme.

Folketinget tredjebehandlede regeringens lovforslag om at reducere medlemsantallet i Flygtningenævnet i tirsdags. Ingen politikere havde hverken ændringsforslag eller bemærkninger, og loven blev på få minutter vedtaget med 53 for, 23 imod og 32 hverken for eller imod.

Regeringens ønske bag nedsættelsen af medlemmer er ifølge integrationsminister Inger Støjberg, at hun »vil sikre, at enhver tvivl er fjernet om, hvorvidt Flygtningenævnet er uafhængigt«.

Dansk Flygtningehjælp mister med reduceringen af nævnet organisationens hidtidige ret til at anbefale medlemmer dertil.

Flygtningenævnet er med til at sikre, at et menneskes afslag på asyl givet af Udlændingestyrelsen kan prøves en ekstra gang. Dets afgørelse er afgørende og kan derfor ikke igen ændres af Udlændingestyrelsen.

Nævnet bestod indtil denne uge af fem medlemmer: En dommer, og to medlemmer udpeget af Udlændingeministeriet og Udenrigsministeriet, samt to af Advokatrådet og Dansk Flygtningehjælp.

Med den nuværende konstellation består medlemmerne af en dommer, en repræsentant fra Advokatrådet og en repræsentant fra Integrationsministeriet. Og nævnets uafhængighed er altså, ifølge Inger Støjberg, nu sikret.

Forslaget har været sendt til høring, og flere aktører har svaret kritisk på forslaget. Blandt andet foreningen SOS mod Racisme, som mener, at ændringerne i nævnets sammensætning forringer sikkerheden for, at asylansøgeres sager bliver behandlet på et tilstrækeligt oplyst grundlag.

Inger Støjberg mener, at Flygtningenævnets uafhængighed styrkes ved en nedsættelse af menlemsantal i nævnet, hvad mener SOS mod Racisme om det?

- Sludder og vrøvl. Nævnet er i forvejen ikke uafhængigt, da der altid er en med fra Integrationsministeriet og Udenrigsministeriet. Hvis for mange får asyl (via nævnet, red.), risikerer de folk at miste deres arbejde eller opleve konsekvenser i deres karriere. Jeg siger ikke, at det er sådan, men det er en bekymring, mener Anne Nielsen fra SOS mod  Racisme.

Hun er desuden bekymret for, at den faglige førstehåndsviden, som Dansk Flygtningehjælp har fra de lande, asylansøgerne kommer fra, forringer Flygtningenævnets evne til at vurdere de enkelte sager.

- Dem, der har en faglig viden om forholdene i asyllandene, er blevet udelukket fra Flygtningenævnet. Det er personer, som desuden ville have haft mulighed for at orientere sig via netværk og kilder, de kender, i forbindelse med, at de fik asylsagen til gennemlæsning – ofte dagen før mødet i nævnet.

Bekymring for ringere ekspertise i Flygtningenævnet

Nævnet skal således fremadrettet – udover formand og næstformænd, der skal være dommere - bestå af medlemmer, der enten er advokater eller er ansat i Integrationsministeriet.

Derfor frygter SOS mod Racisme for konsekvenserne.

- Vi regner med, at der kommer flere udvisninger til lande, hvor folk risikerer tortur og umenneskelig behandling, for der vil komme til at mangle ekspertise i nævnet. Desuden er opholdstilladelserne blevet af kortere varighed efter asylpakken, siger Anne Nielsen.

Asylpakken blev iværksat under Lars Løkkes regering henover årsskiftet 2015/16.

Dansk Flygtningehjælp skrev selv i sit høringssvar:

»Hvis man fjerner de af Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet indstillede medlemmer fra Flygtningenævnet, svækker man nævnets kompetencer vedrørende både udlændinge- og asylret samt forholdene i de lande, som asylansøgere kommer fra. Kvaliteten af Flygtningenævnets behandling af sagerne risikerer dermed at blive forringet«.

Også Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder har været kritiske over for at reducere antallet af nævnsmedlemmer. De skriver:

»Alt andet lige vil sikkerheden for en korrekt afgørelse være højere, jo flere medlemmer der har været med til at træffe afgørelsen,« og at »det må give anledning til betænkeligheder, at de medlemmer, som er indstillet af Dansk Flygtningehjælp, og de medlemmer, som gør tjeneste i Udenrigsministeriets departement, ifølge forslaget ikke længere skal være medlemmer af Flygtningenævnet,« samt »hvis Dansk Flygtningehjælps mulighed for at indstille medlemmer fjernes, vil der ikke være mulighed for at inddrage udlændinge- og asylretlig ekspertise i form af fagpersoner«.

Flygtningenævnets størrelse har varieret gennem tiden.

Under Nyrup Rasmussens regering bestod den af fem medlemmer, dette ændredes til tre under Fogh Rasmussen, og Helle Thornings regering ændrede det derefter tilbage til fem. Tilbageføreslen til fem medlemmer skulle sikre nævnets samlede erfaring og viden på området, som er afgørende for at træffe korrekte afgørelser.

Flygtningenævnet er ikke en egentlig domstol, men afgørelserne fra nævnet er endelige og kan ikke ankes til domstolene.

I international flygtningeret er det afgørende, at man har adgang til at få sin asylsag vurderet i mindst to instanser, som bør være helt uafhængige af hinanden. Den danske konstruktion er ganske unik, da de fleste andre europæiske lande bruger domstole i asylsager.

I 2015 blev der behandlet 1.481 sager i nævnet, og 21% blev omgjort, i 2014 var det 16% og i 2013 var det oppe på 33%.

Tilbage i 2015 forsøgte Dansk Folkeparti at foreslå, at Flygtningenævnet helt skulle nedlægges.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce