Annonce

Lovgivning
22. september 2015 - 8:50

Fejl og vilkårligheder når kommuner trækker i kontanthjælp

Hver anden gang kommunerne trækker folk i kontanthjælp for udeblivelse, sker det på for løst grundlag. Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) vil indskærpe reglerne. Det er virvar af regler og krav, der er problemet, siger faglige organisationer.

Tidligere undersøgelser har allerede peget på det. Den er helt gal med retssikkerheden i mange af de tilfælde, hvor en kommune trækker folk i kontanthjælp eller uddannelsesydelse for at udeblive fra aktivering, et kursus eller en samtale.

Det fremgår af en såkaldt praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, som har undersøgt 99 afgørelser om sanktioner over for ledige i 10 forskellige kommuner. I halvdelen af tilfældene er retsgrundlaget ikke i orden.

Selvom undersøgelsen kun kan betragtes som en stikprøve, er den en indikator på, at kommunernes afgørelser om sanktioner ikke er godt nok dokumenteret og underbygget.

Og en fejlprocent på 50 procent er helt uacceptabel, mener formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

De faglige organisationer, som er samlet under FTF’s paraply, blandt dem lærere, pædagoger og socialrådgivere, oplever netop nu, at flere og flere af deres medlemmer rutsjer ned gennem systemet.

Først faldt de ud af dagpengesystemet som følge af dagpengereformen, og nu står mange til også at miste den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som den tidligere regering fik gennemført, og så er der kun kontanthjælpen tilbage.

Sanktioner rammer de mest udsatte

– Sanktionerne rammer borgere, som i forvejen har et lavt forsørgelsesgrundlag og blandt de mennesker, der har en række andre problemer end ledighed. Det kan være psykiske problemer eller andre helbredsproblemer. Ikke mindst over for de borgere bør retssikkerheden være i orden, for de har sjældent selv ressourcer til at klage over kommunernes afgørelser, siger Bente Sorgenfrey til Modkraft.

Fejlene i kommunernes afgørelser handler om sager, hvor der ikke har været tilstrækkelig dokumentation for, at borgeren er vejledt korrekt, hvor partshøringen har været utilstrækkelig, eller der har manglet dokumentation for udeblivelse fra tilbudsstedets side.

Bente Sorgenfrey opfordrer derfor beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen til at få lavet en undersøgelse af, hvorfor fejlprocenten er så høj. Er sagspresset i kommunerne for stort, mangler der opkvalificering af sagsbehandlere, eller er regelgrundlaget for at skride til sanktioner for upræcist?

– Vi skal kende årsagerne, før vi ved hvilke håndtag, der skal skrues på for at reducere fejlafgørelserne. Det er mit indtryk, at beskæftigelsesministeren tager sagen alvorligt, så nu håber jeg også, han gør noget ved det, siger hun.

Ingen kan gennemskue regeljunglen

»Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen er ikke imponeret over kommunernes evne til at udstede sanktioner på korrekt grundlag,« skriver ministeriet i en mail til Modkraft.

Han har derfor nu bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at indskærpe reglerne over for kommunerne, som også snarest vil modtage en ny vejledning om rådighed og sanktioner.

– Det er naturligvis afgørende, at kommunernes sagsbehandling er korrekt - ikke mindst når det handler om mennesker og deres forsørgelse, udtaler Jørn Neergaard Larsen i mailen.

Den bold har Kommunernes Landsforening (KL) ikke været sen til at sparke tilbage på beskæftigelsesministerens banehalvdel.

– Overordnet set er det selvfølgelig ikke tilfredsstillende, sagde chefkonsulent i KL, Brian Siggaard til DR i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen.

Men han peger på, at kommunerne har problemer med at forstå lovgivningen på området.

– Den samlede lovgivning er så uigennemskuelig, at hverken dem, der laver lovgivningen eller dem, der skal administrere den, kan gennemskue den. Og det manifesterer sig i nogle fejl. Det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, sagde han.

Advaret mod regeltyranni og kassetænkning

Allerede inden, kontanthjælpsreformen trådte i kraft fra nytår 2014, advarede blandt andre en række faglige organisationer og Enhedslisten mod faren for regeltyranni og kommunal kassetænkning. Og siden er loven skrevet om fire gange på grund af fejl.

Reformen indebærer, at kommunerne har fået skrappere midler i hænde, hvis en kontanthjælpsmodtager skrider på en aftale. Men når sanktionerne skærpes, bør retssikkerheden også styrkes, mener Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, som efterlyser en større kulegravning af hele sanktionsområdet.

– Det er jo ikke første gang, der er konstateret fejl i kommunernes anvendelse af sanktioner. Bureaukratiet og virvaret af regler og krav er så komplekst, at det fører til for stor vilkårlighed i sagsbehandlingen og svækker retssikkerheden. Et andet problem er, at kommunen ikke altid har gjort tilstrækkeligt for at komme i personlig kontakt med borgeren, inden den trækker i hjælpen, som loven ellers foreskriver, siger Majbrit Berlau til Modkraft.

Hun understreger, at socialrådgiverne ikke er imod muligheden for i yderste tilfælde at kunne skride til sanktioner, men der skal være en mening med det.

– I visse tilfælde kan det godt give mening at trække hjælpen, hvis folk ikke reagerer på kommunens henvendelser. Men ikke alle er i stand til at reagere. Ofte er der tale om misbrugere eller psykisk syge, som måske ikke har overskuddet, eller hjemløse, som aldrig har modtaget kommunens brev. I de tilfælde giver det ingen mening, men forværrer kun deres økonomiske situation, siger Majbrit Berlau.

Enhedslisten forlanger redegørelse fra ministeren  

Med afsæt i Ankestyrelsens praksisundersøgelse og de faglige organisationers ønske om en mere gennemgribende undersøgelse har Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen nu stillet en række spørgsmål til beskæftigelsesministeren.

– Det er fint, at ministeren tager afstand fra fejlene i kommunerne, og at han nu vil sørge for at indskærpe reglerne og udsende en ny vejledning. Men han må også forholde sig til kritikken fra kommunerne om, at reglerne er svære at administrere, siger Finn Sørensen.

På den anden side, mener han, er Ankestyrelsens undersøgelse endnu et eksempel på, at kommunerne ikke tager kontanthjælpsmodtageres retssikkerhed særlig alvorligt.

– Det er et indtryk, vi også har fået af de mange ulovlige afgørelser om gensidig forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere. Det er især bekymrende, fordi kontanthjælpsreformen indeholdt nogle alvorlige stramninger af sanktionerne og noget tyder altså på, at kommunerne straffer folk helt vilkårligt. Jeg vil derfor have ministeren til at redegøre for, hvordan stramningerne af sanktionsreglerne har ramt udsatte borgere, siger Finn Sørensen.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce