Annonce

ModKulturRefleksioner i den levende kultur
anmeldelse
14. november 2012 - 11:53

Et ikke-anerkendt stykke af paradis

I det lille ikke-anerkendte land Pridnestrovie lever 35 nationaliteter fredeligt side om side. Hyggen er fremherskende med 1 politimand pr. indbygger.

Den tjekkiske film "Fortress" tager sit publikum med på et besøg i den ikke-anerkendte stat Pridnestrovie, der ligger mellem floden Dniestr og den ukrainske grænse i staten Moldova.

Pridnestrovie er et land, som opstod i konflikt med Moldova i tiden efter Sovjetunionens opløsning. Moldova besluttede at indføre rumænsk som eneste officielle sprog i republikken, og det ville indbyggerne i området Transnistria ikke finde sig i. Her lever mange forskellige nationaliteter side om side, og det gør de fredeligt.

I konflikten blev de støttet af Rusland, der havde egne, især militære interesser i området at forsvare. Det førte til oprettelsen af republikken Pridnestrovie.

I republikken bor 550.000 indbyggere fordelt på 35 nationaliteter, ti religioner og med tre officielle statssprog, som er ligestillet: russisk, moldavisk og ukrainsk.

Der er 10 partier repræsenteret i parlamentet efter det seneste valg.

Mange forskellige stemmer

I begyndelsen af filmen hører vi en kvinde fortælle sin dissident-historie, mens vi ser en pige lege med sin hund. Kvinden havde en konflikt, hvor hun talte imod de lokale myndigheder, hvorefter hun blev fyret fra sit arbejde. Og hun oplever, at ingen vil have noget med hende at gøre, fordi hendes problemer kan bringe dem selv i søgelyset.

Herefter klippes til to unge kvinder, der virker glade og fulde af livsmod. De er glade for deres land og også stolte. De vil gerne blive i Pridnestrovie, for de synes, at for eksempel Rusland er frygtindgydende: Dér er det farligt at gå på gaden, der er mange narkomaner, og det flyder med sprøjter allevegne.

Sådan er der ikke i Pridnestrovie. Og de vil stemme på den siddende præsident Smirnov, forsikrer de, for hvis der kom en anden, ville de jo ikke vide, hvad han kan finde på.

Og scenen skifter til en anden ung kvinde, der arbejder i en børnehave. Vi ser hende overvåge de sovende børn ved middagstid, mens vi hører hendes stemme: "Jeg vil ikke blive boende her. Det er for vanskeligt, lønnen er lav, og priserne er lige så høje som i Moskva".

En anden stemme, en ung mand, fortæller, at Pridnestrovie kun kan betegnes som et modificeret demokrati, et strengt kontrolleret samfund.

Åbenhed

"Fortress" er altså en åben reportage, der præsenterer forskellige stemmer fra et land, der officielt ikke findes.

Også præsidenten, Smirnov, er med i kraft af sine taler og valgreklamer i fjernsynet i nogle af de rum, der filmes i. Derudover ser man ham også optræde til en eksamensfest på en skole, hvor han jovialt fører sig frem som charmør.

En journalist fortæller, at landet udover den økonomiske støtte fra Rusland, lever af våbensalg og smugling. Men, som han siger, de fleste våbenlagre er efterhånden tømt, og det, der er tilbage, er der næppe nogen, der vil købe.

En repræsentant på et partikontor fortæller, at han plejer at præsentere sit land ved at fortælle historien om dengang, Gud skabte verden. Dengang var pridnestrovianerne på arbejde, og da de kom hjem, så de at alle andre havde fået et land, og de spurgte Gud: har du glemt os? Og derfor gav Gud dem et stykke af paradis.

Og Pridnestrovie er et stykke paradis, forsikrer partirepræsentanten: "Vi har ikke så meget korruption, som landene omkring os, og vi har næsten ingen narkoproblemer", forsikrer han.

"Og hvorfor?" spørger han og svarer selv. "Mest fordi vore skoler er spækket med politi! Og fordi vi har 1 politimand pr. indbygger!

Sovjetkultur

En yngre fyr fortæller, at Pridnestrovie er et lille stykke sovjetkultur. Han synes, det er meget svært at beskrive systemet. Der er en vis grad af diktatur, men også demokratiske processer.

I en anden scene følger vi en gruppe mennesker og deres politiske diskussioner op til det forestående præsidentvalg. De er blandt andet uenige om præsident Smirnovs legitimitet, og om han forstår sit land og de forandringer, som allerede er i gang.

Dernæst følger vi resultatet af præsidentvalget. Og Smirnov bliver fejet ud med kun 25 procent af stemmerne til fordel for Sevchuk, som har vundet på at love, at der skulle ryddes op i systemet med vennetjenester og korruption.

Kort efter er det nytår, og kameraet fører os hen til en nytårsfest. Det er hyggeligt.

Et multietnisk sted

Man sidder tilbage med fornemmelsen af, at have været på besøg et meget mærkeligt sted. Et sted styret af provinsiel sammenhængskraft og hygge og russiske penge. Et multietnisk sted, hvor alle føler sig som en stor familie.

Nok er indbyggerne stolte over deres land, men der er ingen nationalisme i den stolthed

Indtrykket virker som indbyggernes eget indtryk af deres land. Der lyder kritik her og der, men den følges ikke op. For eksempel kunne det være interessant at vide, hvordan det er at være politimand i et land, hvor politiet udgør halvdelen af befolkningen.

Ved at spørge politiet, hvilke opgaver, der dominerer deres arbejde, fik man også et indblik i nogle af de konkrete sociale problemer, indbyggerne har at slås med. For eksempel det reelle omfang af narkoproblemerne.

Politiets problemer med drankere, utilpassede unge, forskellige subkulturer osv. ville afsløre, hvor tolerant et samfund, vi i virkeligheden har med at gøre.

Men filmens karakter af tilstedeværelse blandt almindelige mennesker er en værdi i sig selv. Man får lyst til at vide mere. 

"Fortress" Instr.: Lukas Kokes & Klara Tasovska. Tjekkiet 2012. 72 min. Produktion: Nutprodukce s.r.o. Vist i forbindelse med CPH:DOX 2012.

Læs Modkrafts øvrige dækning af CPH:DOX 2012.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce