Din mad er genmodificeret

Du kan ikke se det i det danske landskab. Men Danmark producerer mere end 25 millioner svin om året.

Tager du en tur rundt i Danmark, kan du til gengæld se at mere end 60% af arealet bruges til landbrug. Men det er ikke fødevarer, der dyrkes på markerne. I stedet bruges 80% af landbrugsarealet til at dyrke foder til svinene.

Alligevel kan det ikke affodre 25 millioner svin, og Danmark importerer derfor foder fra et areal større end Sjælland fra Sydamerika for at skaffe foder.

Danmark importerer især soja fra Argentina og Brasilien, og den soja, der dyrkes i Sydamerika, er som regel genmodificeret (GM).

Det betyder, at afgrøden er blevet ændret ved at have fået indsat et nyt gen, fx fra en bakterie. Mange afgrøder får indsat et gen, så de bliver resistente over for en sprøjtegift og ikke dør, når markerne sprøjtes.

Afgrøden bliver på den måde afhængig af brugen af sprøjtegift.

Disse produktionsforhold kan du ikke se på kødet i køledisken, fordi animalske produkter fra dyr fodret med genmodificeret foder ikke skal mærkes. Spiser du ikke-økologiske animalske produkter, spiser du derfor oftest GMO.

I EU er det kun produkter med et direkte indhold af GMO på mere end 0,01 %, der skal mærkes. Animalske produkter bliver derfor ikke mærket, da kun foderet er genmodificeret. 

Patenteret og giftig

Rapporter viser, at dyrkningen af GM-afgrøder medfører et øget forbrug af sprøjtegifte, da GM-afgrøderne oftest er udviklede til at fungere sammen med sprøjtegifte, og landmanden derfor ikke tænker over sit forbrug.

Det fører til, at ukrudtet udvikler resistens, og det bliver »nødvendigt« at bruge endnu stærkere sprøjtegifte. Brugen af spøjtegifte fører til vandforurening og tab af biodiversitet.

Desuden skaber det sundhedsmæssige problemer for dem, der dyrker afgrøderne. Verdens mest brugte sprøjtegift Round-up er netop kommet på arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer.

Det er netop denne sprøjtegift, som mange GM-afgrøder anvendes sammen med. Oveni er der ingen videnskabelig konsensus om konsekvenserne ved at spise GM-fødevarer. Nogle studier peger på, at det er kræftfremkaldende.

GM-afgrøder er patenteret og ejet af store virksomheder som Monsanto, Syngenta og Bayer, som samtidig ejer og sælger de sprøjtegifte, som skal bruges sammen med afgrøderne.

Anvendelsen af GM-afgrøder betyder, at fødevareforsyningen kontrolleres af få multinationale virksomheder. Landmænd bliver tvunget til købe frø fra virksomhederne hvert år, da de ikke må gemme patenterede frø fra år til år.

Nogle landmænd er blevet sagsøgt af Monsanto for at gemme frø eller fordi deres marker er blevet forurenet med GM-afgrøder fra andre marker, hvilket har tvunget dem til at dyrke GM-afgrøder i stedet.    

Virksomhederne påstår, at de udvikler genmodificerede afgrøder, for at mindske antallet af sultende i verden. Men afgrøderne har vist sig ikke at give et øget udbytte over længere tid, men derimod føre til ovenstående problemer.

Desuden er langt de fleste GM-afgrøder ikke fødevarer, men foderafgrøder som soja og majs. GM-afgrøderne er udviklede for at imødekomme en stigende efterspørgsel på animalske produkter.

Et voksende areal bliver brugt til at dyrke foder på bekostning af produktionen af fødevarer, samtidig med at store arealer bliver afskovet for at skabe mere landbrugsjord.

GMO på dagsordenen

Det har indtil for nylig været et EU-anliggende at godkende GM-afgrøder til dyrkning, men i januar blev medlemslandene givet muligheden for at forbyde dyrkning individuelt.

Desværre indebærer forslaget, at landene enten kan spørge virksomhederne, om de må forbyde afgrøderne eller anvende juridiske grunde, der ikke er særligt stærke.

Enhedslisten stillede i maj forslag om at forbyde GM-afgrøder i Danmark på baggrund af forslaget, men det blev stoppet under førstebehandlingen.

Nu har EU-Kommissionen fremsat endnu et forslag, som også skal nationalisere forbuddene mod import af GM-afgrøder. Men forslaget giver i praksis ingen juridisk mulighed for faktisk at gennemføre forbud.

EU forhandler for tiden en handelsaftale med USA (TTIP), og meget tyder på, at GMO netop derfor er kommet på dagsordenen.

Der er ingen tvivl om, at den amerikanske industri er træt af europæiske forbud og stramme regler og ønsker indrømmelser på området for at få adgang til det europæisk marked.

I forbindelse med den 9. forhandlingsrunde i april beskrev lækkede dokumenter fra Tyskland, at EU ville give indrømmelser på landbrugsområdet til gengæld for adgang til offentlige indkøb i USA.

GMO er tydeligvis en del af TTIP-forhandlingerne og kan åbne op for flere amerikanske GM-afgrøder og -produkter i EU.

Mindre GM-foder - mere mad

Efterspørgslen og forbruget af animalske produkter vokser globalt, hvilket får efterspørgslen på foder til at vokse, og større og større arealer inddrages til produktion af ofte GM-foderafgrøder.

I dag bruges 70% af landbrugsjorden globalt til at dyrke foder. Det betyder, at store skovarealer bliver omdannet til giftmarker, og befolkninger, især i det globale Syd, fratages muligheden for at dyrke mad til dem selv.

Det kan kun ændres, hvis den animalske produktionen nedsættes gevaldigt. Der produceres allerede rigeligt mad i verden, til at alle kan blive mætte, men maden gives til dyrene.

Med GM-afgrøder bliver mad til (føde)varer, som de rige har adgang til gennem animalske produkter. Men mad er en ret og den eneste mulighed for, at alle kan blive mætte på bæredygtig vis, er ved at mindske den animalske produktion.

Nanna Clifforth er aktiv i miljøorganisationen NOAH Friends of the Earth Denmark

Artiklen bringes også i magasinet Solidaritet nr. 4/2015.