Direktørerne i de 10 største selskaber i Danmark fik sidste år otte gange så store lønstigninger som de ansatte. Udviklingen giver et svagere samfund, mener tænketanken Cevea.
Uligheden på de danske arbejdspladser er stigende i Danmark.
I 2012 steg den gennemsnitlige løn til direktører i landets største selskaber således hele otte gange så meget som lønnen til medarbejderne på de samme virksomheder.
Det viser en analyse, som Ugebrevet A4 har foretaget af lønforholdene af de 10 største virksomheder fra det såkaldte C20-indeks.
I disse selskaber steg medarbejdernes løn i gennemsnit 1,3 procent sidste år, mens direktørerne til sammenligning fik 11 procent mere ind på lønkontoen ifølge regnskabstal, som revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers har indsamlet.
– Tallene viser, at lønudviklingen er blevet mere uretfærdig de senere år. Det er værd at hæfte sig ved, at en topdirektør i 1983 kunne hente en løn, der var cirka syv gange højere end en industriarbejders, og i 2006 mente aktionærerne, at en direktør skulle have 15 gange de almindelige medarbejderes løn. Den gennemsnitlige aflønning på 11,1 millioner kroner sidste år svarer til cirka 30 LO-ansattes løn i de samme virksomheder, siger Jan Kæraa Rasmussen LO’s cheføkonom til ugebrevet A4.
Læs artiklen »Direktørens løn stikker af fra din« hos Ugebrevet A4.
Tal fra Danmarks Statistik understøtter opgørelsens konklusion om, at uligheden vokser mellem ansatte og topledere.
Således fik samtlige danske topledere fra 2002 til 2011 i gennemsnit dobbelt så store lønstigninger, i forhold til alle andre ansatte i Danmark.
Og tre gange så meget som en almindelig faglært uddannet.
Tallene viser desuden, at den såkaldte Gini-koefficient voksede fra 2000-2010 fra 24 til 28, hvilket indikerer at uligheden i Danmark er voksende.
– Selvfølgelig er det ikke sundt at have så stor en forskel i lønudviklingen hos topcheferne og de almindelige medarbejdere. Hverken ud fra et samfundsmæssigt eller virksomhedssynspunkt. Vi ved, at stor ulighed skaber svagere samfund, der er mindre stabile, og den sociale tillid forsvinder, siger Kristian Weise fra centrumvenstre-tænketanken Cevea.
Se tabellen over lønudviklingen mellem topledere og lønmodtagere 2002-2011 hos Danmarks Statistik.
Se også Gini-koefficientens udvikling fra 2000-2011, hos Danmarks Statistik.
Ifølge bestyrelserne i de store danske virksomheder, så afspejler lønstigningerne på chefgangen en international tendens, som man er nødt til at følge, hvis man vil tiltrække de bedste medarbejdere.
– Man må hele tiden have øje for nødvendigheden af at tiltrække de bedste ledelsesressourcer. Og skal man have de bedste, så er man nødt til at aflønne dem på markedsmæssige vilkår, siger bestyrelsesformand i to af C20-selskaberne – TDC og FLSchmidt – Vagn Sørensen til Ugebrevet A4.
Anders Dreyer, der er professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet uddyber synspunktet samme sted;
– Der er et andet udbuds- og efterspørgselsforhold for chefer, end der er for medarbejdere. Derfor er der en villighed til at betale rigtig meget for chefer i en krise, siger Anders Drejer.
Ikke alle er dog enige i den analyse.
Christoph Houman Ellersgaard, sociolog og Ph.D.-studerende i elitestudier mener ikke, at lønstigningerne udelukkende skyldes nødvendigheden af at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
– Direktører forhandler løn med andre direktører. Bestyrelsesmedlemmerne, som belønner direktørerne er selv topledere, og kan derfor godt se det fornuftige i at belønne den gruppe, de selv tilhører. Men det er da rigtigt, at der er en begrænset pulje af direktører, der lever op til de krav, bestyrelserne stiller for potentielle direktører. Det handler bare ikke udelukkende om kvalifikationer eller IQ, siger Christoph Houman Ellersgaard til Modkraft.
Christoph Houman Ellersgaard pointerer, at myten om, at virksomhederne skal tiltrække de bedst kvalificerede direktører, danske eller udenlandske, er fejlagtig.
– Der er ikke noget forskning, der tyder på, at større løn til direktører giver et bedre resultat til selskabet, og der er heller ikke noget belæg for at frygte, at vores bedste chefer flygter til udlandet. Der bliver generelt hvervet meget få udenlandske topledere i Danmark, da direktører bliver hvervet igennem deres eget netværk, siger Christoph Houman Ellersgaard.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96