Annonce

Meningsmåling
20. marts 2014 - 14:49

Dansk afstemning om EU’s patentdomstol kan blive en valggyser

Ny måling: Under halvdelen af de danske vælgere bakker op om EU’s patendomstol, som skal til folkeafstemning i maj. Professor forudser valggyser.

En dugfrisk meningsmåling foretaget af A&B Analyse for netavisen Altinget.dk viser, at danskernes opbakning til EU’s patentdomstol er faldende.

I dag siger blot 47 procent af de adspurgte, at de vil stemme ja, når Danmarks tilslutning til EU-domstolen skal til afstemning den 25. maj, mens 25 procent er direkte imod.

Så sent som i januar havde EU’s patentdomstol opbakning blandt 54 procent af vælgere, mens blot 20 procent havde nej-hatten på.

Den voksende skepsis over for patendomstolen giver minder om Euro-afstemningen i 2000, hvor den danske befolkning trods et forspring i målingerne til Ja-siden, endte med at sende chok-bølger igennem Europa ved at stemme nej.

– Det er lidt af det samme mønster, vi ser nu. Så meget tyder på, at det kan gå hen og blive en gyser, siger professor i samtidshistorie og EU på Aarhus Universitet, Thorsten Borring Olesen, til Altinget.dk.

Læs artiklen »Støtte til patendomstol skrumper« hos Altinget.dk.

Læs Jakob Lindbloms blog »Gu kan vi vinde gode argumenter mod patendomstolen« hos Modkraft.

Læs hvad Folkebevægelsen mod EU mener om patentdomstolen her.

Læs Folketingets information om patendomstolen her.

Redaktion: 
Emneord: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce