Annonce

Interview
9. september 2016 - 13:30

BZ'ere markerer rydning af Ryesgade: En fest for fremtidens skyld

Lørdag arrangerer tidligere bz'ere og nye aktivister stor »barrikadefest« på Christiania for 30-året for det besatte hus Ryesgades rydning: »Vi håber, at nogen kommer ud af gemmerne og finder ud af, at de godt kan finde ud af at lave noget aktivisme«

I denne måned er det 30 år siden, at beboerne i det besatte hus i Ryesgade 58 gik på gaden for at forsvare huset mod den forestående rydning.

Tusindvis af unge og gamle støttede op om sagen, og det førte ballade med sig i gaden, hvor kvarteret omkring Ryesgade 58 blev belejret.

Tidligere besættere, nuværende aktivister, unge som ældre, arrangerer lørdag støttefest i Den grå hal på Christiania. Dels for at huske historien og dels for at skue fremad: minde hinanden og sig selv om det man kæmpede for og det man stadig skal kæmpe for.

Modkraft har mødt tre af arrangørerne bag festen, som også var med i BZ-bevægelsesårene i firserne.

Bo, 54 år, var med i starten af Initiativgruppen og Ungdomshusbevægelsen. Han boede ikke i Ryesgade, men var med i de sidste ni dage af besættelsen. »Jeg var med til at skulle holde taget,« som han formulerer det.

Hvad siger I til, at nogen måske mener, at festen er en fest for de gamle elever i klassen? Er den det?

- Vi har snakket om, at det ikke skal være en gammel-elev fest. Det må den godt være også, men det skal også være en fest, hvor der kommer alle generationer ind, fra de trettenårige ungdomshuspunkere og op til vores generation. Selvfølgelig bliver det en masse gamle venner, der ikke har set hinanden længe, men det skal også være mere end det, siger Bo.

Stadig muligt at gøre modstand

Anders, 49 år, boede på tidspunktet for rydningen af Ryesgade i et andet besat hus i Viborggade. »Jeg var med i en af barrikadegrupperne. Jeg var en af dem, der mente, at vi ikke skulle gå fra Ryesgade«.

- Det skal være en fest og en markering af en modstand der fandt sted engang, javel, men det skal også være en fest, der peger frem og siger at det stadig er muligt at gøre modstand og have en modstandsbevidsthed imod et neoliberalt samfund, der skærer ned på alle livets muligheder og vilkår og gør det svært at være menneske, der eksisterer i verden. Vi skal række ud over de historiske begivenheder og pege frem mod, at vi stadig vil noget modstand, siger Anders.

Ulrik, 58 år, boede i Ryesgade. Han erklærer, at »jeg var med til at tage beslutningen om at gå på gaden, og jeg var med til at tage beslutningen om at skride«:

- Jeg synes, at det er vigtigt at huske, at vi tabte ad helvede til i ’86, fordi vi blev ryddet. Hele diskusssionen gik på, om vi havde ret til de her selvstyrende frirum, og de selvstyrende frirum er blevet sytematisk squeezed siden. Mange marginalgrupper bliver hatet på i dag. For tredive år siden sagde vi nej tak til en donation på 15 millioner kroner, fordi vi ikke ville finde os i at blive privatiseret. Pengene skulle ligge i kommunen, men kommunen sagde nej til at lade os administrere ejendomsretten. Vi ville ikke have skødet, vi ville have brugsretten. Vi skulle selv have lov til at bestemme. Det var dén kamp vi tabte. Vi havde et neoliberalt samfund dengang, nu har vi et corporativt samfund. Måden at kunne monitorere og plukke folk ud på er blevet sindssygt meget ’bedre’, end den var dengang.

I kalder i indbydelsen til festen for »en fest for fremtiden« hvad ligger der i dét?

Bo: Det skal være en fremadskuende fest. Vi vil sige, at vi stadig er her, og vi vil gerne intensivere modstanden mod neoliberalismen, og at penge ikke skal bestemme det hele. Vi vil gerne et mere socialt og ligeværdigt samfund.

Anders: Det er vigtigt at det ikke kun er en fest for gamle folk som fysisk var til stede i Ryesgade 58, men at de der for eksempel er i gang med elevarbejde i dag, føler sig velkomne og har lyst til at komme og tale med dem der var aktive dengang, og dem der er aktive nu. Så det kan blive en mulighed for, at en masse mennesker kan mødes og tale. Og hvad kan vi gøre sammen fremover? Og i øvrigt vise, at selvom man er blevet 50 år eller mere, så kan man og vil gerne noget andet og mere end at sidde derhjemme og se tv, eller hvad ved jeg.

Ulrik: Et kulturmøde på tværs af generationer. Min mor og mine unger kommer, så vi er tre generationer, der dukker op. Det er også en lakmusprøve: kan vi stadig det her, kan vi få lortet op at stå, kan vi tromle miljøet sammen? Det er gjort oldschool: Ikke noget med at have et hierarki, folk gør bare dét og dét. Ingen beslutninger eller central ledelse, folk tager opgaver på sig, giver dem videre. Alle sørger for, at vi trækker sammen og skubber. Og det lader til at der kommer rigtigt mange unge. De behøver ikke have været på gaden i ’86, hvis de knytter sig til det, at man gik på gaden i ’86. Hvis de har den fornemmelse, at hvis de havde haft muligheden for at gå på gaden i ’86, så havde de været der...

Anders: Der er forskellige niveauer af erfaring og ikke mindst forskellige tidsperioder, hvorfra folk har hentet deres erfaringer i. For en ting er, at hente sine erfaringer fra firsernes København og firsernes aktivistmiljø, en væsentlig anden ting er, at hente sine erfarinegrer fra aktivistmiljøet fra nu om stunder. Alle odds er fuldstændig forskellig fra hinanden. Det kan godt være, vi synes, det var hårdt i firserne, men de er eddermame også stramme nu. Det er hårdt at være aktivist nu. Der er slet ikke mulighed for at have den legeplads, som vi på en eller anden måde havde. Nu skal alle skal ud at arbejde, de skal studere eller det ene eller det andet. Vi var ikke dengang under nær det samme pres fra staten, som unge er i dag. Det gør aktivisme og aktivistlivet ganske anderledes. Og det skal vi som gamle aktivister lære at respektere og forstå, hvis vi vil samarbejde med unge aktivister, for deres handlerum er ganske anderledes end vores var.

Smadrede det sydafrikanske konsulat

Men vi lever jo alle, uanset alder, i samme samfund med de samme krav?

Anders: Man kan godt have en personlig historie om, at dengang »var vi rigtig meget op på beatet og da gjorde vi bare sådan, og der var det bare sådan« osv. Og man kan godt have en tendens til at tro, at det kan man så godt stadig på samme måde som dengang. Men det kan man bare ikke. Det er nogle andre tråde der skal trækkes i. Nogle andre måder man skal nå hen til løsningen på.

Ulrik: Og dengang smadrede vi for eksempel det sydafrikanske konsulat, det var ikke en ambassade, men alligevel. Det var vi blevet knaldet på big time i dag. Det kan man ende i Guantanamo for!

Bo: Der er langt hårdere straffe i dag. Vi fik sgu tiltalefrafald for de fleste husbesættelser dengang.

Anders: Og hvis man blev bustet for at kaste med sten så fik man tres dage, nu får man nærmest halve eller hele år. Alt er blevet hårdere, mere brutalt fra statens side. Noget, nogle af os savnede, dengang vi startede som aktivister, var også, at det var som om, at der ligesom var et hul mellem dem, der havde været slumstormere, og så os som den nye BZ-generation. Og jeg synes, at det er vigtigt at vise den nye generation, at os der måske er gamle, at vi stadig vil noget aktivisme. Nogle gange kunne det godt føles som at genopfinde den dybe tallerken, på trods af at der havde været slumstormergeneration ti år tidligere...

Kampen fortsætter, men hvilken kamp?

I skriver i festindkaldelsen at kampen fortsætter, hvad er det for en kamp?

Bo: I dag er det er en politisk kamp, mere end det er en BZ-kamp. Politiet gør stort set hvad de vil, uanset hvad der står i retsplejeloven. De spørger ikke om tilladelse, men spørger om tilgivelse bagefter.

Anders: Hvis vi vil fremme en ny bevægelse, skal det ikke være en kopi af 80'ernes BZ-bevægelse, men det kan godt indeholde de kvaliteter, der var i BZ-bevægelsen i forhold til kampen for et selvbestemt liv, i forhold til internationel solidaritet og med en forestilling om, hvordan en anden og bedre verden skal se ud.

Ulrik: I løbet af de sidste tredive år har vi virkelig fået ansvar for vores egen røv, vores egen karriere og vores egen nedtur. Før kunne vi stå sammen og kaste ressourcerne ind på at hjælpe hinanden op. Problemerne er blevet meget tungere. Hele samfundet er blevet mere hyperindividualiseret. Det rigtige svar er at organisere os på tværs af aldre, køn, klasse, religion, på tværs af alle de parametre vi bliver skilt ad med. Vi må prøve at søge sammen, nærmest ligegyldigt med hvilket udgangspunkt, så længe vi gider hinanden. Vi har sindssygt brug for folk der har en grænseoverskridende erfaring, vores fandt bare sted i en lavteknologisk tid, vi var nærmest forarget når vi så et bankkamera og smadrede lortet, i dag er der jo tusindvis af kameraer i byen. Det er en massiv teknologi vi er oppe imod. Men til gengæld har vi i dag også internet i lommen og kan ringe næsten til den anden side af døden. Det er nogle fundamentalt andre odds nu.

BZ-multimedieprojekt

Overskuddet fra festen skal gå til et medieprojekt?

Bo: Vi vil lave en interaktiv hjemmeside som kan videreformidle hele historien fra start 80’erne til i dag. En database som skal fortælle BZ’ernes personlige historier og Ungdomshusets og BZ-bevægelsens historie som helhed. Det er et stort projekt, som vi behøver penge for at få op at køre. Det bliver blandt andet personlige historier fortalt af mennesker som var til stede, garneret med billeder og film og digitale kopier af blade og magasiner. Det er et projekt der ikke kun omhandler fortiden, det fører frem til nutiden og det skal også være et debatforum. Der skal være plads til uenigheder og det skal ikke bare være en rosenrød fortælling.

Ulrik: Vi har tænkt os at gå ud og udfordre Peter Øvig Knudsen (som skriver en bog om BZ, red.), ved at sige, at det kan godt være at han har en tolkning, som ligger i forlængelse af Blekingegade- og Hippie-bogen, men vi har også nogle folk, som har nogle bud på, hvordan det var. Det bliver ikke politiets eller Peter Øvig Knudsens tolkning, men vores. Der er mange kvalificerede folk blandt os - og der er rigeligt med materiale at blive uenige om!

Bo: Det skal være et talerør for alle. Og dem, der ikke er gode til at formulere sig skriftligt, skal interviewes, så det ikke kun bliver for de intellektuelle. Dem, som ikke har en stemme eller har en svag stemme, skal have mulighed for at få en. Det er et on-going projekt, og skal hele tiden være opdateret, så nye begivenheder løbende kommer på, antipegida-demonstrationer for eksempel. Og vi vil også gerne arrangere diskussionsaftener, så folk kan dele deres erfaringer.

Er det et københavnerprojekt?

Bo: Nej, det skal handle om hele landet, Aarhus, Alborg, Haderslev osv. Og også internationalt, i forhold til de kontakter folk har haft.

Ulrik: Der er stor variation og spredning af forskellige baggrunde blandt folkene bag. Gadekampene var kun en meget lille del af det hele. Men de fylder helt vildt meget, for det er der polariseringen ses. Men når man ser på hvor meget og hvor længe vi var sammen, udgjorde gadekampene kun promiller i forhold til det vi lavede, men man fokuserer stort set kun på gadekampene.

Hvad håber I der kommer til at ske efter festen og demonstrationen?

Bo: Det er jo bare endnu et skridt mod et mere socialt retfærdigt samfund.

Ulrik: Jeg håber, der kommer noget netværksdannelse ud af det i alle mulige lag: om vi spiser økogrønt sammen på Christianshavn eller støtter rydningen af Pusherstreet, eller støtter fri hash eller hvad vi finder på. Jeg håber ikke festen bliver en mindestue hvor vi klapper hinanden på ryggen, jeg håber de nye kommer til at præge den, og at der bliver gang i den!

Anders: Vi håber, at der er nogle der kommer ud af gemmerne og finder ud af, at de godt kan finde ud af at lave noget aktivisme stadigvæk. Og får lyst til at lave noget og finde nogle af de strukturer de engang var involveret i. Vi tror, at mennesker som var aktive engang, stadig er frustrerede over det samfund vi lever i, og som gerne vil lave noget. Vi vil gerne sparke gang i noget vildskab, og også noget glæde og noget kærlighed. Men altså, som også siger »vi gider ikke det her lort mere«.

Link til »Barrikadefest« på Facebook

Link til »Barrikadedemo« på Facebook 

Læs også artikel »Kæmpe BZ-fejring: her er filmene du kan se inden 30-års jubilæum« på Modkraft

Se  også Modkraft Bibliotekets "Ryesgade 1986" Links om kampen om det besatte hus i Ryesgade i 1986

Redaktion: 
Emneord: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce