Boykot af Israel på vej mod »tipping point«?

Mandag den 16. december vedtog det anerkendte akademiske forening American Studies Association (ASA) med to tredjedeles flertal at boykotte alle israelske akademiske institutioner.

»Vedtagelsen er i solidaritet med forskere og studerende, der berøves deres akademiske frihed, og den foretages i en stræben efter, at en sådan frihed kan gælde alle - inklusiv palæstinenserne,« skriver foreningen i en fælles udtalelse.

Afstemningen er seneste tegn på en markant ændring i amerikanske studerendes solidaritet med palæstinensere. Den kommer samtidig med række andre betydningsfulde sejre for den såkaldte BDS-bevægelse (en forkortelse for: Boycott, Divestment and Sanctions, red.) i de seneste par uger:

Den 9. december trak Hollands største drikkevandsleverandør sig – efter national debat og den hollandske stats indblanding – fra en aftale med det israelske vandselskab Mekorot.

Det skete med begrundelsen, at »sådanne aftaler ikke kan ses isoleret fra deres politiske kontekst«, en hentydning til at Mekorot med vandboringer på besat palæstinensisk land leverer store mængder vand til ulovlige bosættelser. Det resulterer ifølge FN i alvorlig vandmangel hos palæstinensere.

Et par dage inden annoncerede Canadas største kirkesammenslutning en boykot-kampagne rettet mod firmaer, der opererer i de ulovlige bosættelser på den besatte Vestbred.

Og få dage efter erklærede den rumænske regering – der ikke tidligere har markeret sig med kritik af Israels besættelsespolitik – at man ikke længere vil hjælpe Israel med dets mangel på bygningsarbejdere, før man har en garanti for ikke at bidrage til en udvidelse af bosættelser på Vestbredden.

Den 12. december skrev den israelske avis Haaretz, at kosmetikfirmaet Ahava nu rykker ud af Sydafrika efter en massiv boykot-kampagne i landet.

Ahava har base i ulovlige bosættelser på den besatte Vestbred, og firmaet udvinder mineraler fra besat palæstinensisk jord i strid med Geneve-konventionen.

Amerikansk tabu

American Studies Associations beslutning om et akademisk boykot er den hidtil største landvinding for fortalere for en akademisk boykot i USA.

ASA, der tæller 5.000 medlemmer, følger den mindre Association for Asian American Studies, der sidste år vedtog en lignende beslutning.

»ASA's åbne møde var en klar indikation på, at frygtens og blokaden af debattens tid kan være ovre - og at der nu er et nyt klima, hvor kritisk diskussion af Israels politik over for Palæstina ikke længere vil være tabu,« skrev professor i engelsk David Lloyd, University of California, på en blog på websitet The Electronic Intifada i slutningen af november, da boykotten blev sat til afstemning.

David Lloyd hentyder til, at studerende og ansatte på amerikanske universiteter traditionelt har risikeret alvorlige konsekvenser for åbent at kritisere israelsk politik.

Som professor i Asian American Studies på University of California og aktiv i den amerikanske bevægelse for et akademisk boykot af Israel (USACBI) udtalte til Al Jazeera English, medfører kritik af Israel i det akademiske miljø i USA »frygt for, at man ikke kan få fastansættelse, at man ikke kan få et stipendium, hvis man er ph.d.-studerende. Hvis man  er bachelorstuderende, kan det påvirke éns kursuskvalitet - der er et virkelig tungt system af repression, som folk møder på daglig basis.«

Af kendte eksempler finder man Norman Finkelstein, kendt kritiker af besættelsespolitikken, som efter en kampagne fra politiske modstandere blev nægtet fastansættelse på DePaul University i Chicago af årsager, som universitetet aldrig helt kunne redegøre for.

Denne sommer modtog studerende på Florida Atlantic University en 'betinget bortvisning' og et krav om deltagelse i 'diversitetsundervisning', arrangeret af den pro-israelske lobbyorganisation Anti-Defamation League, efter de under protester var udvandret fra et oplæg fra en israelsk soldat på deres universitet.

Universitetets reaktion blev blandt andet kritiseret af National Lawyers' Guild, Center for Constitutional Rights og Arab-American Anti-Discrimination Commitee.

Repression forhindrer dog ikke stigning i solidaritetsarbejdet med Palæstina på amerikanske universiteter i disse år.

Sidste efterår stemte studenterrådet på University of California, Irvine, enstemmigt for at afvikle alle aftaler med virksomheder, der tjener penge på besættelsen, og i månederne efter fulgte Berkely, Riverside og San Diego.

Dertil kommer, at det største pensionsselskab for amerikanske universitetslærere sidste år trak deres investeringer ud af Caterpillar, der leverer udstyr til det israelske militærs nedrydning af palæstinensiske huse, at Earlham College i Missouri stoppede med at sælge det israelske hummus-mærke, Sabra, efter studenterprotester, samt at Brooklyn College afholdt en paneldebat om BDS, selvom bystyret truede med at skære i universitets bevillinger.

På vej mod 'tipping point'?

De nye sejre for BDS-bevægelsen kommer samtidig med intensiverede kampagner op til jul i blandt andet England, Italien, Canada, USA og Australien imod køb af dadler fra bosættelsesplantager samt produkter fra Sodastream, der også har til huse i ulovlige bosættelser på palæstinensisk jord.

Den seneste udvikling og Israels nuværende politik fik den 12. december den israelske journalist og politiske kommentator Chemi Shalev til at skrive i den israelske avis Haaretz, at Israel kan være på vej imod et såkaldt »tipping point« hvad angår international isolation og boykot.

Med 'tipping points' hentyder han til de afgørende vendepunkter, der f.eks. fik anti-apartheidbevægelsen til at rykke sig fra græsrods- til mere mainstream- og ligefrem statsligt plan.

Ifølge Chemi Chalev kan et kollaps i den igangværende såkaldte »fredsprocess« blive det afgørende skridt imod et sådant 'tipping point'.

Nelson Mandelas død og et senere afbud til begravelsen fra Israels premierminister Benyamin Netanyahu mindede – utilsigtet, premierministeren gjorde meget ud af at udtrykke sin sorg i medierne – mange om, hvordan Israel var én af Apartheid-styrets vigtigste allierede.

Israel forsynede blandt andet landet med våben, mens FN opfordrede til sanktioner.

I flere medier har det fået fornyet opmærksomhed, at Mandelas parti, ANC, sidste år besluttede at støtte aktivt op om et boykot af Israel.

Det gav endnu engang kritikere af besættelsen mulighed for at drage paralleller mellem Apartheid-systemet og den israelske stats politik overfor palæstinenserne. Og at besættelsespolitikken må kunne bekæmpes med samme metoder som Apartheid – hvad der fra international side startede med et forbruger- og akademisk boykot.